Gayaththri Vimalathas

Hvad er titlen på din afhandling?

Monitoring Circulating Tumor DNA in Aggressive Large B-cell Lymphoma.

På hvilket institut og/eller i hvilken forskningsenhed har du skrevet din ph.d.?

Projektet har været tilknyttet Klinisk Institut, SDU. Herudover Hæmatologisk Afdeling X, OUH med tilknytning til forskningsgruppen Hæmatologisk-Patologisk Forskningslaboratorium samt Afdeling for Klinisk Patologi, OUH.

Hvem var din hovedvejleder?

Professor Thomas Stauffer Larsen.

Hvilket spørgsmål ville du besvare med din afhandling?

Kan cirkulerende tumor DNA hos patienter med aggressivt storcellet B-celle lymfekræft bedre detektere minimal restsygdom og tilbagefald end de nuværende PET-CT skanninger.

Hvad fandt du ud af?

Vi fandt, at vores metode kan opnå en rigtig god følsomhed til at detektere cirkulerende lymfekræft DNA hos langt de fleste af vores patienter. For de patienter som var behandlingsrefraktære eller udviklede tilbagefald af lymfekræften, kunne dette i de fleste tilfælde detekteres med det cirkulerende lymfekræft DNA samtidig med eller forud for forandringer påvist på PET-CT skanning.

Studiet viser, at cirkulerende lymfekræft DNA kan anvendes som en markør for minimal restsygdom hos patienter med aggressiv storcellet B-celle lymfekræft i et klinisk anvendeligt set-up.

Hvordan gjorde du det?

Vi ønskede, at projektet skulle gennemføres med metoder som relativt overkommeligt ville kunne implementeres og fungere i klinisk realistiske rammer. Der foreligger allerede en del forskning på området, som benytter sig af meget komplekse og dyre teknikker, hvis implementerbarhed er meget lille. Vi anvendte to forskellige sekvente-ringsmetoder til at undersøge cirkulerende lymfekræft DNA, dvs. metoder hvor man aflæser den genetiske kode for patienternes lymfekræft. Ved den ene metode undersøgte vi mutationer i lymfekræften. Ved den anden metode undersøgte vi en helt særlig genetisk markør, som er unik for den enkelte patients lymfekræft, det vil sige at det fungerer som et personligt genetisk fingeraftryk. De to forskellige metoder ønskede vi at undersøge og sammenligne.

Projektet bestod af 3 delprojekter. Vi startede med at designe vores eget genpanel indeholdende gener relevante for førnævnte type lymfekræft.

Dernæst undersøgte vi, hvordan vores designede genpanel og arbejdsgangen virkede på biobankopbevarede blodprøver fra patienter med aggressiv lymfekræft og sammenlignede det med de fund, vi gjorde ved tilsvarende analyser i tilhørende vævsprøver for at sikre, at panelet virkede som det skulle og fandt de genetiske forandringer, der blev fundet i vævet.

Slutteligt undersøgte vi i et prospektivt observationelt studie me-toden på serielt indsamlede blodprøver taget før, under og efter behandling. Vi sammenlignede resultaterne med de kliniske fund samt PET-CT skanningsfund, herunder særlige kvantitative PET-CT baserede parametre udregnet ved kunstig intelligens.

Hvordan kan din forskning bruges (i klinikken, samfundet etc.)?

Incitamentet for hele projektet var at undersøge nye metoder, hvorpå patienter med aggressiv lymfekræft kan monitoreres, både under og efter afsluttet behandling. I modsætning til mange andre hæmatologiske kræftsyg-domme, hvor der er kræftceller i blodet, man kan undersøge, så har denne type aggressiv lymfekræft sjældent et antal kræftceller i blodet, som tillader monitorering.

Mit projekt har vist anvendeligheden af at måle cirkulerende DNA fra lymfekræftceller i blodet ved hjælp af en simpel blodprøve som et supplerende redskab, og hvor meget vigtig molekylær information der kan opnås omkring patientens lymfekræft.

Fremtidig implementering af en sådan metode vil være et stort fremskridt for læger og patienter, fordi der er tale om en simpel blodprøve, som er minimalt invasiv og med minimale risici og kan tages hyppigt i modsætning til andre undersøgelsesmetoder. Det vil give mulighed for at måle tilbageværende minimal rest-sygdom på molekylært niveau, som ikke kan erkendes på PET-CT scanninger. Derigennem åbnes muligheden for tidligere identifikation af patienter i risiko for tilbagefald og tidligere iværksættelse af nødvendig behandling, hvil-ket potentielt kan forbedre patienternes overlevelse.

Det næste skridt er at validere vores metode og arbejdsgang i et større prospektivt klinisk studie med en større patientkohorte.