Biblioteksvidenskab, IT og kommunikation
Bachelor | Kolding
Hvordan er Biblioteksvidenskab, IT og kommunikation opbygget?
Biblioteksvidenskab, IT og kommunikation varer 3 år, og hvert studieår er opdelt i 2 semestre.
Hvert semester dykker vi ned i nye perspektiver på, hvordan vi organiserer, finder, deler og skaber adgang til bibliotekernes fysiske og digitale samlinger. Du kommer til at arbejde med alt fra digitalisering og formidling til informationshåndtering og design af gode løsninger.
Undervejs arbejder vi med aktuelle problemstillinger fra biblioteker, kulturinstitutioner og virksomheder. Som det eneste sted i landet får du undervisning i records management, der med fokus på informationshåndtering og datasikkerhed lærer dig, hvordan du håndterer forretningskritiske dokumenter sikkert. Det giver dig en unik profil på arbejdsmarkedet.
Mod slutningen arbejder du mere strategisk og analytisk. Du lærer om videndeling, projektledelse samt de etiske spørgsmål, der knytter sig til informationshåndtering og databeskyttelse. Samtidig får du mulighed for at specialisere dig gennem valgfag, forskningsprojekter eller praktik i fag- og forskningsbiblioteker, kulturinstitutioner eller virksomheder.
På 6. semester skal du skrive dit bachelorprojekt, hvor du selv vælger et emne at fordybe dig i. Her kan du bruge din nysgerrighed og viden på noget, du brænder for.
Uddannelsens forløb
Forløbsmodellen herunder viser hvilke kurser, du skal have og på hvilket semester, du skal have dem. Du kan klikke på de enkelte kurser og læse mere i fagbeskrivelsen.
Valg og muligheder
På bacheloruddannelsen i Biblioteksvidenskab, IT og kommunikation har du mange gode muligheder for at tilpasse din uddannelse, så den matcher dine interesser. Du kan fordybe dig i emner, du synes er spændende, gennem opgaver, valgfag og projekter. Du kan også tage på udlandsophold eller vælge et projektorienteret forløb (praktik) i en virksomhed eller organisation.
Uddannelsen er fleksibel, og det giver dig frihed til at forme dit studie, så det afspejler dine interesser og den faglige retning, du gerne vil udvikle dig i.
Eksempel på skema
Vær opmærksom på, at skemaet kan variere – nedenstående kun er et eksempel på, hvordan dit skema kan se ud.
Mandag |
Tirsdag |
Onsdag |
Torsdag |
Fredag |
|---|---|---|---|---|
Kl. 9-11Forelæsning[kursus A] |
Kl. 9-11Læse litteratur og tage noter |
Kl. 8-12Forberede mundtligt oplæg |
Kl. 9-12Holdundervisning[kursus D] |
Kl. 8-13Læse litteratur og tage noter |
Kl. 12-16Holdundervisning[kursus B] |
Kl. 12-14Diskussion i studiegruppe |
Kl. 13-15Finde supplerende litteratur til kurser |
Kl. 13-14Læse litteratur på campus |
Kl. 13-15Øvelsestimer[kursus A] |
Kl. 15-18Forelæsning[kursus C] |
Kl. 14-16Diskussion i studiegruppen om ugens undervisning |
|||
Kl. 19-21Skimme artikler og tage noter før forelæsning |
Kl. 18-20Læse litteratur og tage noter |
Mulige kandidatuddannelser
De fleste studerende vælger at læse videre efter deres bacheloruddannelse. Du har som bachelor i Biblioteksvidenskab, IT og kommunikation har du mulighed for at fortsætte på kandidatuddannelsen i Webkommunikation (cand.it.) og bygge videre på din faglige profil.
Andre har valgt at kombinere deres bachelor i Biblioteksvidenskab, IT og kommunikation med en anden kandidatuddannelse. Det kan fx være:
- Kandidatuddannelsen i Data Science
- Kandidatuddannelsen i Kultur og formidling
Vær opmærksom på, at nogle kandidatuddannelser kræver særlige forudsætninger eller adgangskrav, mens der kan være et begrænset antal pladser på andre.