Skip to main content
DA / EN

Bevilling

Carlsbergbevilling til Kvantegravitation

Professor Astrid Eichhorn koncentrerer sig om universets mindste dele for at danne sig det Store Overblik

Af Lilian Skytte, , 20-12-2023

Med en Semper Ardens: Accomplish-bevilling fra Carlsbergfondet på 9.995.000 kr. er et projekt med størrelsesforhold sat i gang. "Probing Quantum Gravity at all scales" vil give os indsigt i en verden, der bestemt ikke er synlig for det blotte øje.

"Ved hjælp af den matematiske analog af et mikroskop zoomer jeg ind på de mikroskopiske byggesten i vores univers og laver teoretiske forudsigelser om deres struktur. Derefter zoomer jeg ud for at sammenholde de teoretiske forudsigelser med eksperimentelle data", siger professor Astrid Eichhorn fra Institut for Fysik, Kemi og Farmaci.

At opnå viden om de mindste ting i vores univers vil i sidste ende hjælpe os med at forstå kosmos omkring os i den store skala af galakser og videre. Den vigtigste nyskabelse i denne nye forskning er at bruge mikroskopet til at undersøge byggestenene i rumtid, mørkt stof og mørk energi sammen for første gang. Meget af forskningen i disse sager er blevet udført på et emne ad gangen isoleret, men Astrid vil sigte mod en mere integreret tilgang for at komme tættere på, hvad der sker derude i virkeligheden.

At skille verden ad ved hjælp af kvantegravitation er et af tidens mest fascinerende forskningsemner inden for fysikken, og Astrid er selv meget motiveret for at bidrage. Hun siger: "Det er et af de dybeste og mest fascinerende mysterier i vores univers, hvad dets grundlæggende byggesten er. Det er også et af de ældste mysterier i vores univers, men jeg tror, at vi er forjættende tæt på at finde svaret. Vi må derfor udnytte de seneste teoretiske og eksperimentelle innovationer til endelig at lære, hvad verden er lavet af på sit mest grundlæggende niveau".

Professor Astrid Eichhorn

Astrid er teoretisk fysiker ved Institut for Fysik, kemi og Farmaci, og du kan læse mere om hendes forskning på hendes forskningsgruppes hjemmeside.

Kvantegravitation forskningsgruppe