Skip to main content
Ny professor

Høgel er altid på opdagelsesrejse i sproget

Christian Høgel fra Centre for Medieval Literature på Syddansk Universitet, er netop blevet udnævnt til professor i middelalderlitteratur. Som professor vil han bl.a. bidrage til at øge den almindelige bevidsthed om, hvorfor klassiske sprog og middelalderlitteratur er vigtigt.

Af Susan Grønbech Kongpetsak, , 25-06-2020

Sprog er livsvigtigt for os mennesker, ja vi er nærmest afhængige af det. Tænk bare på alt det sprog der fylder din hverdag i mails, telefonsamtaler, opdateringer på sociale medier, radioen, bøger, aviser og gode snakke. Listen er nærmest uendelig.

Sprog har også altid spillet en særlig rolle for Christian Høgel, der netop er blevet udnævnt til professor i middelalderlitteratur ved Institut for Historie på SDU. Han voksede op skiftevis i Latinamerika og Danmark, og det fintunede allerede fra barndommen hans sans for sprog - og ikke mindst de måder, som sprog og kulturer tilsammen former fortællinger, metaforer, vittighed og virkelighedsopfattelser i forskellige egne af verden.

Det hemmelige sprog

- Jeg boede tre gange i Latinamerika som barn og lærte at tale både dansk, engelsk og spansk. Min sproglige interesse kommer ud af det. Jeg kan tydeligt huske det chok, jeg fik, da vi landede i Kastrup Lufthavn, og det gik op for mig, at det hemmelig sprog dansk, som jeg ellers kun talte med mine forældre, nu pludselig blev talt af alle, fortæller professor Christian Høgel og uddyber:

- Og da jeg kom i dansk skole som otteårig, og de andre grinede af mit danske, fordi jeg sagde ting forkert, ja så formede det en fornemmelse af, at dansk alligevel ikke var mit sprog. Og at jeg ikke hørte til dem, som havde styr på sproget.

Styr på sproget – eller rettere sprogene – må Christian Høgel i den grad siges at have fået siden. Han taler i dag både dansk, engelsk, tysk, fransk, spansk og moderne græsk, og læser derudover latin, oldgræsk og arabisk – og lidt hebraisk, russisk og tyrkisk.

Og pt. er han også er i gang med at lære sig oldgeorgisk i forbindelse med det store internationalt forskningsprojekt Retracing Connections om byzantinske fortælleverdener, som han samarbejder med bl.a. Uppsala Universitet om.

Et blik ind i fortiden

Siden universitetskarrierens begyndelse har det især været de historiske sprog, han har rettet sit søgelys mod. Høgel har en kandidatgrad i klassisk filologi og spansk, han har været tilknyttet Klassiske Studier på SDU siden 2003 og rettede i 2012 – da han sammen med professor Lars Boje Mortensen oprettede grundforskningscentret Centre for Medieval Literature – fokus mod middelalderens sprog og litteratur.

Men hvorfor den store interesse for fortidens litteratur?
- For mig det er den mest direkte måde at få et unikt blik ind i tidligere tiders verden. Selvom litteratur dengang var forbeholdt en slags overklasse, så giver den indblik i datidens menneskers liv - både på almindeligt og abstrakt plan, forklarer Christian Høgel og påpeger igen sin fascination af verdens forskellige sprog og sproglige udveksling.

- Og det giver noget særligt, når man kan læse på originalsproget; man får en endnu tættere kontakt til dengang. Selvom det kan være svært at læse, og det går langsomt – ikke mindst i starten, så har det faktisk også sine fordele, fordi man bliver mere opmærksom på andre måder at sige ting på. Det giver store muligheder for at blive beriget i sit eget sprog, når man eksempelvis opdager anderledes måder at fortælle vittigheder på.

Fortællinger og metaforer er i tusinder af år vandret mellem kulturer, derfor er det vigtigt at holde forbindelsen til ældre litteratur. Gennem læseoplevelserne får man en opmærksomhed på, at vi alle er i den samme verden, når vi bruger sproget.

Christian Høgel, professor i middelalderlitteratur

Forbindelse til andre kulturer

Som dedikeret sprogmenneske er Christian Høgel selvfølgelig optaget af at få sprogfagene til at blomstre igen efter en årrække, hvor de er skrumpet på universiteterne.

Han vil som professor bl.a. arbejde for at øge den almindelige bevidsthed om vigtigheden af klassisk sprog og gammel litteratur og ikke mindst gøre middelalderens litteratur mere nærværende. For sproglig indsigt gør os klogere på både os selv og andre mennesker og kulturer, understreger professoren.

- Fortællinger og metaforer er i tusinder af år vandret mellem kulturer, derfor er det vigtigt at holde forbindelsen til den ældre litteratur. Gennem læseoplevelserne får man en opmærksomhed på, at vi alle er i den samme verden, når vi bruger sproget. Den evne til at have fornemmelse af sit eget univers og et globalt univers er i stigende grad nødvendig i en globaliseret verden, forklarer Christian Høgel og uddyber:

- Hvis vi får opøvet evnen til både at være stolte af vores egen kultur og forstå, hvad andre kulturer kommer med, så giver det mulighed for at forvalte vores nationalisme fornuftigt og opnå mere frugtbare møder med andre kulturer.

Det vigtige spørgsmål

Et vigtigt omdrejningspunkt i Christian Høgels forskning i middelalderlitteratur er derfor at gå på opdagelse i forbindelserne mellem forskellige sprog og kulturer igennem tiden.

Og hvilket spørgsmål vil han så allerhelst finde svar på som professor?

- Jeg vil gerne påvise, de forbindelser og sammenhænge der er mellem mange af de romaner fra 1800-tallet, vi i dag læser som klassikere, og så middelalderens helgenbiografier. I dag bruges udtrykket helgenbiografi om dårlige biografier, der er helt uinteressante at læse. Men jeg mener, at moderne romaner af eksempelvis Flaubert, Dostojevskij og Leskov trækker på en stor arv fra helgenbiografierne. Den måde man i helgenbiografierne fortalte historier om, hvordan et liv gav mening, kan man genfinde elementer af i masser af moderne litteratur, forklarer professor Christian Høgel som eksempel på, hvordan viden om den ældre litteratur kan gøre os klogere på den moderne.

Christian Høgel tiltræder officielt som professor i middelalderlitteratur på SDU 1. september 2020.

Professoren anbefaler sommerlæsning

Sommertid er lig med læsetid, og her er to anbefalinger til læseværdig middelalderlitteratur fra professor Christians Høgel:

Historien om Barlaam og Josaphat

Historien kommer originalt fra buddhismen og blev skrevet ned omkring år 500 efter vores tidsregning og er siden vandret hele vejen til Europa via oversættelser til både persisk, georgisk, latin, fransk og norsk, fordi alle bare gerne ville høre den historie. Historien beretter om den unge prins, hvis far kongen får besked om, at prinsen vil blive omvendt til en anden religion, hvis han ser verdens ondskab. Så kongen sætter alt ind på, at drengen ikke skal se verdens ondskab. Men en dag krakelerer glansbilledet alligevel, og den unge prins får en lærer, da han kræver at få viden om sammenhængene i verden, og så må man selv gætte på slutningen.

Christian Høgel fortæller, at historien er central, fordi dens fokus på teenagerens krav på og behov for at se sammenhængene i verden er så fascinerende på sin tid, at den fra at være en buddhistisk fortælling vandrer rundt i Europa og også både bliver en vigtig fortælling i både kristendommen og islam.

14 byzantinske herskere af Michael Psellos

Michael Psellos var filosof, politiker og rådgiver for en række byzantinske kejsere, og han er min yndlingsforfatter fra den tid. Han har bl.a. skrevet Chronographia om 14 byzantinske herskere, der er helt fantastisk. Gennem sine egne observationer skriver han på en nærmest romanagtig måde portrætter af kejserne med den grumme overordnede konstatering, at ingen af dem kan tåle at være kejsere, de bliver alle enten magtfuldkomne eller syge af alt den luksus.

    Mød professoren

    Christian Høgel er netop udpeget som professor ved Institut for Historie på SDU. Han forsker i middelalderlitteratur, er co-director ved grundforskningscentret Centre for Medieval Literature og står sammen med to kolleger i spidsen for det internationale forskningsprojekt Retracing Connections.

    Kontakt