Skip to main content
DA / EN

Software-studerende arbejder for Smart City Odense

30 studerende på 7 semester på software engineering er netop gået i gang med et projekt, der skal styrke Odense som Smart City.

Projektet hedder: "Smart Odense Data Apps" og de studerendes opgave er, at finde nye og smartere måder at bruge den data på, som Odense Kommune allerede indsamler - til gavn for borgerne.
"De skal ikke starte fra scratch, men se på de data, der eksempelvis indsamles i forbindelse med events i byen, til at kortlægge, hvornår folk kommer, og hvor længe de bliver, så man kan gøre afviklingen bedre for borgerne", siger Lektor Mikkel Baun Kjærgaard fra Center for Energy Informatics på SDU til Fyens Stifttidende.
De studerende har fået præsenteret fire temaområder, som de skal arbejde inden for. Disse områder er:
- En ren by
- En levende by
- Glade trafikanter
- Børnenes cykelby
Samarbejdet har allerede båret frugt i form af en energidata-analyse, som er udført at to softwarestuderende Almir Mehanovic og Emil Rømer i samarbejde med Lektor Mikkel Baun Kjærgaard, Lektor Sanja Lazarova-Molnar og Odense kommune. Denne analyse førte til at de to studerende vandt Danfoss prisen "Future Engineers".
Ud over Syddansk Universitet og Odense Kommune er også Kofoed & Co samt GeoFyn A/S en del af projektet.
Læs hele artiklen i Fyens Stifttidende d. 19. september 2016
Læs Odense Kommunes pressemeddelelse om samarbejdet

Redaktionen afsluttet: 22.09.2016