Nyhedsbrev november 2025: Undervisning på øvelseshold med typisk 20 – 40 studerende
Dette nyhedsbrev tager fat i forhold omkring holdtimer på SDU. Der er fokus på forhold mellem kursusansvarlige og instruktorer, didaktikken i de små rum, praktiske justeringsmuligheder for at skabe motivation, læring og stærke faglige fællesskaber.
Holdtimer, e-timer, øvelsestimer, eksaminatorietimer – kært barn mange navne. Her bruger jeg betegnelsen holdtimer. I holdtimer er det typisk en instruktor eller en lønnet ældre studerende, der underviser, eller det kan være en ph.d.-studerende eller fagansvarlig selv, der varetager holdtimerne. Nogle fakulteter kalder det også Teaching Assistents. Her kalder jeg underviseren på holdet for instruktor og disse forskelle ændrer ikke synderligt på indhold og budskab.
De første par semestre er uhyre kulturskabende for det videre studieforløb, og det er vigtigt tidligt i studieforløbet at skabe en god oplevelse af holdtimerne, så studerende kommer til at værdsætte det kæmpe læringspotentiale, som ligger netop hér. Dette nyhedsbrev kan hjælpe godt i gang, men kan også bruges som inspiration til udvikling for alle, der har kurser med holdtimer.
Styrken ved de små hold
Hvert år understreges styrken ved holdtimerne af de instruktorer vi har på instruktorkursus, og vigtigheden underbygges også i fokusgruppeinterviews med studerende fra forskellige fakulteter.
Nogle meget vigtige styrker i det mindre klasserum er, at der er tæt kontakt til underviser, der er personligt engagement, der er mulighed for i et trygt rum at deltage i debatter om kursets stof, kvaje sig og blive klogere. Samtidig har instruktoren typisk selv været igennem kurset og fungerer som en vigtig rollemodel både generelt studiemæssigt og i det konkrete kursus. Mestring er vigtigt for fastholdelse og lyst til at studere, og det er især i holdtimerne, dette kan stimuleres gennem rollemodeller, feedback, et godt læringsfællesskab, justering af sværhedsgrad, så det passer med den studerendes læringsfremskridt.
Kan holdtimer hjælpe med at holde liv i den faglige gnist i dine studerendes øjne? Det enkle svar er JA!
Nogle meget vigtige styrker i det mindre klasserum er, at der er tæt kontakt til underviser, der er personligt engagement, der er mulighed for i et trygt rum at deltage i debatter om fagligt stof, kvaje sig og blive klogere. Samtidig har instruktoren typisk selv været igennem kurset og fungerer som en vigtig rollemodel både generelt studiemæssigt og i det konkrete kursus. Mestring er vigtigt for fastholdelse og lyst til at studere, og det er især i holdtimerne, dette kan stimuleres gennem rollemodeller, feedback, et godt læringsfællesskab, justering af sværhedsgrad, så det passer med den studerendes læringsfremskridt.
Hvorfor går det så nogle gange galt?
Når der er noget, der skurer i holdtimerne, ser vi typisk at studerende holder op med at komme til timerne eller er passive i læringsaktiviteterne. Gnisten aftager eller forsvinder - og i værste tilfælde forsvinder den studerende helt fra undervisningen eller uddannelsen.
Lad os se på, hvad timerne bruges til
Landskabet for, hvad holdtimer bruges til, er nuanceret når vi kigger ud over SDU. Det rækker fra hjælp til opgaveløsning, faciliterede case debatter, vejledning i projekter, instruktorfaciliteret eksamensforberedelse … you name it.
Gældende for flere fakulteter er, at der ofte løses opgaver - mange opgaver - ud fra en forståelse af, at faget læres gennem træning i at løse opgaver. Det er en tradition, som vi genkender helt ned i folkeskolens læringsaktiviteter. Og ja, opgaveregning kan noget, men set i lyset af ønsket om dybdelæring og de kompetencer som en akademiker skal bestride nu om dage, må vi nok tage et bredere kig på, om tiden er løbet fra intensiv opgaveregning som grundsubstans i den studerendes faglige kompetenceudvikling.
Dybdelæring opnås oftest og for de fleste, når man igennem samtaler intellektuelt skal processere det stof, man arbejder med. Derfor skal klasserummet designes så de studerende er mest muligt ”på” og indgår i indbyrdes samtaler. For at hjælpe dine studerende til at opnå dybere indsigt og også argumentationskompetencer i forhold til at bruge, forstå og vælge faglige teorier og redskaber, så prøv at designe cases, som skal diskuteres i forhold til forskellige faglige vinkler og gør dialogen til en organiseret del af timerne.
Det kan være virkeligt svært for en kursusansvarlig at se, hvad man ellers kan gøre. Kig på Temaark 1 og få inspiration til, hvordan du kan fastholde fagligheden og de gode ting ved holdundervisning, hvis du sidder i fag med en tung opgavetradition. Blot ved at justere på mængden af opgaver og begynde at bygge andre kompetencer ind i setuppet kan du stimulere motivation og mestring. Husk at store skridt starter med små skridt.
5 pædagogiske fokuspunkter i holdundervisning
Her er 5 vigtige fokuspunkter, når du planlægger din holdundervisning.
Exercise classes
Disse enkle punkter er nogle af dem der ligger til grund for hjemmesiden Exercise classes, hvor du kan give dine e-timer et sundhedstjek.
Variation i metoder kan få studerende mere på banen og udfordringen for dine instruktorer
Undervisningen kan sættes op på mange forskellige måder. Måske er der stof, du typisk gennemgår i forelæsningsformatet, som egentligt kunne egne sig godt til et 2-ugers projekt, hvor de studerende arbejder nuanceret med sammenhænge og detaljer i stoffet og holdtimerne har format af vejledning? Der er masser inspiration at hente til at variere dine metoder i SDU UP's metodekatalog.
Som kursusansvarlig tegner du den intenderede læringssti for dine studerendes vej ind i stoffet med de behørige hensyn i forhold til de 5 punkter ovenfor. Det handler både om rækkefølgen og passende mængder af stoffet, men også om hvordan, der skal arbejdes med det. Det er sjældent, at studerende kan tilegne sig fagets mål blot gennem én metode så sørg for at variere dine metoder.
METHOD CATALOGUE UniPedPraksis
Få mere inspiration i METHOD CATALOGUE UniPedPraksis. Kataloget udbygges løbende med eksempler fra praksis på SDU.
Læringsstien, som holdansvarlig laver, rummer naturligvis en ide om, hvad instruktorerne gør i holdunderivsningen, men instruktorerne har et dobbelt formål, fordi de også skal få holdet til at arbejde godt sammen og udvikle sig til et trygt og solidt læringsfællesskab, som instruktoren er en veldefineret del af.
Kollaborative metoder
Når vi fremhæver kollaborative metoder, så sker det selvfølgelig ofte i grupper.
For nogle hold ligger det lige til højrebenet at ”eje” et trygt læringsrum, mens det for andre hold er noget, der skal arbejdes mere med. Derfor vil instruktorer typisk have brug for at nuancere metoderne yderligere, så der opstår passende positive dynamikker i klassen. Sådan en fleksibilitet kan selvfølgelig betyde, at klassen ikke når alle opgaver/underspørgsmål i casen osv., men omvendt viser undersøgelser, at et utrygt læringsfællesskab og stressede læringssituationer giver dårlig læring. Så det er vigtigt, at instruktorerne oplever, at de frit kan fortolke rammerne, så de kan tage de behørige hensyn i klasserummet.
Virker det, vi planlægger i holdtimerne så?
Det er altid vigtigt at vide om det, vi laver i undervisningen, virker efter hensigten. Prøv at lave en midtvejsevaluering, hvor du sætter fokus på de studerendes egen vurdering af hhv. deres læring, mod til at deltage og den motivation metoderne giver. Spørg også ind til hvilke forandringer de studerende kunne have brug for. Vær åben for, at de nogle gange efterspørger netop det, som du arbejder dig væk fra. Det kan skyldes, at de er midt i en omstillingsproces til de mere studenterorienterede undervisningsformer, hvor underviser har rollen som facilitator og vejleder, og de kan føle, at den sikkerhed, som underviser var garant for i en undervisercentreret situation, skrider lidt. Du kan prøve at være opmærksom på, hvad der stresser dine studerende, når du kigger på kursusevalueringer. Se mere i Temaark 3.
Gå i dialog med dine studerende om, hvordan du og instruktorerne kan møde de studerendes behov for f.eks. bekræftelse i den faglige udvikling uden at give køb på aktiverende undervisningsformer. Når det er underviser, der har ordet mest og styrer igennem indholdet, så er det ofte på bekostning af den dybe, personificerede indsigt. Så prøv at få disse ender til at mødes i en god kommunikationsproces.
Lad også holdtimerne indgå i kursets slutevaluering. Sørg for at have jævnlig og god kontakt med dine instruktorer, og besøg selv holdene så der er respekt hele vejen rundt. Det er med til, at enkelte instruktorer løbende bliver bakket op og ikke ”falder igennem” på kvalitet i evalueringerne. Instruktorerne gør et kæmpe arbejde for at lykkes!
Temaark 2
Få et hurtigt overblik over centrale samtaletemaer før, under og efter et undervisningsforløb.
SDU BLOG
LINK KOMMER