Skip to main content
DA / EN

Hvorfor vælge kemi- og bioteknologi?

Kemiske og bioteknologiske processer spiller en nøglerolle i udviklingen af fremtidens løsninger inden for fremstilling af bæredygtige materialer, grøn energi, fødevarer, sundhed og miljøforbedringer.

Som diplomingeniør i kemi- og bioteknologi lærer du at omsætte teori til praksis i industrien og bidrager til at gøre produktionen mere effektiv og bæredygtig. Uddannelsen åbner for mange karrieremuligheder i en lang række brancher i både ind- og udland.

Kemi- og bioteknologi er for dig, der...

  • vil arbejde med virkelige projekter i samarbejde med virksomheder
  • vil kombinere teori og praksis fra første semester
  • have et solidt fundament for både jobmarkedet og videre- og efteruddannelse

Hvad lærer du?

Uddannelsen giver dig en stærk teknisk og naturvidenskabelig ballast, kombineret med fokus på praktisk anvendelse og samarbejde med erhvervslivet. Du lærer at forstå, designe og optimere processer i den kemiske og bioteknologiske industri. Du får indsigt i emner som kemi, bioteknologi, proces- og produktdesign, fysik, matematik og miljøteknik.

Du udvikler kompetencer til at planlægge og lede laboratoriearbejde, modellere og optimere procesanlæg samt vurdere løsninger ud fra tekniske, ressourcemæssige og miljømæssige hensyn.

De første semestre vil du have flere fælles kurser sammen med studerende fra kemi, farmaci og bachelorstuderende på civilingeniøruddannelsen i kemi- og bioteknologi. Det giver et solidt fagligt fællesskab og gør det nemt at fortsætte på kandidaten i kemi- og bioteknologi, hvis du ønsker det. 

Undervisningsform 

Undervisningen er projektorienteret. Du arbejder tæt sammen med både studerende og virksomheder med at løse virkelige problemstillinger. Hvert semester har sit eget tema, hvor du gennem projekter lærer at forbinde teori og praksis. 

På 6. semester skal du i praktik i en virksomhed i Danmark eller udlandet. Her får du erfaring med at arbejde som ingeniør i praksis. Uddannelsen afsluttes med et afgangsprojekt, normalt i samarbejde med en virksomhed. 

Ofte stillede spørgsmål

 

 

Mød Marie der læser kemi- og bioteknologi

Anne Mia og Sakariye læser kemi- og bioteknologi

Andre kiggede også på...