Skolegårde skal bruges som tilflugtssteder under hedebølger og tørke
Skolegårde kan være mere end blot legepladser for børn. I et nyt forskningsprojekt arbejder forskere fra bl.a. Syddansk Universitet på at designe skolegårde i europæiske byer, så de kan yde klimabeskyttelse under hedebølger og tørke.
Hede og tørke kan være et alvorligt problem, og det bliver kun større, efterhånden som klimaforandringerne accelerer – også i Nordeuropa.
For eksempel var der mere end 60.000 europæere, som mistede livet i hederelaterede dødsfald under den rekordvarme sommer i 2022.
Problemet er særligt stort i byer, hvor temperaturen kan blive ekstra høj. Det skal et nyt europæisk forskningsprojekt forsøge at afhjælpe ved at udforme skolegårde, så de kan fungere som tilflugtssteder under hedebølger og tørke.
MAINCODE hedder projektet, og det er ledet af det Polytekniske Universitet i Torino i samarbejde med forskere og myndigheder i Danmark, Italien og Grækenland. Blandt deltagerne er forskningsgruppen SDU.Resilience fra Syddansk Universitet, der er udpeget som UNESCO Chair on Urban Resilience.
Konkret kommer forskerne til at arbejde med naturbaserede løsninger som fx træer, grønne vægge, damme og regnhaver, som skal integreres med legeredskaber og sportsfaciliteter i skolegårdene.
– Vi arbejder på at designe skolegårde, så de ikke blot giver skygge og køling via beplantning og vandanlæg, men også fungerer som offentlige rum, hvor lokalsamfund kan mødes og være sammen under hedebølger, og hvor man fx vil kunne dele vand ud, siger Yu Liu, postdoc ved SDU.Resilience.
– Det handler om at skabe robuste, inkluderende offentlige rum, der kan dække både hverdagens behov og fremtidens ekstreme vejrhændelser, forklarer professor Nicola Tollin, der er leder af SDU.Resilience.
Projektet kommer til at løbe over 30 måneder, og i første omgang vil forskerne lave pilotprojekter i to skolegårde i Chalandri i Grækenland og Torino i Italien. Men en del af projektet er også at komme med anbefalinger til, hvordan løsningerne kan spredes til hele Europa, og hvad omkostningerne ved det vil være.
– Vi ser disse områder som begyndelsen på et bredere netværk af grønne korridorer i byerne. Det er meget vigtigt, at vi ikke kun reagerer på klimaforandringerne, men at vi også designer bymiljøer, der er forberedte på dem. Det kan nye og klimasikrede skolegårde være en del af, siger Nicola Tollin.
Om projektet
MAINCODE-projektet har til formål at omdanne skolegårde til multifunktionelle offentlige rum, der også kan fungere som klimabeskyttelsesområder og samlingspunkter under hedebølger og andre ekstreme vejrhændelser.
I første omgang arbejder forskerne med to pilotprojekter i Chalandra, Grækenland og Torino, Italien, men planen er, at løsningerne skal spredes til skolegårde i hele Europa.
Projektet er en del af DUT-partnerskabet (Driving Urban Transitions), som samler 67 partnere fra 28 lande, herunder finansieringsorganer, bypolitikorienterede agenturer og andre ekspertenheder, for at skabe en bæredygtig fremtid for europæiske byer. I Danmark er Innovationsfonden med i partnerskabet.