Skip to main content
DA / EN

Fachhochschule Flensburg

Området bioteknologi blev først oprettet ved Fachhochschule Flensburg i 1996. Apparaturet og laboratorielokalerne svarer til state-of-the-art af moderne bioteknologi. Ved hjælp af ekstern finansiering var det muligt løbende at forbedre det tekniske laboratorieudstyr.

Forskningen i nye metoder indenfor bioanalytikken er af stor betydning ved Fachhochschule Flensburg. Gennem udviklingen af nye fremgangsmåder til dokumentation af genteknisk modificerede organismer (gmo) i fødevarer blev der opnået en kompetence indenfor gendiagnostiske fremgangsmåder, som kunne udbygges i yderligere projekter.

Som supplement til tidskrævende mikrobiologiske vækstprøver til dokumentation af mikrobiel kontamination udviklede man metoder indenfor DNA-array teknikken, såvel som den mikrobiologiske diagnostik vha. flowcytometer, og det er her arbejdsgruppen ved Fachhochschule Flensburg har sin specialisering. Anvendelsesområder er f. eks. kvalitetskontrol og procesoptimering i fødevareindustrien og optimering af biogasproduktion.

Metoderne bliver udviklet i overensstemmelse med kundernes krav, og flowcytometriske teknikker, der allerede er etableret i forskningen, overføres til den bioteknologiske industris rutineanalytik. Hidtil er flowcytometrien (FCM) blevet anvendt til karakterisering af komplekse celler (eukaryoter) især på medicinske områder. Ved hjælp af tilstrækkeligt stærke lyskilder (lasere) og meget følsomme detektorer er det nu også muligt at undersøge de væsentlig mindre simple celler (prokryoter), som f. eks. bakterier. Via hydrodynamisk fokusering[i] bliver cellerne i cytometret skillet ad og stimuleret sekventielt med laserlys. Afhængig af udstyret og forberedelse af prøven kan cytometret måle flere funktionelle og strukturelle parametre. FCM-teknik i kombination med fluorescensmarkering er en effektiv metode til karakterisering og kvantificering af cellulære parametre.

Opgaver i projektet

Ved Fachhochschule Flensburg tester man chippene fra Sønderborg. Hertil blev der udviklet og bygget et pumpesystem med 4 separate sprøjter. Samtidigt er det muligt at lave undersøgelser med de i Flensborg eksisterende kommercielle flowcytometre og resultaterne kan sammenlignes. Med disse instrumenter tester man også hvordan kanalerne på chippen fungerer. Ved hjælp af fluorescensmarkerede beads og forskellige ’real life’ celler undersøger man stabiliteten af den hydrodynamiske fokusering på chippen under et mikroskop. Endvidere undersøges det, om der forekommer vekselvirkninger mellem farvestoffer hhv. prøvebestanddele og chipmaterialet, hvilket kunne føre til forurening af en efterfølgende prøve. I denne sammenhæng tester man også, hvordan man bedst renser chippen mellem to målinger. Dette gøres ved at bruge forskellige celletyper med størst mulige forskellige egenskaber som f. eks. størrelse, morfologi, tilbøjelighed til at danne aggregater osv.. Chippene skal testes med komplekst prøvemateriale (f. eks. starterkulturer eller prøver fra biogasfermentering), for at undersøge forstyrrelsespotentialet af de indeholdte ikke-cellulære bestanddele.

Medarbejdere

Prof. Dr. Helmut Erdmann

Biologistudie ved Technische Universität Braunschweig, siden 1996 professorat for mikro- og molekylærbiologi ved Fachhochschule Flensburg. Hans hovedforskningsområder er bioanalytik, genetisk modificerede organismer (GMO) i fødevarer, dokumentationen af mikrobielle forureninger i fødevarer og farmaceutiske produkter. Fra 2004 til 2012 var han dekan for det tekniske fagområde.

 

Dipl.-Biol. Jan Lenke

Biologistudie ved Christian-Albrechts-Universität zu Kiel. Hovedforskningsområder er dokumentationen af mikrobielle forureninger, udvikling af flowcytometriske metoder og cellesortering.

2001-2003 Fachhochschule Flensburg, 2004 Danisco Cultor Niebüll GmbH, 2005-2007 Institut für Immunologi ved Universitätsklinikum Schleswig-Holstein, siden 2007 Fachhochschule Flensburg.



[i] Introduktion af et stort volumen til et lille volumen, således at det lille volumen bliver fokuseret. HF bevirker at cellerne passerer én efter én forbi laseren.

Tilbage til projektpartnerne
Tilbage til Lab-on-chip startsiden

Mads Clausen Instituttet Syddansk Universitet

  • Alsion 2
  • Sønderborg - DK-6400
  • Telefon: +45 6550 1690
  • Fax: +45 6550 1635

Sidst opdateret: 19.07.2022