Skip to main content

Hvordan er Matematik opbygget?

Bacheloruddannelsen i Matematik varer 3 år, og hvert studieår er opdelt i 2 semestre.

På uddannelsens første år bygger du videre på din viden fra gymnasiet. Kurserne på førsteåret giver dig en grundlæggende matematisk viden, som du kan trække på gennem resten af din uddannelse.

På uddannelsens andet år møder du flere centrale matematiske emner, såsom matematisk statistik, differentialligninger og topologi.

I løbet af 4. semester skal du vælge, om du vil læse Matematik med eller uden et sidefag eller tilvalg. Et sidefag eller tilvalg er et ekstra fag, som du kombinerer med dit hovedfag. Du kan fortsætte med et sidefag på din kandidatuddannelse, mens et tilvalg afsluttes på bacheloren. Dit valg påvirker, hvordan bacheloruddannelsens sidste år er sammensat.

Herunder kan du se, hvordan studieforløbet ser ud med og uden sidefag eller tilvalg.

Eksempel på skema

Herunder ser du et eksempel på hvordan et undervisningsskema kan se ud for en studerende på 1. semester. Undervisningstidspunkterne og arbejdsbelastningen kan variere fra uge til uge, og der kan som udgangspunkt være skemalagt undervisning på hverdage i tidsrummet 8.15-18.00.

Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
Kl. 8-13
Læse litteratur og tage noter
Kl. 9-10
Finde litteratur til opgave
Kl. 8-12
Læse litteratur og tage noter
Kl. 8-10
Holdundervisning
[Calculus]
Kl. 9-10
Holdundervisning
[Introduktion til programmering]
 
Kl. 10-12
Forelæsning
[Logik og lineær algebra]
 
Kl. 10-12
Forelæsning
[Studieintroduktion]
Kl. 10-12
Holdundervisning
[Logik og lineær algebra]
Kl. 13-15
Skrive på opgave med studiegruppen
Kl. 13-14
Forelæsning
[Introduktion til programmering]
Kl. 12-14
Forelæsning
[Logik og lineær algebra]
Kl. 12-14
Forelæsning
[Studieintroduktion]
Kl. 14-16
Forelæsning
[Calculus]
Kl. 14-15
Holdundervisning
[Logik og lineær algebra]
Kl. 14-16
Læse litteratur på campus
Kl. 14-16
Forelæsning
[Calculus]
 
Kl. 18-20
Arbejde på skriftlig aflevering
Kl. 16-18
Diskussion i studiegruppen om ugens undervisning

Udlandsophold

Der er flere muligheder for dig hvis du overvejer et udlandsophold som en del af din uddannelse i Matematik. Du kan enten vælge et universitet som SDU samarbejder med, eller selv arrangere et ophold ved et andet universitet. SDU samarbejder med mere end 200 partneruniversiteter, og vores studievejledere hjælper dig med at finde det helt rigtige sted. 

Du lærer rigtig meget ved at være på udlandsophold. Det giver dig et indgående kendskab til andre lande og kulturer, og det kan være med til at udvikle din personlighed. Det bliver en oplevelse for livet hvis du vælger at tage af sted.

Du kan tidligst tage på udlandsophold på bacheloruddannelsens tredje år.

Mulige kandidatuddannelser

De fleste vælger at supplere deres bachelor i Matematik med en kandidatuddannelse. Med en bachelor i Matematik har du ret til at forsætte på:

Andre vælger at kombinere deres bachelor i Matematik med en anden kandidatuddannelse. Der kan fx være:

Vær opmærksom på, at nogle kandidatuddannelser kræver særlige forudsætninger eller adgangskrav, og at der kan være et begrænset antal pladser.