Skip to main content
DA / EN
Mest læste

SDU’s mest læste forskningsnyheder: Sundhed, AI, folkeskole og fertilitet topper listen

Fra cøliaki, tarmkræft og fremtidens medicin til kunstig intelligens, folkeskolereform og faldende fertilitet. Her er forskningsnyhederne fra SDU, som flest læsere har klikket på.

Af Susan Grønbech Kongpetsak, , 07-07-2026

Hvilke forskningsnyheder har optaget læserne mest det seneste år?

Det korte svar er nyheder om sundhed og perspektiver på tidens store samfundsdebatter.

Fælles for de mest læste forskningsnyheder fra SDU er, at de tager afsæt i forskning, der beskæftiger sig med menneskers hverdag eller samfundets store udfordringer.

Det er for eksempel nyheder, der kan hjælpe med svar på: Hvordan opdager man cøliaki? Hvad ny viden om virus kan betyde for forståelsen af tarmkræft? Hvorfor danskerne får færre børn? Og hvordan kunstig intelligens påvirker den information, vi møder på nettet?

Her har vi samlet de mest læste forskningsnyheder – så du kan få det hele med.


1. Hvad er cøliaki?

Cøliaki kaldes også glutenintolerance og er en autoimmun sygdom, hvor kroppen reagerer på gluten, og cøliaki kan give alt fra maveproblemer til træthed og jernmangel.

Professor Steffen Husby forklarer på baggrund af den nyeste forskning, hvad der sker i kroppen, hvordan sygdommen opdages, og hvorfor en glutenfri kost stadig er den eneste behandling.

Blandet udvalg af friskbagt brød og bagværk, herunder fuldkornsbrød, baguettes, croissanter og franskbrød, anrettet på rustikt træbord med hvedekerner og stofdug.

2. Nyopdaget virus koblet til tarmkræft

Forskere fra Syddansk Universitet har opdaget en ny virus i en udbredt tarmbakterie. Virussen forekommer markant hyppigere hos patienter med tarmkræft.

Minimalistisk stregtegning af tyktarmen og endetarmen i sort linje på hvid baggrund – anatomisk illustration af menneskets fordøjelsessystem og tarmens opbygning.

3. Kommunikativt værktøj kan øge effekten af behandling for patienter med forhøjet blodtryk og kolesterol

Et studie fra Syddansk Universitet viser, at når mennesker får deres hjertesundhed forklaret på en enkel og konkret måde, i tillæg til deres sædvanlige behandling, kan det lede til væsentlige forbedringer i blodtryk og kolesteroltal.

Kvinde med stetoskop formet som et hjerte

4. Hvad vil det sige at være transkønnet?

Antallet af årlige henvisninger af transkønnede personer med ønske om hormonbehandling er fortsat stigende.

Lektor Dorte Glintborg fra Forskningsenhed for Endokrinologi og Center for Kønsidentitet er leder af et projekt, som skal undersøge de kort- og langsigtede effekter af hormonbehandling hos transkønnede personer.

kønsidentitet

5. Ny skolereform – her er de seks største forandringer i skolen

Landets folkeskoler mærker effekterne af den skolereformen. Professor Ane Qvortrup udpeger de 6 vigtigste ændringer.

Nu begynder effekterne af ny skolereform at virke ude på skolerne. Vi har bedt uddannelsesforsker Ane Qvortrup udpege de 6 vigtigste ændringer. Læs med og find ud af, hvordan den nye skolereform påvirker hverdagen for børnene, deres forældre og lærere.

6. Syntetiske data – en potentiel bombe under internettet

Bullshit AI. Habsburg AI. AI kogalskab. Fænomenet har mange øgenavne, men de dækker alle over en bekymring for, at forvrøvlet og indavlet AI er ved at overtage internettet. Menneskeskabt data kan snart være en luksus, og kildekritik er vigtigere end nogensinde, siger forsker.


7. Fem ting du skal vide om din medicin derhjemme

Håndkøb eller med rød trekant? Vi har næsten alle sammen et eller flere medicin-præparater liggende derhjemme, men få ved, hvordan man opbevarer og bortskaffer dem.

Farmaciprofessor René Holm forklarer, hvordan du passer på dit hjemmeapotek, og hvornår shampoo, creme og solcreme også skal behandles som medicin.


8. Slut med piller morgen, middag og aften

En sprøjte eller et mikroplaster hver sjette måned i stedet for at tage piller hver dag: Forskere vil gerne udvikle mere langtidsvirkende medicin til kronisk syge, men der er udfordringer.

Plaster

9. Faldende fertilitet er et kæmpe problem for Danmark

Vi ved en masse om, hvorfor danskerne får færre børn, men slet ikke nok til at gøre noget ved det.

Rune Lindahl-Jacobsen, professor i epidemiologi og biodemografi, tager os igennem de faktorer, der spiller ind. Og kommer med sit bud på en vej til løsningen.

Illustration med bedsteforældre og kommende forældre
Redaktionen afsluttet: 07.07.2026