Samarbejd med SDU i Sønderborg
Har I en udfordring, en idé eller brug for ny viden? På SDU i Sønderborg er der kort vej til forskere, studerende og specialiserede faciliteter - og til et samarbejde, der tager udgangspunkt i jeres behov.
© SDU Syddansk Universitet
Samarbejde med virksomheder og organisationer er en naturlig del af hverdagen på SDU i Sønderborg. Det kan begynde med en test, et studenterprojekt eller en konkret udfordring – og udvikle sig til et større forsknings- og innovationssamarbejde.
I behøver ikke vide, hvem på SDU I skal kontakte. Kom med jeres udfordring eller idé, så hjælper vi jer videre.
Hvad kan vi samarbejde om?
På SDU i Sønderborg finder I forskning inden for blandt andet teknologi, energi, materialer, digitalisering, bæredygtighed, erhverv, design, sprog og samfund.
Få hjælp til at analysere materialer og komponenter eller udvikle og teste nye materialer, sensorer og teknologier.
Relevante forskningsmiljøer
Få nye perspektiver på produkter og løsninger inden for elektronik, mekanik, automation, robotteknologi og mekatronik.
Relevante forskningsmiljøer
Udvikl og afprøv løsninger inden for blandt andet solenergi, energikonvertering, energilagring og grøn teknologi.
Relevante forskningsmiljøer
Få viden og nye perspektiver på, hvordan teknologi, digitalisering og innovation kan udvikle jeres produkter, processer og produktion.
Relevant forskningsmiljø
Få ny viden om blandt andet bæredygtig forretningsudvikling, ressourceanvendelse og de økonomiske perspektiver i den grønne omstilling.
Relevant forskningsmiljø
Få nye perspektiver på blandt andet design, kommunikation, informationsvidenskab og sprog, og på de mennesker og markeder, jeres løsninger skal fungere for.
Relevant forskningsmiljø
Få forskningsbaseret viden og nye perspektiver på politiske og samfundsmæssige problemstillinger, der har betydning for jeres organisation og omverden.
Relevant forskningsmiljø
Få adgang til specialiserede faciliteter
På SDU i Sønderborg findes laboratorier og forskningsfaciliteter til blandt andet materialeanalyse, nanofabrikation, elektronik, mekanik, automation og energi.
Gennem et samarbejde kan I få adgang til udstyr og faglighed, som kan hjælpe jer med at teste, analysere og udvikle produkter og teknologier.