Skip to main content
  • Pris

    Pris afhænger af kurset
  • Sted

    På skolen
  • Del

Kontakt os

Styrk elevernes faglige trivsel

Hvem:
Varighed:
Hvor: På skolen

Hvem henvender kurset sig særligt til?

Undervisere i alle fag fra de gymnasiale uddannelser samt pædagogiske ledere fra skolerne.

 

Indhold:

Kurset tager udgangspunkt i nye undersøgelser af elevernes oplevelse af faglig trivsel. Nye undersøgelser viser, at lærerens didaktiske tilrettelæggelse har stor betydning for elevernes faglige trivsel samt at læreren kan påvirke den faglige trivsel igennem deltagelsesmuligheder, tryghed, tone, stemning og atmosfære i undervisningen. På kurset kobles elevudsagn om faglig trivsel med teoretisk viden om blandt andet praksisfællesskaber og Teacher Noticing, så man kan arbejde bevidst, systematisk og didaktisk med elevernes faglige trivsel.

 

Hvad kan du forvente?

Kurset kvalificerer dig til at forstå og arbejde med faglig trivsel i dine fag og i din daglige undervisning. Kurset vil, med inddragelse af bl.a. ”Trivsels-Lup” give dig indsigt i, hvordan vi kan forstå begrebet ’faglig trivsel - og særligt hvordan eleverne forstår faglig trivsel, og hvad der har betydning for deres faglig trivsel. På kurset vil du komme til at arbejde med almen- og fagdidaktiske greb, som kan understøtte elevernes faglige trivsel med særligt fokus på deltagelsesmuligheder, stemning, mestring og self efficacy. 

Kurset er praksisrettet og dialogisk. På kurset vil der blive præsenteret nyeste viden om elevernes faglige trivsel, og arbejdsformen vil veksle mellem korte oplæg, små, praktiske øvelser og længerevarende workshops, hvor deltagerne arbejder med at omsætte viden og eksempler til praksis i egne fag.

 

Kontakt

Kurset udbydes som skolebaseret kursus. For nærmere aftale kontaktes Anne Bang-Larsen, tlf. 61 999 139, email: anneb@sdu.dk