Velkommen tilbage fra Dekanen
Kære alle
Selvom der går noget tid endnu, før hverdagen på Humaniora og på SDU bliver som før, så er det glædeligt, at SDU i denne uge kunne begynde en gradvis genåbning af universitetets campusser vest for Storebælt for ansatte.
Da vi naturligvis følger retningslinjerne udstedt af sundhedsmyndighederne, så vil en del forhold være anderledes den næste tid. Det gælder fx møder, afstand, rengøring og hjemmearbejde. Se retningslinjerne her
Der vil eksempelvis i højere grad end normalt være mulighed for at leder og medarbejder kan aftale, om arbejdet skal finde sted på SDU eller ved fortsat hjemmearbejde, og vi fortsætter som udgangspunkt med at holde onlinemøder.
Rosværdig indsats
Tilbage på campus glæder jeg mig fortsat over den store indsats, som I alle har leveret de seneste måneder. Det er yderst rosværdigt, at det er lykkedes at få Humaniora til at fungere under de meget anderledes og i nogle henseender vanskelige vilkår.
Jeg er dybt imponeret over, hvor meget energi og engagement I alle har lagt i at opretholde og videreudvikle både undervisning, forskning og administration i denne særlige situation.
Vi har alle skullet finde på nye måder at arbejde på, og for mange har den fysiske nedlukning af universitet medført, at arbejde og privatliv i endnu højere grad end normalt er smeltet sammen. En del har endda skullet håndtere den kæmpe omstilling at have børn om fødderne, der både skulle passes og hjemmeskoles, mens man samtidig skulle udføre arbejdet på helt andre måder.
Husk de gode erfaringer
Det er mit håb, at vi kommer lærerigt ud af disse usædvanlige måneder. Og at vi husker at videreføre nogle af de gode erfaringer og kompetencer, vi har erhvervet os, når vi forhåbentlig inden længe vender tilbage til en endnu mere normal hverdag.
Måske har de seneste måneder både lært os nyt om onlineundervisning, digital administration, forskning og vores work-life-balance?
Selv har jeg med fornyet interesse genlæst ”The Time Bind - When Work Becomes Home and Home Becomes Work” af den amerikanske sociolog Arlie Hochschild, der problematiserer den måde, hvorpå normer fra arbejdspladsen potentielt koloniserer vores privatliv.
Bogen understreger med stor tydelighed, at der er al mulig grund til at tage op til fornyet overvejelse, hvordan vi til stadighed reflekterer over forholdet og samspillet mellem arbejde og privatliv - ikke mindst i en tid, hvor grænserne bliver mere flydende eller helt eroderer.
Personligt glæder mig utrolig meget til igen at få lejlighed at møde jer og have den direkte dialog, som jeg har savnet under nedlukningen.
De allerbedste hilsener
Simon Møberg Torp, dekan