Min forskning: En ph.d. fortæller
Graziella Zangger
Hvordan kan digitale sundhedsløsninger fremme fysisk aktivitet hos mennesker med kronisk sygdom? I sin ph.d.-afhandling har Graziella Zangger undersøgt, hvordan digitale værktøjer som apps og aktivitetsure påvirker fysisk aktivitet hos mennesker med kroniske lidelser.
Hvad er titlen på din afhandling?
Digital Health in Chronic Conditions: Promoting Physical Activity, Assessing Digital Literacy, and Profiling Readiness.
På hvilket institut og/eller i hvilken forskningsenhed har du skrevet din ph.d.?
Forsknings- og Implementeringsenheden PROgrez, Afdeling for Fysioterapi og Ergoterapi, Næstved-Slagelse-Ringsted Sygehuse, Region Sjælland og Forskningsenheden for Muskuloskeletal Funktion og Fysioterapi, Center for Sundhed for Muskler og Led, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet.
Hvem var din hovedvejleder?
Professor Søren T. Skou.
Hvilket spørgsmål ville du besvare med din afhandling?
Formålet med afhandlingen var at undersøge, om og hvordan digitale sundhedsløsninger kan støtte fysisk aktivitet hos mennesker med kronisk sygdom, med fokus på digitale sundhedskompetencer, digital parathed og effekten af digitale interventioner på fysisk aktivitetsniveau og andre psykosociale og sikkerhedsrelaterede effektmål.
Hvad fandt du ud af?
Afhandlingen viser, at digitale løsninger kan hjælpe mennesker med kronisk sygdom til at bevæge sig mere. I gennemsnit gik deltagere som benyttede digitale løsninger op mod 1.000 ekstra skridt om dagen. Men den positive effekt det havde på andre paramenter, fx depression og livskvalitet forsvandt, når løsningen ikke længere blev brugt. Fundene skal ses i lyset af, at der er store variationer blandt virkningen af de digitale løsninger og af studiernes svingende kvalitet.
Andre resultater fra afhandlingen peger på, at mennesker med lave digitale evner har et lavere fysisk aktivitetsniveau og, at ældre og personer med kortere uddannelse er mindre parate til at bruge digitale sundhedsløsninger.
Hvordan gjorde du det?
Ved at lave en systematisk gennemgang af tidligere studier og samle deres resultater i én samlet beregning, blev det muligt at få et mere præcist billede af, hvordan digitale sundhedsløsninger som fx apps, aktivitetsure eller telefonopkald påvirker fysisk aktivitet blandt mennesker med kronisk sygdom.
Derudover brugte jeg data fra en regional spørgeskemaundersøgelse (Hvordan har du det?) for at undersøge sammenhængen mellem folks evne (digitale sundhedskompetencer) til at bruge digitale sundhedsløsninger og deres fysiske aktivitetsniveau. Desuden udførte jeg en spørgeskemaundersøgelse for at se nærmere på, hvem og hvilke parametre der betyder noget for at føler sig parat til at bruge digitale sundhedsløsninger –blandt personer med artrose (slidgigt) i hofte eller knæ og andre kroniske sygdomme.
Hvordan kan din forskning bruges (i klinikken, samfundet etc.)?
Forskningen kan bruges til at målrette og differentiere digitale sundhedsindsatser, så de i højere grad tilpasses brugernes forudsætninger. Dette kan bidrage til at øge lighed i sundhed og understøtte fysisk aktivitet hos personer med kronisk sygdom – også hos dem, der tit udelukkes fra digitale indsatser, men som ofte har størst behov for dem.
Hvornår forsvarer/forsvarede du din afhandling?
Den 4. juni kl. 14.00 i Auditoriet i Psykiatrisygehuset Slagelse, Fælledvej 6, 4200 Slagelse.