Nyopdaget virus kobles til tarmkræft

Tarmkræft er en af de hyppigste kræftformer i den vestlige verden og en væsentlig årsag til kræftrelaterede dødsfald. Vi ved, at alder, kost og livsstil spiller en rolle. Men for de fleste tilfælde mangler vi stadig en præcis forklaring på, hvad der sætter sygdommen i gang.

I de senere år er forskernes opmærksomhed i stigende grad rettet mod livet i tarmen, og de mange bakterier og virus, der lever der.

Nu har forskere fra Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital fundet en hidtil ukendt virus i en almindelig tarmbakterie. Virusset ses oftere hos patienter med tarmkræft.

Et kendt navn – men et uløst mysterium

En bestemt bakterie har i flere år været sat i forbindelse med tarmkræft: Bacteroides fragilis.

Problemet er, at den også findes hos langt de fleste raske mennesker.

- Det har været et paradoks, at vi igen og igen finder den samme bakterie i forbindelse med tarmkræft, når den samtidig er en helt almindelig del af tarmen hos raske, siger Flemming Damgaard, molekylærbiolog og ph.d. ved Forskningsenhed for Klinisk Mikrobiologi på Klinisk Institut, Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital.

Derfor valgte forskerne at se nærmere på, om der var forskelle inde i selve bakterien.

Det var der.

En virus gemt i bakterien

Hos patienter, som senere udviklede tarmkræft, bar bakterien langt oftere på en bestemt virus – en virus, der inficerer bakterier.

- Vi har opdaget en virus, som vi ikke kendte i forvejen, og som ser ud til at være tæt knyttet til de bakterier, vi finder hos patienter med tyktarmskræft, siger Flemming Damgaard.

Virusset repræsenterer ifølge forskerne nye typer, som ikke tidligere er beskrevet.

- Det er ikke bare bakterien i sig selv, der ser ud til at være interessant. Det er bakterien i samspil med den virus, den bærer, siger han.

Studiet viser en statistisk sammenhæng mellem virus og tarmkræft, men kan ikke afgøre, om virus spiller en direkte rolle i sygdomsudviklingen.

- Vi ved endnu ikke, om virus er en medvirkende årsag, eller om den blot er et tegn på, at noget andet er forandret i tarmen, siger Flemming Damgaard.

Opdagelsen begyndte i Danmark

Studiet tog sin begyndelse i en stor dansk befolkningsundersøgelse med omkring to millioner borgere.

Her fandt forskerne patienter, som havde haft en alvorlig infektion i blodet forårsaget af Bacteroides fragilis. En mindre gruppe af disse patienter fik inden for få uger stillet diagnosen tarmkræft.

Forskerne undersøgte bakteriens arvemateriale hos patienter med og uden kræft og fandt det særlige mønster: Bakterier fra kræftpatienter var oftere inficeret med bestemte virus.

Fundet i de danske prøver bygger på et mindre antal bakterier fra danske patienter, men viste et mønster, som forskerne siden undersøgte i større internationale datasæt.

- Det var i vores danske materiale, vi først så signalet. Det gav os en konkret mistanke, som vi derefter kunne undersøge i større datasæt, siger Flemming Damgaard.

Testet i næsten 900 personer fra flere lande

For at se, om fundet også gjaldt uden for Danmark, analyserede forskerne afføringsprøver fra 877 personer med og uden tarmkræft fra Europa, USA og Asien.

Her viste det sig, at patienter med tarmkræft havde omkring dobbelt så stor sandsynlighed for at have spor af de pågældende virus i deres tarm.

- Det var vigtigt for os at undersøge, om sammenhængen kunne genfindes i helt uafhængige data. Og det kunne den, siger Flemming Damgaard.

Resultaterne peger på en robust statistisk sammenhæng på tværs af flere lande, men de kan ikke fastslå, om virus er årsag til sygdommen.

Et nyt perspektiv på tarmkræft

Op mod 80 procent af risikoen for at udvikle tarmkræft hænger sammen med miljøfaktorer. Tarmens mikroorganismer regnes for en af de vigtigste.

Men tarmen rummer tusindvis af bakterietyper og endnu flere variationer. Det har gjort det vanskeligt at finde præcis, hvad der adskiller raske fra syge.

- Antallet og forskelligheden af bakterier i tarmen er enorm. Det har tidligere været som at lede efter en nål i en høstak. Her har vi i stedet undersøgt, om der er noget inde i bakterierne – nemlig virus – som kan være med til at forklare forskellen, siger Flemming Damgaard.

Hvis virus påvirker bakteriens egenskaber, kan det i princippet ændre miljøet i tarmen. Det er et af de spørgsmål, forskerne nu vil arbejde videre med.

- Vi ved endnu ikke hvorfor virus er der, men vi er i gang med at undersøge, om de kan være medvirkende årsag til udviklingen af tyktarmskræft, fortæller Ulrik Stenz Justesen, klinisk professor i Forskningsenhed for Klinisk Mikrobiologi og sidsteforfatter på studiet.

Kan måske bruges i fremtidig screening

I dag opdages tarmkræft blandt andet gennem test for skjult blod i afføringen.

Forskerne ser for sig, at man i fremtiden måske også kan undersøge afføringsprøver for de virus, de har fundet.

- På kort sigt kan vi undersøge, om virus kan bruges til at identificere personer i øget risiko, siger Ulrik Stenz Justesen.

I de foreløbige analyser kunne udvalgte virussekvenser identificere omkring fire ud af ti kræfttilfælde, mens de fleste raske ikke havde dem.

Forskerne understreger, at resultaterne er på et tidligt og eksperimentelt stadie, og at der er behov for yderligere studier, før metoden kan få betydning i klinisk praksis.