Biblioteksvidenskab, IT og kommunikation
Bachelor | Kolding
Hvad kan du med bachelor i Biblioteksvidenskab, IT og kommunikation?
Med en bachelor i Biblioteksvidenskab, IT og kommunikation er der mange jobmuligheder, og fælles for de fleste er, at organisering, formidling og brugerforståelse står centralt. Du kan arbejde på forskellige typer af biblioteker, biblioteker, offentlige institutioner eller i private virksomheder.
Efter uddannelsen bliver du bl.a. i stand til at formidle litteratur for at fremme læselyst, styrke informationskompetencer, indsamle og strukturere data samt styre og håndtere forretningskritisk dokumentation.
Dine jobmuligheder afhænger af, hvilke valg du træffer undervejs, og af om du senere bygger ovenpå med en kandidatuddannelse. Men uanset retning får du stærke kompetencer, som er efterspurgte på arbejdsmarkedet.
Jobmuligheder
Kandidater fra Biblioteksvidenskab, IT og kommunikation arbejder i både offentlige og private organisationer og inden for en lang række brancher. De løser forskellige typer opgaver og bringer deres faglige viden i spil i mange sammenhænge.
Du kan fx arbejde indenfor disse jobområder:
Uddannelsen giver et solidt grundlag for en karriere med mange muligheder.
Mulige kandidatuddannelser
De fleste studerende vælger at læse videre efter deres bacheloruddannelse. Du har som bachelor i Biblioteksvidenskab, IT og kommunikation har du mulighed for at fortsætte på kandidatuddannelsen i Webkommunikation (cand.it.) og bygge videre på din faglige profil.
Andre har valgt at kombinere deres bachelor i Biblioteksvidenskab, IT og kommunikation med en anden kandidatuddannelse. Det kan fx være:
- Kandidatuddannelsen i Data Science
- Kandidatuddannelsen i Kultur og formidling
Vær opmærksom på, at nogle kandidatuddannelser kræver særlige forudsætninger eller adgangskrav, mens der kan være et begrænset antal pladser på andre.
Inspiration til din karriere
Jeg elsker mit arbejde med webarkitektur, digitalt indhold og formidling
Anni Elvirah Gamborg Nielsen er bibliotekar på Kolding Bibliotekerne og arbejder med web, digital formidling og mødet med borgerne. Ét kursus på studiet blev afgørende og førte hende til et alsidigt arbejde i krydsfeltet mellem systemer, data og mennesker.
Jeg troede, jeg skulle være bibliotekar – i dag arbejder jeg med forskningsdata
Mange starter på Biblioteksvidenskab, IT og kommunikation med en klar idé om at arbejde på et bibliotek. Det gjorde Cecilia Herrera Marino også. I dag er hun informationsspecialist på SDU, hvor hun arbejder digitalt med data og forskning – en vej, hun først opdagede undervejs på studiet.
Komplekse it-systemer viste sig at være meget mere mig
Ida Panduro Cramer er IT-driftsplanlægger hos JN Data. Et sted, de færreste kender til – men som er helt afgørende for, at vi i Danmark overhovedet kan betale, overføre penge og bruge netbank. Med sin biblioteks- og it-faglige baggrund arbejder hun i dag med drift, planlægning og kode i det, man kan kalde bankernes tekniske maskinrum.