Danmarks søer er ødelagt af fosfor – kan søbotter og hamp hjælpe?
Næsten ingen af Danmarks søer er i god tilstand. Det vil biolog Kasper Reitzel gøre noget ved. Han foreslår at suge søbundens fosforholdige sediment op med søbotter, lade hampeplanter rense det og genanvende det som gødning på markerne.
Vi kender robotstøvsugeren, og nu skal vi også lære søbotten at kende. Det mener biolog Kasper Reitzel, der er ekspert i sørestaurering på Biologisk Institut.
Danmarks søer har nemlig brug for hjælp til at få suget forurenet sediment op. I næsten alle danske søer har der bl.a. ophobet sig så meget fosfor på bunden, at det i dag går ud over søernes tilstand. Når sedimentets fosfor frigives til søvandet, bliver det til næring for mikroalger.
Om sommeren blomstrer de op og kan blive så talrige, at de forhindrer solens lys i at trænge ned i vandet. Resultatet bliver, at undervandsplanterne dør. Der opstår iltsvind, og dyrelivet bukker under.
Kasper Reitzel
Biolog og lektor i økologi på Biologisk Institut. Kasper Reitzel er optaget af tværfaglige samarbejder, der kan give danskerne renere søer og bevare kritiske ressourcer som fosfor. Hans forskning støttes af bl.a. Poul Due Jensen’s Fond, Promillefonden, EU Horizon Europe og Innovationsfonden.
- Vi har udviklet en prototype på en maskine, en søbot, der kan suge det fosforrige sediment op på en skånsom måde, så søen ikke forstyrres unødigt under processen. Den har vist sit værd på Ormstrup Sø, hvor vi har testet den i 2024. Søbotten, som vi kalder den, klarede jobbet rigtigt fint. Det gør os optimistiske i forhold til, at Danmarks øvrige søer også kan få gavn af en søbot. Det kræver dog yderligere udvikling af søbotten, så den kan bruges i endnu flere søtyper og blive kosteffektiv sammenlignet med nuværende metoder til sørestaurering, siger Kasper Reitzel.
Det vigtigste stof, som forskerne vil fjerne med søbotten, er fosfor, som indgår i den traditionelle NPK-gødning, der spredes på landbrugets marker. Det er ikke alt fosfor i gødningen, der bliver optaget af markens planter: overskydende fosfor kan blive skyllet ud i søerne.
Her er det ansvarligt for den dårlige vandkvalitet i vores søer, og det i sig selv kan være et argument for at fjerne det.
Fosfor og geopolitiske spændinger
Men der er også det særlige ved fosfor, at det er en begrænset ressource. Når man kigger ud på verdensmarkedet, findes der kun få store fosforminer i verden, og ingen af dem ligger i EU. Tværtimod ligger mange af dem i lande, som har geopolitiske spændinger med andre regioner eller lande - fx Kina, Marokko, USA og Rusland.
Selv, hvis danske landmænd kunne være sikre på at få leverancer, er det kun et spørgsmål om tid, inden minerne er tomme.
- Derfor bør vi også tale om, hvordan vi bedst udnytter den fosfor, som gennem årene er ophobet i søerne, og som søbotten kan hente op til os, siger Kasper Reitzel.
Fosfor skal bruges, hvor det gør gavn
Igen trækker han en erfaring fra Ormstrup-projektet frem: Der blev det opsugede sediment lagt i nogle store afvandingsposer langs søbredden, hvor vandet kunne dræne fra.
- Det gælder om at fjerne fosfor fra miljøer, hvor det skader og genbruge det i miljøer, hvor det gavner. Man kan derfor bringe det dræede sediment ud på markerne og bruge det som gødning. Men før dette kan gøres forsvarligt, er det vigtigt at sikre, at man ikke bringer uønskede stoffer ud sammen med sedimentet, siger Reitzel og tilføjer:
- Der kan f.eks. være udfordringer med visse tungmetaller og PFAS i søsedimenter, og i sådanne tilfælde forskes der nu i at lade afvandingsposerne ligge ved søbredden og så benytte afgrøder, som er i stand til, når de vokser, at optage forurenende stoffer fra søbredden, forklarer Kasper Reitzel.
Industriel hamp har mange fordele
Når man bruger planter til at fjerne uønskede stoffer fra miljøet, kaldes det fyto-remediering. Industriel hamp er en af de planter, som potentielt kan bruges til det.
- Hvis vi planter industriel hamp i poserne med sediment, vil planterne bruge næringsstofferne i sedimentet til at vokse sig store og stærke, og i processen vil de fjerne en række skadelige stoffer som tungmetaller og PFAS fra miljøet.
Udover at kunne fjerne skadelige stoffer kan industriel hamp også blive en attraktiv afgrøde for landmændene. Den 4-5 m høje plante har stængler, som er så fiberrige, at man kan lave fx reb eller biocement af dem. Man kan også udvinde stoffer til brug i medicinalbranchen eller lave proteinholdig grønjuice af planten og bruge den til dyrefoder.
For meget fosfor i Danmarks søer
I Danmark overvåger vi miljøtilstanden i 986 søer. Men der findes ca. 120.000 søer i Danmark, som er mere end 100 kvadratmeter store. Næsten alle har gennem årene modtaget fosfor, som især er kommet fra spildevand og omkringliggende landbrug, hvor det spredes på markerne som gødning. Overskydende fosfor, som ikke optages af planterne, kan ende i søerne og akkumuleres på bunden. Fosfor er en begrænset ressource, og derfor arbejder forskere med at finde metoder til at genindvinde det fra søerne og bruge det som gødning.
- Så hamp er altså en plante med potentiale til ikke alene at rense sedimentet for tungmetaller og PFAS – planten kan også udgøre en værdi for landmanden, siger Kasper Reitzel.
Projektet i Ormstrup Sø udføres i samarbejde med forsker-kolleger fra DTU, AU, AAU og KU, og det er finansieret af Poul Due Jensens Fond, der har støttet partnerskabet siden 2020.
Ormstrup Sø er primært valgt, fordi den er massivt fosforbelastet. Men også fordi, den er en god modelsø, og erfaringer fra Ormstrup forventes at kunne overføres til andre søer i Danmark.