Seks SUND-forskere får bevillinger fra DFF

Lenient rate control versus strict rate control for atrial fibrillation. The Danish Atrial Fibrillation (DanAF) randomised clinical trial

Atrieflimren (forkammerflimren) er den mest almindelige hjerterytmeforstyrrelse i Danmark, og omkostningerne ved atrieflimren udgør ca. 2% af det samlede sundhedsbudget i Danmark. Sygdommen øger risikoen for død, blodprop i hjernen og hjertesvigt. Mennesker med atrieflimren kan blandt andet opleve åndenød og hjertebanken, hvilket kan nedsætte deres livskvalitet markant. Mange patienter med atrieflimren vil livslangt blive behandlet med medicin, som sænker hjertefrekvensen (pulsen). Det er dog uvist, hvor langt ned man skal forsøge at sænke pulsen.

Vi vil derfor videreføre og gennemføre et lodtrækningsforsøg, DanAF, på Holbæk, Roskilde, Odense, Bispebjerg-Frederiksberg og Amager-Hvidovre hospitaler. Vi har tidligere fået midler til at randomisere de første 100 patienter hvilket næsten er fuldført. Vi mangler midler til at rekruttere og følge de resterende 250 patienter med atrieflimren. Vi vil sammenligne et frekvensmål på under 80 slag pr. minut med et frekvensmål mellem 80-110 slag pr. minut. Det primære effektmål er livskvalitet. Sekundært vil vi registrere symptomer, død, komplikationer og levetid uden hospitaliseringer. For at sikre, at forsøget er patientrelevant, har patienter med atrieflimren givet deres råd til forsøgets design.

Ultimativt forventer vi, at forsøget i sig selv, samt det samarbejde vi har lavet med de hollandske RACE II forfattere om at kombinere vores data, vil bidrage væsentligt til de nuværende anbefalinger til behandling af atrieflimren.

Providing BCG revaccination with the third dose of diphtheria-tetanus-pertussis vaccine to improve female survival in Africa.

Før vacciner blev introduceret i lavindkomstlande undersøgte man ikke deres effekter på den samlede sygelighed og dødelighed, men kun om de beskyttede mod målsygdommen. Det har imidlertid vist sig, at vacciner kan træne immunsystemet mere bredt og i en kontekst med mange infektioner, så kan det have betydelige effekter.

Den levende BCG vaccine mod tuberkulose træner immunsystemet på gavnlig vis og reducerer dødeligheden langt mere end forventet ud fra beskyttelsen mod tuberkulose. Den ikke-levende vaccine mod difteri-stivkrampe-kighoste (DTP) beskytter mod alvorlige sygdomme, men er det til trods forbundet med højere pigedødelighed.

Vi vil gennemføre et lodtrækningsstudie i Guinea-Bissau blandt 6000 børn, for at teste hypotesen at en ekstra dosis BCG (BCG2) givet sammen med den tredje dosis DTP (DTP3) vaccine kan reducere dødsfald og indlæggelser med 25% mellem 3 og 12 måneder, en alder med meget høj sygelighed. 

Why can't the aging brain take the hyperexication anymore?

Forskellige sygdomme i hjernen forårsager unormal aktivitet i hjernens neuroner og netværk, hvilket kan føre til anfald. Hvis disse anfald fortsætter uafbrudt, kan de føre til status epilepticus, en livstruende tilstand, der rammer omkring 1.000 mennesker i Danmark om året. De langvarige anfald skader hjernen, men ikke hos alle og ikke i samme omfang. Dette studie har til formål at undersøge, hvorfor den aldrende hjerne ikke længere kan klare lange anfald.

Ved at indsamle avancerede billeddata, blodprøver og nervevæske fra patienter i den akutte fase og efter tre måneder håber forskerne at forstå, hvorfor den aldrende hjerne er mere udsat for hjerneskade efter anfald. Nye teknikker, der kan analysere individuelle celler i cerebrospinalvæsken, vil give yderligere vigtige data.

The Immediate effect of Defocus spectacles On Choroidal Thickness in children. The TIDOCT study.

Forekomsten af nærsynethed er stigende i hele verden. I Danmark er den næsten fordoblet fra 12,8% i 2007 til 25% i 2020. Nærsynethed kendetegnes ved, at øjet bliver for langt. Det nye defokuserings (DIMS) brilleglas design (også kaldet MiYOSMART) bremser udviklingen af nærsynethed ved at bremse øjets længdevækst i barndommen.

Formålet med projektet er at undersøge ændringer af årehindetykkelsen indenfor 60 minutter af af- og påtagning af DIMS brillen hos børn. Denne viden er afgørende for, at man kan bruge den samlede øjenlængde som et mål for behandlingseffekten for DIMS brillen. 

Better treatment of patients with Type 2 Diabetes and Binge Eating Disorder (BED).

Omkring 300.000 mennesker i Danmark har type 2 diabetes, og en stor del af dem lider af tvangsoverspisning (BED). BED komplicerer behandlingen af type 2 diabetes, fordi overspisninger giver dårligere regulering af blodsukkeret. 

Dette projekt omhandler BED-behandling hos patienter med BED og type 2 diabetes. Hypotesen er, at når BED-symptomer bedres (f.eks. reduceret antal overspisninger), bedres også diabetessymptomer og svingninger i blodsukkerreguleringen samt eventuelt reduktion i behov for farmakologisk behandling. 

Safeguarding the Brain of our smallest Children-IIIv (SafeBoosC-IIIv): Cerebral oximetry versus usual care in mechanically ventilated newborns.

Nogle spædbørn har brug for intensiv behandling på hospitalet til at klare sig den første tid efter fødslen. Her er en af de største udfordringer at sikre, at spædbørnene får tilstrækkelig ilt til hjernen for at minimere risikoen for hjerneskade og død. For at overvåge netop hvor meget ilt, som blodet leverer til hjernen, bruger visse afdelinger et særligt måleudstyr - såkaldt ’cerebral oximetri’.

Indtil nu er det dog ikke undersøgt, hvorvidt cerebral oximetri rent faktisk mindsker dødelighed eller hjerneskade hos spædbørnene. Derfor er det uvist, om denne overvågning bør indføres som en del af standardbehandlingen for intensivt behandlede spædbørn, eller om ressourcer og fokus hellere skal rettes mod andre områder. Dét vil vi undersøge i et stort lodtrækningsforsøg med 1744 spædbørn fra 18 forskellige lande.

Hvis forsøget viser, at cerebral oximetri har en gavnlig effekt, kan overvågningsmetoden let indføres på hospitaler rundt om i verden. Hvis forsøget ikke viser nogen fordele ved cerebral oximetri, kan man udelade overvågningen og i stedet fokusere ressourcer og indsats på andre områder af intensivbehandling af spædbørn.

The Women’s Aneurysm Research: Repair Immediately Or routine Surveillance (WARRIORS) trial and registry project

Abdominalt aortaaneurisme (AAA) er en udposning af hovedpulsåren i maven (aorta), der leverer blod til maven og ben. Efterhånden som hævelsen vokser, øges risikoen for, at den brister (hvilket forårsager blødning og død i de fleste tilfælde). Man overvejer at reparere et AAA, når risikoen for at bristning er større end risikoen for reparation. For mænd er det, når AAA er blevet over 5,5 cm. Den rigtige størrelse til at reparere AAA hos kvinder er derimod ukendt.

Kvinder behandles derfor ud fra samme AAA-størrelse kriterium, som mænd. Dette på trods af, at deres AAA bristnings-risko er fire gange højere, så mindre AAA brister hos kvinder. Modsat har kvinder også en højere risiko for at dø af reparation. Efterhånden som AAA vokser, bliver flere kvinder uegnede til reparation med indvendige foringer, der indsættes fra lysen og modtager derfor en åben operation med højere risiko eller slet ingen reparation.

Dette internationale forsøg vil besvare spørgsmålet: skal kvinder have AAA-reparation i en mindre størrelse?  Vi vil sammenligne overlevelse og livskvalitet i de to grupper over 5 år, samt angst og omkostninger.

AVID - Addressing Health and Socio-economic Disparities among Visually Impaired Individuals in Denmark.

Personer med synshandicap, som begrænset synsevne og blindhed er ikke kun synsmæssigt udfordret, men er også samfundsmæssigt udsat og har et generelt dårligere helbred end seende. Undersøgelser har allerede fundet sammenhænge mellem synshandicap og dårlig livskvalitet, samt uligheder i uddannelsesniveau og indkomst sammenlignet med seende. 

Ved at udnytte de mange sundhedsregistre og den store mængde data vi har tilgængelig i Danmark, vil vi via et epidemiologisk, registerbaseret studie identificere områder med ulighed inden for fysisk og mental sundhed, samt socioøkonomiske faktorer i Danmark. Når disse uligheder og faktorer er afdækket, kan sundhedspersonalet sætte ind for at forebygge eller behandle langt tidligere.

Clinical biomarker of paclitaxel-induced peripheral neuropathy.

Perifer neuropati er en bivirkning til mange lægemidler. Patienter der har perifer neuropati beskriver symptomer som strækker sig fra følelsesløshed til brændende smerte i hænder og fødder. Disse bivirkninger kan fremkaldes af kemoterapeutiske lægemidler som fx paclitaxel der benyttes til at behandle bryst- og æggestokkekræft. Formålet med denne ansøgning er at etablere et molekyle man kan måle i blodet som objektiv markør for perifer neuropati blandt brystkræftpatienter.

Læs mere om projektet her