Tænkt ind i den asiatiske kontekst fremstår begge de teoretiske modeller altså som oplagt relevante. Nu har datidens beslutninger jo ikke været dikteret af senere tiders teoretiske modeller, og analysen af de strategiske motiver for at overgå til at arbejde multinationalt må derfor indebære en vurdering af den rolle, den multinationale organisation udfyldte.
En sådan vurdering vil indebære en afdækning af de konkrete opgaver. Dvs. om kræfterne blev brugt til at erstatte risikofyldte samarbejder med lokale leverandører eller agenter, hvilket jo ikke er usandsynligt i bl.a. det opløsningstruede Kina under borgerkrigen. Eller om etableringen af de nye afdelinger snarere gik til en opgave- og kompetencemæssig oprustning møntet på f.eks. en organisatorisk indlejring af den kulturelle tavse viden, der jo nok var en forudsætning for at begå sig i især det nationalt selvbevidste Japan.
Mens etableringen henholdsvis 27 år og 35 år efter det første engagement i Kina og Indien i den forbindelse åbner mulighed for at analysere en før og efter-situation, er det samme ikke tilfældet i Japan, hvor FLS afdelingen som nævnt fulgte den første ordre fra en japansk kunde. Hvor den kinesiske og indiske situation således direkte gør det muligt at vurdere, om de multinationale afdelinger erstattede årtiers brug af lokale samarbejdspartnere, eller om der snarere var tale om fornyede markedssatsninger, rejser situationen i Japan derfor spørgsmålet, om brugen af lokale samarbejdspartnere på forhånd var udelukket, eller om Japan var et lovende marked, der blev tildelt en stor satsning fra begyndelsen.
Vurderingen af, hvilken rolle afdelingerne udfyldte, er der rig mulighed for at foretage med udgangspunkt i FLSmidths arkiver. Omkring de asiatiske forhold i tiden frem mod 1939 udgøres arkivets kerne af 13-14.000 siders korrespondancer mellem hovedkontoret i København, de tre afdelinger og medarbejdere udsendt til de asiatiske kunders fabrikker. Overordnet falder korrespondancerne i to hovedgrupper. Dels indeholder arkivet ekspeditionssager omkring kundekontakter, ordreeksekveringer osv., der åbner mulighed for detaljerede praksisanalyser. Dels rummer det en lang række strategiske diskussioner af markedsforhold, kundekontakter og politiske-, sociale- og kulturelle forhold, der har dannet udgangspunkt for dialog med hovedkontoret i København om hvilke konkrete opgaver, afdelingernes arbejde har skullet tilrettelægges efter. Samlet er der således mulighed for både at få indblik i den daglige opgaveløsning og at etablere et helhedsbillede af aktiviteterne og deres baggrund.
Dertil kan virksomhedens aktiviteter belyses via materiale fra de udenrigstjenester og myndigheder, som man kom i berøring med og anvendte som samarbejdspartnere, især i Kina17, samt en række privatarkiver fra personer, der enten var ansat til at varetage arbejdet i Asien, eller involveredes i aktiviteterne.18