Nyopdaget virus i Odense Å kan dræbe resistente bakterier
Odense Å og Lindved Å har overrasket forskere og studerende på SDU ved at indeholde hidtil ukendte virus-arter.
- Vi har fundet fem nye arter, som vi mener, er ukendte for videnskaben, siger lektor Clare Kirkpatrick, der forsker i bakteriers stress-respons på Institut for Biokemi og Molekylær Biologi på SDU.
Det noget overraskende fund blev gjort under coronapandemien, hvor nogle af Kirkpatricks studerende ikke kunne udføre deres normale mikrobe-studier i laboratoriet og derfor blev sendt på tur til lokale vandløb for at se, om de havde nogle interessante mikrober at byde på.
At der findes virusser i naturen er ikke overraskende, da de er verdens mest udbredt organisme. De er alle steder og indgår i alle mulige mikrobielle kredsløb og økosystemer, men at der ligefrem skulle dukke fem potentielt nye arter op i fynsk å-vand, kommer dog bag på Clare Kirkpatrick.
”Vi har fundet fem nye arter, som vi mener, er ukendte for videnskaben
Mange virusser er såkaldte bakteriofager (fager), dvs. at de dræber bakterier, og Fyn8 er ingen undtagelse. Den kan angribe og dræbe bakterien Pseudomonas aeruginosa.
Pseudomonas aeruginosa er en bakterie, der findes naturligt i jord og vand. Den er normalt ufarlig, men ligesom mange andre bakterier har den udviklet resistens mod antibiotika og findes på hospitaler.
Bakteriedræbende virus i naturen
Virusser, der inficerer og dræber bakterier, kaldes for bakteriofager.
Anslået findes der 10.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000 (1031) af dem i naturen. Det er ca. en billion bakteriofager for hvert sandkorn i verden.
Find kilden herEksempelvis patienter med sår (fx brandsårspatienter) og respirator-patienter er i risiko for at få en infektion, der ikke kan bekæmpes med antibiotika.
At Fyn8 effektivt kan dræbe Pseudomonas aeruginosa, er forskerne ikke i tvivl om:
- Vi kunne se det med det blotte øje: der opstod deciderede huller i lagene af Pseudemonas aeruginosa bakterier i vores petriskåle, hvor Fyn8 havde inficeret bakteriecellerne, dræbt dem og formeret sig og draget videre til angreb på flere bakterieceller.
Særligt brugt i østeuopæiske lande
Set i lyset af, at verden står over for en resistens-krise, hvor flere mennesker vil dø af en infektion med resistente bakterier end af kræft, er det nye fund selvfølgelig interessant; Kan fagerne hjælpe os i kampen mod resistente bakterier?
Indtil for nylig har forskning i fagerne ikke været særligt udbredt, hverken i forskningsinstitutioner eller medicinalfirmaer. Tidligere og i andre dele end den vestlige verden har der dog været forsket en del i dem, ligesom de også har været brugt til behandling af infektioner i særligt østeuropæiske lande.
Fagerne blev opdaget i starten af det 20. århundrede af forskere, der fik deres bakteriekulturer ødelagt af virus-infektioner.
Det var ikke svært at se fordelene ved den opdagelse, men det blev antibiotika’ene, der blev det absolut mest udbredte middel mod bakterie-infektioner.
Slut med spredehagls-antibiotika?
En årsag var måske, at antibiotika var let at producere og let at bruge, mens fagerne var vanskelige at isolere og give til patienterne.
En anden årsag var formentlig også, at en antibiotika-kur kunne slå mange forskellige bakterier ned, mens en fag kun matcher med én enkelt bakterieart.
- Men i dag kan man forholdsvist let kan lave præcisionsmedicin til den individuelle patient. Først finder man ud af, hvad det er for præcise bakterier, en patient er inficeret med – og så kan man behandle patienten med præcis den fag, som bakterien ikke kan tåle, forklarer Clare Kirkpatrick.
Norske laks skal have behandling med bakteriofager
Fiskefarme kan blive ramt af bakterien Pasteurella, og det er et problem form bl.a. Norges laksefarme.
Norske forskere er derfor i gang med at undersøge mulighederne for at behandle fiskene med bakteriofager i stedet for antibiotika.
Hun tilføjer, at den strategi også virker på bakterier, der ellers er resistente overfor alle kendte antibiotika.
Om der er flere nye virus-arter i Odense Å og Lindved Å vil tiden vise, men sandsynligheden er temmelig stor, mener Clare Kirkpatrick:
- Mange, mange flere venter på at blive opdaget.
Mød forskeren
Clare Kirkpatrick er lektor og forskningsleder på Institut for Biokemi og Molekylær Biologi.