På Onkologisk Afdeling er personalet delt op i tværfaglige teams efter kræftdiagnose for at kunne tilbyde den bedste medicinske behandling og pleje til patienterne.
Vi forsker i mange forskellige behandlingsformer, såsom kemoterapi, antihormonbehandling, målrettet biologisk behandling og immunterapi. Målet er at udvikle nye behandlinger, der både er mere effektive og skånsomme for patienterne.
A-teamet forsker i strålebehandling og kemoterapi indenfor sygdommene hjernetumor, prostatakræft, nyrekræft, blærekræft og testikelkræft.
Projekterne er forankret i samarbejdende forskningsgrupper på OUH, nationalt og internationalt og involverer:
- Tumorprofileringer med forskellige innovative laboratorieteknikker, som ofte er koblet til kliniske observations studier, der undersøger patientens prognose for overlevelse og prædikterer effekten af behandling, så patienten kan opnå en mere præcis medicinering.
- Betydningen af nye PET sporstoffer undersøges i forhold til den kliniske beslutningsproces. Der undersøges hvordan strålebehandlingen kan optimeres med nye MR og Proton stråleapparater, og der undersøges for bivirkninger både med patient selvrapportering og neurokognitive test.
- Desuden samarbejdes med medicinalindustrien om lægemiddelafprøvning indenfor de forskellige sygdomsgrupper.
Ønsker du at høre mere om vores aktuelle forskning i A-teamet, så kontakt da én af vores dygtige forskere i afdelingen
G-teamet behandler kræft udgående fra mave-tarm kanalen, samt pancreas, lever og galdeveje. Forskningen på afdelingen udføres i alle disse kræftsygdomme.
Forskning har en stor plads i vores team, primært via klinisk forskning. Vi har et stærkt forskningsmiljø i teamet med phd-studerende, postdocs og en professor.
Den kliniske forskning der foregår i teamet er forskningen inden for medicinsk kræftbehandling og stråleterapi. Inden for medicinsk kræftbehandling har vi løbende flere investigator-initierede forsøg og vi deltager også i større internationale multicenterstudier.
Ligeledes forskes i strålebehandling af blandt andet spiserørskræft. Studierne udføres som en del af et større internationalt kooperativ, samt ved investigator-initierede forsøg ved fx lokalavanceret pancreas.
Ønsker du at høre mere om vores aktuelle forskning i G-teamet, så kontakt da én af vores dygtige forskere i afdelingen
Funding:
G-teamet har modtaget støtte til at gennemføre et dansk tværfagligt klinisk forsøg, som kaldes RESET-R. Studiet gennemføres i samarbejde mellem kræftlæger og kirurger på de danske afdelinger, der til daglig behandler patienter med tarm-kræft.
Kræftsygdommene, som vi håndterer i H-team, spænder over en bred pallette, både hvad angår patogenese, symptomer, diagnostik og behandlingsmuligheder. Vi giver både behandling med helbredelse som mål, og når kræftsygdommen har spredt sig enten lokalt eller som fjernmetastaser, da giver vi lindrende behandling.
Vores behandlingsmodaliteter inkluderer højteknologisk strålebehandling inkl. præcis strålebehandling med protoner (hoved-halskræft), radioaktivt jod (skjoldbruskkirtelkræft), samt medicinsk kræftbehandling inkl. kemoterapi (hoved-halskræft), immunterapi (modermærkekræft, hoved-halskræft og hudkræft) samt targeteret behandling (modermærkekræft og skjoldbruskkirtelkræft).
Forskningsaktiviteten i H-team er primært knyttet op på hoved-halskræft og modermærkekræft og er ofte initieret i samarbejde med de Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG’erne) DAHANCA - Dansk Hoved Halscancer Gruppe og DMG - Dansk Melanom Gruppe.
Vores forskning er hovedsagelig klinisk forskning og er en blanding af industri-sponsorerede og investigator-initierede studier og specielt sidstnævnte er med til at styrke forskningsmiljøet med tilknytning af kandidatspeciale-, forskningsårs- og ph.d.-studerende.
I forskningen lægger vi vægt på, at resultaterne skal kommer patienterne til gode, og vi arbejder således på optimering af behandlinger både mht. effekt, men i høj grad også mht. minimering og håndtering af bivirkninger til både strålebehandling og medicinsk kræftbehandling.
Ønsker du at høre mere om vores aktuelle forskning i H-teamet, så kontakt da én af vores dygtige forskere i afdelingen
Hvert år rammes knap 4700 danske kvinder af brystkræft. Heldigvis overlever hovedparten sygdommen. M-teamet er specialiseret i at behandle patienter med brystkræft og for at forbedre overlevelsen blandt patienterne, er der et stort fokus på forskningen i den medicinske kræftbehandling. I M-teamet er der særligt fokus på følgende forskningsområder:
Personlig medicin: Der forskes i om specifikke molekylære biomarkører kan forudsige hvilken behandling den enkelte patient vil have særlig gavn af. Der forskes i forskellige metoder til vurdering af behandlingseffekten - herunder nye scanningstyper samt biomarkører i blodprøver (”liquid biopsies”).
Personlig strålebehandling: Der forskes løbende i optimering af strålebehandlingen til den enkelte patient for at kunne levere en endnu mere præcis behandling og samtidig reducere risikoen for senfølger.
Ønsker du at høre mere om vores aktuelle forskning i M-teamet, så kontakt da én af vores dygtige forskere i afdelingen
I Q-teamet deltager vi i mange nationale og internationale studier vedrørende medicinsk behandling og strålebehandling af gynækologiske cancere. Som eksempler kan nævnes forskning inden for kombination af kemoterapi og immunterapi og/eller targeteret behandling (primært PARP hæmmere) ved kræft i livmoder og æggestokke, optimering af strålebehandling ved livmoderhalskræft og optimering af medicinsk behandling af livmoderhalskræft, bl.a. med immunterapi.
Herudover forskes der i understøttende behandling og behandling af ældre kræftpatienter. Som eksempler kan her nævnes register-baseret forskning i ældre kræftpatienters medicinforbrug, vurdering og optimering af ældre kræftpatienter før og under kræftbehandling (i samarbejde med geriaterne), samt fælles beslutningstagning i projektet ”Sammen om et Valg”.
Ønsker du at høre mere om vores aktuelle forskning i Q-teamet, så kontakt da én af vores dygtige forskere i afdelingen
T-teamet behandler kræft medicinsk og med stråling fra lungerne, spiserøret og kræft, og kræftformer, hvor sygdommens oprindelse er ukendt.
T-teamet er ansvarlig for stereotaktisk strålingsbehandling af metastaser i hjernen, lunger, knogler, binyrerne mv. i samarbejde med de andre diagnostiske teams i afdelingen. Derudover behandler T-teamet de hæmatologiske sygdomme hvor der skal gives strålebehandling normalt i samarbejde med fysikerne i Radiofysisk Laboratorium, som er en del af onkologisk afdeling. Forskningen på afdelingen udføres primært i de ikke-hæmatologiske sygdomme.
Forskningen inden for medicinsk behandling foretages ofte i samarbejde med den farmaceutiske industri i internationale multicenterundersøgelser. Forskningen foregår kontinuerligt i de ikke-hæmatologiske sygdomme, og ofte i protokoller der dækker forskellige kræftformer i forskellige diagnostiske teams.
Ønsker du at høre mere om vores aktuelle forskning i T-teamet, så kontakt da én af vores dygtige forskere i afdelingen