International virksomhedskommunikation – engelsk og sociale medier
Bachelor | Kolding
Hvad kan du med en bachelor i International virksomhedskommunikation – engelsk og sociale medier?
Med en bachelor i International virksomhedskommunikation – engelsk og sociale medier, åbner du døre til et bredt jobmarked, hvor dine kompetencer kan anvendes i både private virksomheder og offentlige organisationer. Samtidig giver bacheloruddannelsen dig mulighed for at arbejde både i Danmark og internationalt.
Du bliver i stand til at:
- kommunikere målrettet på tværs af sociale medier og digitale platforme, både på dansk og engelsk.
- planlægge, lede og evaluere digitale projekter i samarbejde med kommunikation, IT og ledelse.
- bruge data, brugeradfærd og teknologiforståelse som grundlag for analyser og beslutninger.
Med fokus på de nyeste teorier, strategier og værktøjer inden for social mediekommunikation og digital omstilling vil du med en bachelor i International virksomhedskommunikation – engelsk og sociale medier have et stærkt afsæt for en karriere inden for kommunikation, digital strategi, social medie-marketing, branding, PR, projektledelse og meget mere.
Jobmuligheder
Kandidater fra International virksomhedskommunikation – engelsk og sociale medier arbejder i både offentlige og private organisationer – nationalt og internationalt – og inden for en lang række brancher.
Du kan fx arbejde indenfor disse jobområder:
Uddannelsen giver et solidt grundlag for en karriere med mange muligheder. Hvad du kan arbejde med, afhænger også i høj grad af den kandidatuddannelse, du vælger.
Mulige kandidatuddannelser
De fleste studerende vælger at læse videre efter deres bacheloruddannelse. Som bachelor i International virksomhedskommunikation – engelsk og sociale medier har du mulighed for at fortsætte på kandidatuddannelsen i Webkommunikation (cand.it.) og bygge videre på din faglige profil.
Andre har valgt at kombinere deres bachelor i International virksomhedskommunikation – engelsk og sociale medier med en anden kandidatuddannelse. Det kan fx være:
- Kandidatuddannelsen i International Virksomhedskommunikation
- Kandidatuddannelsen i Web Communication Design
- Kandidatuddannelsen i Data Science
Vær opmærksom på, at nogle kandidatuddannelser kræver særlige forudsætninger eller adgangskrav, mens der på andre kan være et begrænset antal pladser.
Inspiration til din karriere
Studiet lærte mig at tænke strategisk - jobbet lærte mig at føre det ud i livet
Maja Husted Gydesen er SoMe-ansvarlig hos Restaurant Flammen, hvor hun står for sociale medier i Danmark og Sverige. I sit arbejde kombinerer hun strategisk kommunikation, dataanalyse og juridiske hensyn i kommunikationen til og med tusindvis af mennesker hver dag.
I skæringspunktet mellem sprog, strategi og digitale løsninger trives jeg bedst
Mathias Bak Dinesen arbejder som Digital Marketingspecialist hos Alflow, hvor han har ansvaret for både indhold og digitale løsninger. Det driver ham, når hans arbejde gør en mærkbar forskel i den anden ende – i salgsafdelingen, hos kunden eller en leverandør.
Prototyper, projektledelse og organisationsforståelse: Det er det, jeg bruger mest
Som IT-konsulent i Region Syddanmark kombinerer Natasja Elstrøm Nilsson kommunikation og teknologi i praksis. Hun gør røntgensystemer og arbejdsgange lettere at bruge for radiografer og radiologer – og er med til at sikre, at information, processer og systemer spiller, når hverdagen er travl.