The Perception and Communication of Risks of Pesticides and Biocides
This project aims at examining how Danes acquire and process information about pesticides and biocides when forming risk perception of these substances. And – based upon this knowledge – to examine how to communicate this information in order to affect this perception and hence to change attitudes and hopefully behavior for the Danes. The aim is to provide a foundation for better usage of these substances.
The project is conducted with the support of the Danish Environmental Protection Agency.
For more information, please contact Morten Thomsen (mthom@sam.sdu.dk).
Income and racial spatial segregation in Denmark
This project aims to measure spatial inequalities in the cities of Copenhagen, Odense, and Århus – the three largest and most populated cities in Denmark.
By calculating income inequality at city-level, measuring spatial exposure and spatial clustering of population sub-groups, and by mapping the shared public infrastructures, this study intends to explore how urban policies and urban morphology determine the sub-groups' proximity to each other and assess each group’s access to public infrastructure.
For more information, please contact Marta Rodrigues Neves (mneves@sam.sdu.dk).
What solidarity "does"? A study on the performative potential of solidarity on borders and citizenship
The aim of this research is to study, through ethnographic fieldwork, the performative effects of solidarity on borders and on citizenship in the context of recent in-migration to Europe (following the so called “refugee crisis”). This research falls within the discipline of Political Sciences since it is interested in ordinary people´s political creativity resulting from mundane relations of solidarity. However, it is strongly interdisciplinary in terms of methodology and theoretical grounding (Political Sciences, Philosophy, Sociology, Geography and Anthropology). It adopts a performative conception of the political according to which it is through practices, performances and their repetitions that social norms and political institutions come into being. As such, this conception also highlights the contingency of socio-political conventions and the ways in which they can be transformed and/or challenged through reiterative counter-performances.
For more information, please contact Lola Aubry (aubry@sam.sdu.dk)
21st Century Soldiers: The Impact of New Technologies on Military Professionalism and Professional Ethos: The Case of Artificial Intelligence
Military organizations around the world function with the purpose of serving the states that create and sustain them, and the protection of these states’ societies, through the professional application of force. Tasked with the duty of protecting the national security and interest of the state, military organizations operate in a changing environment; shifts in the international system generate new threat perceptions, and changing national interests create new tasks. Additionally, technological developments and innovative organizational configurations affect the ways military organizations conduct warfare, and the sociology of the institution itself. The project aims to study the effect of new military technologies, focusing on Artificial Intelligence, on the professional ethos of military officers.
For more information, please contact Vicky Karyoti (karyoti@sam.sdu.dk)
Behavior of public sector workers
Newer strands of both the public and the private management literature focus on the interplay between organizational factors and individual predispositions in order to explain both individual level and aggregate level outputs and outcomes in organizations. My project concerns motivational characteristics used to predict behavior of public sector workers. There are two parts to the project. The first part entails theoretical and empirical distinctions between public service motivation and other conceptualizations of individual differences, mostly classical concepts from psychology. Secondly, as the public sector is facing increasing economic and political pressure towards reorganization, I examine the impact of these characteristics on acceptance of organizational change processes
For more information, please contact Christoffer Florczak (florczak@sam.sdu.dk)
Nyhedsværdi i en digital medietidsalder
Sensation, aktualitet, identifikation, konflikt og væsentlighed: Det er næsten 100 år siden, at grundlaget for de nyhedskriterier, som fortsat er at finde i journalistiske lærebøger, blev nedfældet. I nutidens fragmenterede og konkurrenceprægede, digitale medievirkelighed er det derfor nærliggende at stille spørgsmålet: Hvad konstituerer nyhedsværdi, når traditionelle medier, grundlagt i en svunden tid, skal udkomme digitalt? Afhandlingen sigter efter at skabe en typologi over faktorer, som guider nyhedsudvælgelsen online. Både ud fra traditionelle teorier om nyhedsværdi og nyhedskriterier og ved at inddrage nye aktører og de i teknologien iboende værdier, som guider nyhedsselektion på de sociale platforme og søgeplatforme, som borgerne tilgår for at få nyheder. Projektet laves i samarbejde med det regionale nyhedsmedie Fyens Stiftstidende.
For yderligere information kontakt ph.d.-studerende Lisa Merete Kristensen (lmkr@journalism.sdu.dk)
Strategiske narrativer i EU’s håndtering af Rusland
Med afsæt i det sikkerhedspolitiske wake-up call som Rusland-Ukraine krisen forårsagede internt i EU, undersøger dette ph.d.-projekt dominerende konfliktnarrativers betydning for EU’s udvikling som central sikkerhedsaktør i forhold til Rusland. Projektet afdækker, hvordan EU bureaukrater og diplomater bruger strategiske narrativer i deres arbejde i Bruxelles og Moskva som et redskab til at håndtere dybe narrative modsætninger i EU’s egen identitet og i forholdet til den russiske nabo. Derudover inddrager projektet relevante perspektiver på udviklingen af forholdet mellem EU og NATO, Ruslands brug af desinformation og hybrid krigsførelse samt EU’s udvikling af strategisk kommunikation til at imødegå denne.
For nærmere information kontakt Gry Waagner Falkenstrøm (gwf@sam.sdu.dk)
Ledelse, organisatorisk social kapital og arbejdsmiljø
Den offentlige sektor oplever et stadigt større pres i forhold til at skulle øge effektiviteten samt kvaliteten i løsningen af deres kerneopgave uden at øge de økonomiske og trivselsmæssige omkostninger hertil. I lyset af dette pres har social kapital på kommunalt niveau fundet sit indpas og anses som en strategisk ressource til at styrke arbejdsmiljøet samt øge kvaliteten og effektiviteten i produceringen af velfærdsydelser. Dette ph.d.-projekt vil stille skarpt på hvilken betydning ledelse i relation til social kapital kan tilskrives at have på det psykosociale arbejdsmiljø, trivsel og sygefravær på individ- og enhedsniveau. Projektet vil anlægge et gennemgående kønsspecifikt blik på adfærd relateret til ledelse, social kapital og sygefravær. Hertil vil det undersøges, hvordan organisatoriske forandringer påvirker den sociale kapital, samt om den sociale kapital kan anskues at være en buffer mod negative implikationer såsom stress og sygefravær, som en forandring kan afstedkomme.
For yderligere information kontakt, Michelle Schelde Hansen (mshansen@sam.sdu.dk )
Psychoanalytical reading of the US cyber defence.
My dissertation is a psychoanalytical reading of the US cyber defence. I try to understand the unconscious workings of those parts of the US policy apparatus working with defending the nation in and through cyberspace. This includes studies of the NSA, US Cyber Command, the Department of Defense, the policy experts outside government and tech-giants such as Facebook. I situate my work in critical security studies and apply concepts primarily from the French psychoanalyst Jacques Lacan and the Slovene philosopher and cultural critique Slavoj Žižek.
I also contribute to more mainstream and policy oriented discussions on cyber conflict and cyber security, assessing ongoing issues such as the US cyber deterrence strategies, Danish cyber diplomacy, offensive cyber capabilities in military operations, and the cyber norm building efforts by both public and private entities.
For more information, please contact Jeppe Teglskov Jacobsen (jtja@sam.sdu.dk )
Hvorfor påtager terrororganisationer sig ikke ansvar for sine angreb?
Medierne tøver ofte med at kategorisere angreb som terror, for hvornår er noget egentlig terror? Forskningen på området er præget af en række definitioner, hvor terror ses som et instrumentelt middel til at opnå et socialt eller politisk mål. Angrebene skal bl.a. skabe synlighed om en sag, og også gerne skabe et internationalt pres, så de politiske magthavere retter ind. På trods af dette er kun ca. 20% af alle terrorangreb i den store online Global Terrorism Database (GTD), i perioden 1970-2015, registreret som havende kendte bagmænd, og i kun 15% af alle angreb har bagmændene tilkendegivet deres involvering i en eller anden form, f.eks. pr. brev, på twitter, i en avisartikel eller lignende. Min Ph.d. dykker ned i denne uoverensstemmelse mellem teori og empiri, og forsøger at besvare spørgsmålene: Hvorfor påtager terrororganisationer sig ikke ansvar for sine angreb? Og er der en sammenhæng mellem hvilke mål terrororganisationerne ønsker at opnå, hvilke metoder de bruger, og hvorvidt de vælger at tage ansvaret herfor?
For yderligere information kontakt ph.d.-studerende Tanja Marie Hansen (tahan@sam.sdu.dk )
Politisk ulighed i en tid med voksende økonomisk ulighed: Organiserede interessers magt
I en tid med voksende økonomisk ulighed er den demokratiske værdi om lige politisk adgang udfordret. Empiriske fund viser, at politiske systemer er mere lydhøre overfor stærke interesser blandt deres rige borgere fremfor resten af samfundet. Spændvidden, mekanismerne og konsekvenserne af de nuværende fund diskuteres dog i høj grad. I ph.d.-afhandling vil Mads Andreas Elkjær deltage i denne debat ud fra et komparativt perspektiv. Mere specifikt vil han undersøge spørgsmål som eksempelvis: hvor udbredt er politisk ulighed i velstående demokratier, hvilke mekanismer driver den og hvordan påvirker politisk ulighed fordelingen af magt og ressource r i moderen demokratier? I undersøgelse af disse spørgsmål vil Mads Andreas Elkjær primært fokusere på de organiserede interessers indflydelse på beslutningstagningen, udformningen af fordelingsmæssige offentlige præference samt politisk dagsordenfastsættelse.
For yderligere information kontakt ph.d.-studerende Mads Andreas Elkjær (maelk@sam.sdu.dk)
Effekter af innovationsprocesser i den offentlige sektor
Innovation ses ofte som et ønskværdigt udfald. Både forskere og praktikere henleder ofte opmærksomheden på, at lande, organisationer og individer bør bestræbe sig på at genere nye løsninger på moderne og ældre problemer. Innovationsbølgen er også væltet ind over den offentlige sektor, hvor de fleste kommuner har indledet systematiske forsøg på at forbedre deres enheders innovative kapacitet. Den omfattende fokus på, hvordan man gør offentlige organisationer mere innovative, har medført en udtalt mangel på viden om, hvordan innovation virker i den offentlige sektor, og hvilke effekter innovation har i denne kontekst. Formålet med ph.d.-projektet er ikke at undersøge innovation som et udfald, men derimod at betragte effekterne af innovation i den offentlige sektor. Projektet vil tage udgangspunkt i de danske folkeskoler.
For yderligere information kontakt ph.d.-studerende Jesper Hansen (jajh@sam.sdu.dk)
Borgerinddragelse og innovation i det sociale arbejde
Forskningsområde: Offentlig forvaltning
Innovation og brugerinddragelse anvendes i mange offentlige sektorer i dag som tilgange til at imødekomme de økonomiske og demografiske udfordringer som velfærdssystemerne i dag står overfor. Dette Ph.d. projekt fokuserer på, hvorledes velfærdsinnovationsdagsordenen påvirker det sociale arbejde med borgere i udsatte og marginaliserede positioner. Hvordan er brugerne af de sociale indsatser involveret i innovationsprocesser på det sociale område, og hvad er barriererne og mulighederne for brugerinddragelse i det sociale arbejder under velfærdsinnovationsdagsordenen? Dette projekt inddrager såvel kommunernes strategier for borgerinddragelse i innovationsprocesser, brugernes erfaringer med at være inddraget og de mulige sociale inklusions- og eksklusionsmekanismer.
For yderligere information kontakt ph.d.-studerende Maja Müller (mul@sam.sdu.dk)
- Se venligst afsluttede ph.d.-projekter