Nyt projekt vil give os mere pålidelige DNA-analyser

Lektor Kira Astakhova, Institut for Fysik, Kemi og Farmaci, modtager 7 mio. kr. fra Villum Fondens Young Investigator Programme

Der findes efterhånden ikke den større organisme, der ikke har fået sine gener kortlagt, også kaldet DNA-sekventeret.

De fleste af de sekventerings-metoder, som forskerne bruger i dag, er effektive til at kortlægge ukendt DNA fra organismer, der endnu ikke er blevet undersøgt, men de er ikke særligt pålidelige, når det gælder om at foretage mere detaljerede analyser af kendte korte DNA-sekvenser.

Det er relevant at gå i dybden med sådanne analyser, når man f. eks. studerer sygdomsfremkaldende bakterier eller leder efter mutationer i en organisme.

Særlig udfordring med sjældne typer DNA

”Problemet er, at de gængse sekventerings-metoder påvirker den DNA-prøve, som bruges til sekventeringen, så den bliver forandret til videre analysebrug. Det udgør et problem, hvis man f. eks. arbejder med sjældne typer DNA”, siger Kira Astakhova.

På denne baggrund er der brug for at udvikle nye værktøjer til mere pålideligt at sekventere sjældne og vanskelige DNA-prøver, uden at DNA-prøven bliver påvirket.

Det gælder om at undgå enzymer

Lektor Kira Astakhova har modtaget 7 mio. kr. fra VILLUM FONDENs Young Investigator Programme til et projekt, der skal udvikle sådanne nye værktøjer.

Projektets titel er ”Nye værktøjer til højeffektiv påvisning af nukleinsyrer – trinet efter enzymatisk amplificering”.

De eksisterende almindelige sekventeringsværktøjer er baseret på enzymer, og det er netop enzymer, som Kira Astakhova vil arbejde på at undgå i de teknikker, som hun nu skal til at udvikle.

Læs også

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies