Hvorfor Software Engineering?
Software Engineering på SDU i Odense er en erhvervsrettet kandidatuddannelse, hvor du arbejder med avanceret softwareudvikling, dataanalyse og digitale teknologier. Du lærer at designe og implementere komplekse softwaresystemer – og du får mulighed for at kombinere studiet med dit arbejde i en fleksibel struktur, der er tilpasset erhvervslivet.
Software Engineering er for dig, der…
- vil styrke dine kompetencer inden for softwareudvikling og systemdesign.
- interesserer dig for data science, AI og softwarearkitektur.
- har lyst til at arbejde med digitale løsninger, der skaber værdi for samfund og virksomheder.
- søger en forskningsbaseret uddannelse med stærk erhvervsforankring.
- ønsker at kombinere et studie med et job i en fleksibel ramme.
Hvad lærer du?
Du lærer at udvikle og analysere softwareløsninger – fra arkitektur og design til implementering og evaluering. Du arbejder med big data, AI, modelbaseret udvikling og Internet of Things, og du får erfaring med både forskning og praksis. Uddannelsen giver dig kompetencer til at tage ansvar for komplekse softwareprojekter i en teknologisk og organisatorisk kontekst.
Du får mulighed for at arbejde med en bred vifte af tekniske discipliner – blandt andet:
- designe og evaluere avancerede softwarearkitekturer.
- arbejde med big data og datavidenskab i stor skala.
- udvikle software til IoT og distribuerede systemer.
- anvende AI i softwareudviklingens livscyklus.
- gennemføre forskningsbaserede innovationsprojekter.
Undervisningsform
Første år studerer du på fuld tid, de sidste to år kombinerer du arbejde med dit studie.
Undervisningsformen ruster dig til at omsætte ny viden direkte i dit job og veksler mellem forelæsninger, projektarbejde og praktiske øvelser. Du arbejder tæt sammen med medstuderende og undervisere – ofte med udgangspunkt i din egen arbejdsplads (de sidste to år).