Ny forskning: Åreforkalkning deler træk med udvikling af tumorer
Et studie fra SDU og OUH viser, at celler i åreforkalknings-ramte blodkar vokser på en måde, der minder om den måde, tumorer udvikler sig. Opdagelsen giver ny biologisk forståelse og kan bane vej for mere målrettet behandling af åreforkalkning.
Forskere fra Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital har undersøgt væv fra patienter med åreforkalkning. Her fandt de, at mange af cellerne i de sygdomsramte områder bærer den samme genetiske forandring og ser ud til at stamme fra én enkelt celle, der har delt sig igen og igen – et mønster, man ellers kender fra udviklingen af tumorer.
Forskerne har fundet genetiske forandringer (mutationer) i sygdomsvævet fra patienter med åreforkalkning, og i adskillige patienter er en stor andel af cellerne dannet ud fra én enkelt muteret celle, der har delt sig mange gange.
– Det er slående, hvor mange celler i vævet, der har den præcis samme genetiske ændring. I adskillige prøver var det over 10 procent af cellerne – mange hundrede tusinde celler - og det er svært at tolke anderledes, end at de må stamme fra én enkelt celle, som på et tidspunkt i sygdomsudviklingen fik mutationen, siger Lasse Bach Steffensen, lektor ved Institut for Molekylær Medicin på Syddansk Universitet.
Hvad er åreforkalkning?
Åreforkalkning også kaldet aterosklerose er en sygdom, der kendetegnes ved ophobning af lipider, inflammatoriske celler og bindevæv i væggene på blodkarrene. Denne ophobning får blodkarrene til at blive stive og indsnævrede, hvilket begrænser blodgennemstrømningen.
Sygdommen starter med, at kolesterolpartikler fastholdes i karvæggen. Immunsystemet opfatter dette som en skade og udløser en kronisk inflammatorisk reaktion. Over tid fører det til dannelsen af en vævs- og cellemasse kaldet en plaque, som kan vokse og gradvist reducere blodgennemstrømningen i karet. Plaques kan også briste og forårsage en hurtig dannelse af en blodprop, hvilket kan føre til alvorlige hændelser som hjerteanfald eller slagtilfælde.
Udviklingen af åreforkalkning påvirkes af både livsstils- og genetiske faktorer. Rygning, højt blodtryk, forhøjet kolesterol, overvægt og fysisk inaktivitet øger alle risikoen. Selvom symptomerne typisk først viser sig senere i livet, begynder sygdomsprocessen ofte allerede i teenageårene.
Åreforkalkning er en af de førende årsager til hjerteanfald og slagtilfælde og er fortsat en af de hyppigste dødsårsager i Danmark.
I en tumor starter sygdommen ofte med, at én enkelt celle får en genetisk forandring, der får den til at dele sig mere, end den burde. Når de nye celler også har den samme forandring og fortsætter med at dele sig, vokser der gradvist en større og større cellemasse frem – det, man kalder en tumor.
Fundet kaster nyt lys over åreforkalkning – en sygdom, vi normalt forbinder med kolesterol, betændelse og livsstil.
Selvom forskerne endnu ikke med sikkerhed kan sige, om de genetiske forandringer direkte påvirker sygdommen, så ser det ikke ud til at mutationerne forekommer i tilfældige gener. Mange af de berørte gener kan potentielt påvirke cellerne og derved sygdomsudviklingen.
En kendt sygdom med en ukendt side
Åreforkalkning er en af de mest hyppige dødsårsager i Danmark og resten af verden. Den fører til blodpropper i hjertet og hjernen og behandles i dag hovedsageligt ved at sænke kolesterol og blodtryk. Der findes endnu ingen medicin, der er direkte målrettet det syge karvæv.
Resultaterne af det nye studie tyder på, at cellerne i det syge væv gennemgår mange celledelinger - muligvis som følge af mutationer i deres arvemateriale. Det samme mønster ses også, når tumorer udvikler sig.
– Vi kan ikke sige, at åreforkalkning er en ”blodkar-tumor”. Men vores data peger på et muligt samspil mellem genetiske forandringer og omfattende celledeling - noget, vi normalt forbinder med netop tumorer, siger Lasse Bach Steffensen.
Hvad er genetiske forandringer?
Genetiske forandringer – også kaldet mutationer – opstår, når der sker ændringer i cellernes arvemateriale (DNA). Det sker naturligt i løbet af livet, uden at det nødvendigvis fører til sygdom.
De fleste genetiske forandringer har ingen betydning, mens andre kan få celler til at ændre adfærd – fx dele sig hurtigere eller opføre sig anderledes end normalt. I dette studie fandt forskerne mange celler i åreforkalknings-ramte blodkar, som delte den samme genetiske forandring.
-Det giver os en ny biologisk forståelse – og måske også nye idéer til behandling.
Forskning med patienternes hjælp
Studiet bygger på vævsprøver fra patienter, der har gennemgået karkirurgi på Odense Universitetshospital og Kolding Sygehus. Prøverne er blevet analyseret med DNA-sekventering og sammenlignet med DNA fra patienternes blod for at finde genetiske forandringer, som kun er til stede i karvæggen.
Prøvematerialet stammer fra en forskningsbiobank, som har eksisteret på OUH siden 2009. Projektet er et resultat af mange års samarbejde mellem kirurger, operationssygeplejersker, biokemikere og vigtigst af alt patienter, der frivilligt har doneret væv til forskning.
Vejen frem
Lasse Bach Steffensen understreger, at de endnu kun har undersøgt et lille antal patienter, og at det kræver flere studier og andre laboratorie-teknikker at fastslå, hvad de genetiske forandringer betyder for sygdommens udvikling.
– Vi arbejder nu på at analysere væv fra mange flere patienter for blandt andet at finde sammenhænge mellem mutations-byrden i åreforkalkning og sygdommens udviklingstrin samt patienternes kliniske data. Det kan være, vi ser på åreforkalkning på en ny måde i fremtiden, siger han.
Studiet er publiceret i JCI Insight og kan findes her
Læs også:
Mød forskeren
Lasse Bach Steffensen er lektor i enheden Kardiovaskulær & Renalforskning, Institut for Molekylær Medicin