Skip to main content

Beregner energirigtig motor til racerbil

  • Denne uddannelse kan læses i Odense
  • Uddannelsen udbydes på dansk

”Energiteknologi er spændende, fordi det giver mange muligheder for at løse de store miljø- og energiproblemer vi står over for,” siger Emil og fortsætter: ”Jeg vil gerne hjælpe verden til at blive et bedre sted. Det er selvfølgelig store ord, men man kan jo gøre det på mange planer fx slukker jeg altid lyset efter andre, når de glemmer det.”

Elmotor til racerbil

Hvert semester arbejder de ingeniørstuderende i teams, hvor de løser et konkret problem, og i dette semester undersøger grupperne, hvordan man konverterer en forbrændingsmotor om til en elmotor på batteri. Og det er ikke bare en almindelig bil, men derimod de ingeniørstuderende på SDUs egen racerbil, der skal laves om til en mere energirigtig bil.

”Vi laver beregninger på motoren – fx hvad har det af betydning, at den kører på strøm i stedet for benzin?” forklarer han og fortsætter: ”Vi er seks i en gruppe, og det er både sjovt og lærerigt. Det kan dog også være udfordrende, at vi  alle skal være enige.”

Tid til lektier og fodbold

Emil skulle lige vende sig til at gå på universitetet i stedet for gymnasiet, men har nu fået lavet en god rytme i hverdagen: ”Det er lidt anderledes, fordi det nu er mig selv, der står for alting – der er ingen, der holder mig i ørerne og tjekker, om jeg får læst lektier. Så nogen gange skal jeg lige tage mig sammen,” siger Emil, der har anskaffet sig en kalender og er begyndt at afsætte tid til lektielæsning. Han får dog også tid til at passe både kæreste og fodbold.
 

Fakta

Energiteknologi er en civilingeniøruddannelse, der består af en bachelordel (3 år) og en kandidatdel (2 år).

De tre første år arbejder du bl.a. med:
- Energi-systemet
- Energi-raffinering
- Energi-transport

Det Tekniske Fakultet Syddansk Universitet

  • Campusvej 55
  • Odense M - DK-5230

Sidst opdateret: 01.02.2022