Skip to main content
DA / EN

CROSSWIND

CROSSWIND er et INTERREG 6 forskningsprojekt, der udføres som et samarbejde mellem Fachhochschule Flensburg i Tyskland og Center for Industriel Mekanik (CIM) på SDU i Danmark. CROSSWIND er finansieret af INTERREG Deutschland-Danmark med midler fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.

Netværksprojektets fokusområde er at undersøge et rentabelt koncept til godkendelse af små vindmøller til private husholdninger og mellemstore virksomheder i INTERREG-regionen. Formålet med CROSSWIND er at indhente information om markedets standarder og regionale installationsforhold for små vindmøller. Desuden vil man sammenligne open-source software for at finde den bedste løsning til små vindmøller. Sidst men ikke mindst ønsker man at etablere et tæt grænseoverskridende samarbejde for interessenter i branchen for små vindmøller ved at kortlægge og forene kernekompetencer og synergier til undervisningsformål og understøttelse af den dansk-tyske arbejdskultur hos de to akademiske partnere.

Projektresultater og -rapporter vil blive brugt til markedsføring af CROSSWIND og dets netværkspartnere med henblik på ansøgninger om støtte til større projekter i det nye Interreg6A-program.

Sidst opdateret: 29.06.2023