Skip to main content
DA / EN

Vær med til at forme fremtiden – byg bro mellem design, teknologi og innovation 

Kandidatuddannelsen i Webkommunikation sætter dig i stand til at arbejde kompetent og innovativt med design, AI, datadrevne løsninger, webdesign, læringsdesign og digitalisering i organisationer.

Uddannelsen kombinerer digitalt design, menneskelig interaktion og læring samt kommunikation og organisatoriske processer. En central styrke er det tværfaglige arbejde, hvor du lærer at bygge bro mellem forskellige fagligheder i dit kommende arbejdsliv.

Fra teori til praksis

På uddannelsen lærer du teorier og designmetoder, der gør dig i stand til at identificere nye muligheder og løse komplekse problemer i praksis.

På første semester opnår du en grundlæggende viden om webkommunikation og design samt basale tekniske færdigheder. På andet og tredje semester kan du specialisere dig inden for forskellige faglige retninger.

Specialiseringslinjer

  • Organisationer, ledelse og governance
    Her specialiserer du dig i kommunikation og strategisk ledelse i organisationer samt etisk ansvarligt design og anvendelse af AI-systemer og digitale løsninger. Der er også fokus på cybersikkerhed i praksis.
  • Digital kommunikation og læring
    Her arbejder du med at undersøge læring og kommunikation i digitale miljøer. Du lærer at designe og producere læringsdesign i organisationer og at forstå digitale teknologiers muligheder i både formelle og uformelle læringssammenhænge.

Et mangfoldigt studiemiljø

De studerende på Webkommunikation har mange forskellige faglige baggrunde. Det skaber et inspirerende studiemiljø og forbereder dig på den mangfoldighed, du møder på arbejdsmarkedet efter endt uddannelse.

Hør mere om uddannelsen

Mette og Josefine, studerende på kandidatuddannelsen i Webkommunikation., fortæller om studiet.