Robotter frem for varme hænder?

Velfærdsteknologien banker på døren i sundhedsvæsenet, og flere steder er den allerede trådt ind over dørtærskelen. Men skal vi frygte robotternes komme? Og ser vi ind i en fremtid, hvor robotterne bader, plejer og taler med os i stedet for uddannet plejepersonale? Ikke ifølge SDU-professor Norbert Krüger, der er ekspert i robotteknologi, og som også beskæftiger sig med etikken bag den nye teknologi.

Han mener derimod, at flere kolde hænder kommer til at give plads til mere af den menneskelige kontakt, der efterspørges i hele plejesektoren.

- Det er naturligvis en videnskabelig diskussion om de etiske perspektiver i robotteknologien. Men jeg ser det sådan, at vi kommer til at bruge robotterne for eksempel til at løse logistikopgaver, der giver plejepersonalet mere tid til den vigtige menneskelige kontakt, forklarer han.

Norbert Krüger understreger, at vi ikke er et sted, hvor robotterne endnu kan erstatte mennesker. Teknologien er endnu ikke på plads, og der er masser af gode grunde til at holde fast i, at der er omsorgs- og plejeopgaver, der skal varetages af mennesker af kød og blod.

- Robotterne kan for eksempel lede mennesker fra a til b. Man skal dog være opmærksom på, at man fjerner noget personlig kontakt mellem borgeren og personalet, hvis man lader robotterne løse den opgave, siger han.

- Vi er stadig langt væk fra den tekniske mulighed at lade robotterne tage helt over. Alt, hvad der handler om berøring, kan robotterne ikke, og selv om man kunne skabe robotter, der har menneskelige træk, er vi meget forsigtige med den slags, fastslår han.

Robotter er maskiner

Det er især de antropomorfiske features eller manglen på samme, forskerne er opmærksomme på, når de skaber nye robotter til plejesektoren, altså de menneskelignende træk og egenskaber, understreger Norbert Krüger.

- Det er meget vigtigt for os, at beboerne aldrig forveksler en robot med et menneske. Det skal være helt tydeligt, at der er tale om en maskine, og det skal den ældre forstå. Robotterne må ikke være realistiske, forklarer han.

Af samme grund ser man ikke robotter med menneskelignende træk, men derimod udformes de ofte som eksempelvis en pingvin eller simpelthen som det, de er - en robot.

Interaktion og dialog

I skismaet mellem maskine og den vigtige interaktion med en borger skal de ægte etiske dilemmaer findes, mener SDU-professoren. Der er nemlig behov for at udvikle robotter, der i højere grad end i dag kan tilpasse sig de krav, dens ejer eller bruger stiller – uden at risikere, at den kommer til at fremstå med en form for personlighed.

- Vores robotter skal have en vigtig interaktion med mennesker. En rengøringsrobot er designet til at gøre sit arbejde og undgå kontakten med mennesker. Der vil vi gerne lidt tættere på og udvikle robotter, der kan gå i dialog med dem i stedet.

- Vi er stadig langt fra, at robotterne kan tilpasse sig brugerens behov. Det er en langsom udvikling. Men allerede nu kan vi for eksempel lave robotter, der kan genkende mennesker. Så på den måde tilpasser den sig Fru Jensen eller Fru Hansen. Det er komplekse problemer, men det er ikke umuligt at løse dem på den lange bane, pointerer Norbert Krüger.

Læs mere

Hvis du er interesseret i velfærdsteknologi, så kan du læse mere om forskningsprojektet SMOOTH, hvor man designer robotter til ældreplejen.