Ny reform - her er de 6 store forandringer af folkeskolen

Nu er det igen den tid på året. Sommerferien er slut og en halv million børn og unge strømmer ind på landets folkeskoler, klar til et nyt skoleår.

Nogen har (måske med lidt hjælp) pakket tasken for første gang og andre har udsigt til afgangsprøver og karamelkast.

Fælles for dem og deres lærere er dog, at de møder ind til en folkeskole i forandring. Selvom man nok ikke lige kan se det i klasselokalerne eller på lærerværelset - endnu.

For den nye skolereform – på politikersprog kaldet Aftale om folkeskolens kvalitetsprogram – begynder nu at virke ude på skolerne.

Store udfordringer skal løses

Og der er brug for forandringer – store forandringer - understreger uddannelsesforsker og professor Ane Qvortrup fra Institut for Design, Medier og Uddannelsesvidenskab ved Syddansk Universitet.

- Den nye skolereform vil løse nogle af de helt store udfordringer i folkeskolen; at vi ekskluderer for mange børn og bruger 25 procent af folkeskolens ressourcer på specialområdet; at vi taber for mange elever, som får unødvendige nederlag i grundskolen og risikerer ikke at komme i gang med en ungdomsuddannelse, siger hun og tilføjer:

- Og så er der mismatch mellem uddannelserne og arbejdsmarkedets behov. Vi har brug for sosu’er, faglærte, pædagoger og lærere, men vi uddanner allerede fra grundskolen til læger, psykologer mv., fordi STX er blevet det naturlige valg for de fleste unge.

Problemerne står altså i kø ude på folkeskolerne. Alligevel ser Ane Qvortrup positivt på fremtiden.

Hun har det seneste år været medlem af ekspertgruppen for fagfornyelsen. De er kommet med anbefalinger til børne- og undervisningsministeren og folkeskoleforligskredsen om nye læreplaner, der beskriver, hvad eleverne fremover skal lære i skolens fag og emner.

Hun har altså arbejdet i dybden med at gøre den nye reform brugbar ude på skolerne.

- Jeg er meget optimistisk omkring effekterne af reformen, selvom udfordringerne selvfølgelig ikke løses med et snuptag ude på skolerne. Der er mange og tydelige forbedringer i den nye reform i forhold til de tidligere læreplaner og de famøse 1081 bindende, 3170 vejledende og meget akademiske mål i skolen.

- Hidtil har de tusindvis af mål givet lærerne meget begrænsede muligheder for en varieret, differentieret og praksis-orienteret undervisning og skabt et alt for snævert dannelsesbegreb for eleverne – hvis du ikke opfylder målene, så er du ikke god nok. Det mangelperspektiv på eleverne har givet os et kæmpe problem, fastslår professor Ane Qvortrup.

De 6 store forandringer

Og hvilke forandringer er det så, som skal gøre den store forskel på landets folkeskoler – i år og årene fremover?

Det forklarer Ane Qvortrup her:

1. Frihed til skolerne og lærerne

- Lærerne bliver allerede fra nu sat fri fra tusinder af bindende og vejledende mål fra den tidligere skolereform. Nu kan de i stedet bruge deres faglighed og dømmekraft til at møde de enkelte børn, hvor de er, og udvikle gode undervisningsforløb.

2. Mere praktisk undervisning

- Folkeskolen skal orientere sig bredere end gymnasiet og tilbyde en mere praktisk orienteret og virkelighedsnær undervisning, hvor eleverne - både i og uden for skolen - har mulighed for at gøre sig erfaringer med, hvordan fagene kan bruges i praksis. For eksempel indføres juniormesterlære i 8. og 9. klasse fra dette skoleår.

3. Varieret undervisning til en bredere skare af elever

- Undervisningen skal fremover tage mere afsæt i elevernes forskellige styrker, ressourcer og forudsætninger. Alle elever skal have en undervisning, hvor de - på hver deres måde - kan deltage og bidrage til både faglige og sociale fællesskaber.

- De bredere mål i de nye fagplaner giver fleksibilitet i undervisningen, så elever møder flere forskellige tilgange i fagene. Den kan være praktisk relevant og skal være baseret på elevinddragelse, da det bidrager til engagement og klassefællesskab.

4. Mulighed for fordybelse

- Undervisningen tilrettelægges, så eleverne kan fordybe sig i fagenes indhold – både for sig selv og samme med andre. Det kan de gøre ved at arbejde undersøgende med faglige emner og problemstillinger over længere tid.

- Her kan elevernes selv være opsøgende med at identificere den viden, der er relevant for emnet/problemstillingen. Når eleverne fordyber sig i forskellige problemstillinger, øges forståelsen af potentialer og værdi af undervisningen.

5. Differentieret undervisning tilpasset elever med bestemte behov

- Hvis flere elever skal lykkes i folkeskolen, skal skolen kunne rumme en større mangfoldighed. Lærerne skal møde eleverne på forskellige måde i undervisningen, for deres mulighed for at deltage og udvikle nysgerrighed og engagement er betinget af, at de kan arbejde med indholdet på forskellige måder.

- Heldigvis kommer de nye fagplaner til at give mulighed for mere differentieret undervisning ikke bare i forhold til metoder, men også indhold og mål.

6. Stærkere samarbejde om skolen

For at lykkes med alle de store forandringer er et stærkt samarbejde om folkeskolen afgørende, og det er også et element i det nye kvalitetsprogram.

- Øget frihed til den enkelte skole og en styrket rolle til skolebestyrelserne gør, at samarbejdet mellem forældre, elever, lærere, skoleleder og evt. eksterne skolebestyrelsesmedlemmer kan få en reel betydning for elevernes skolehverdag. Samarbejdet er helt afgørende for at skabe skoler, der er lokalt forankrede og møder eleverne på den enkelte skole på bedste vis.

Husk tålmodigheden

Og så slutter vi med et godt råd, til alle, der interesserer sig for folkeskolen og dens udvikling.

- Det er meget vigtigt, at vi ikke bliver utålmodige med at se resultater af den nye reform. I mange år har vi haft en tendens til at rulle reformer meget hurtigt hen over uddannelsesområdet, men udviklingen af en ny skolekultur og lærerkompetencerne på skolerne og læreruddannelserne kommer til at tage tid. Så lad os denne gang give tid til udviklingen, siger professor Ane Qvortrup.