Skip to main content
DA / EN

Hvorfor Physics?

Fysik er videnskaben, der ligger til grund for vores forståelse af universet – fra de mindste partikler til de største galakser. Drivkraften er nysgerrigheden efter at afsløre de fundamentale love, der styrer naturen. På kandidatuddannelsen i Physics på SDU får du mulighed for at dykke ned i disse spørgsmål og specialisere dig inden for områder som astronomi, biofysik, computational physics, kvantefysik, fundamental fysik eller optik og laserfysik.

Allerede fra første semester styrker du dine kompetencer i statistisk fysik og modellering, og du lærer at anvende avancerede metoder til at analysere og forudsige naturfænomener. På andet semester kan du tage et ophold på et udenlandsk universitet eller samarbejde med en virksomhed om et projekt, der bringer din viden i spil i praksis. Når du skriver dit speciale på andet år, får du mulighed for at bidrage til ny forskning – enten i tæt samarbejde med instituttets forskere eller med eksterne partnere.

Uddannelsen åbner dørene til en karriere inden for forskning, teknologi, energi, industri eller undervisning.

Physics er for dig, der…

  • brænder for at analysere og modellere naturfænomener, fra kvanteverdenen til kosmos.
  • vil arbejde med avancerede områder som kvantefysik, biofysik, optik og laserfysik, astronomi eller computational physics.
  • har analytisk sans og lyst til at kombinere teoretisk indsigt med eksperimentelle metoder og praktiske projekter.
  • vil være attraktiv på jobmarkedet – der er nemlig stor mangel på fysikere.

Hvad lærer du?

På kandidat i Physics på SDU lærer du at anvende matematiske og statistiske værktøjer til at beskrive komplekse fænomener. Du får kompetencer inden for områder som kvantemekanik, termodynamik, optik, materialefysik og computational physics. Uddannelsen styrker dine analytiske evner og din problemløsningsevne, samtidig med at du udvikler praktiske færdigheder i eksperimentelt arbejde og dataanalyse. Du bliver trænet i at strukturere og gennemføre forskningsprojekter, samarbejde i tværfaglige teams og formidle teknisk viden klart og præcist.

Disse kompetencer gør dig i stand til at arbejde med avanceret teknologi, udvikle nye løsninger og bidrage til forskning og innovation.

Undervisningsform

Undervisningsformen på kandidat i Physics på SDU er en kombination af forelæsninger, øvelser og projektarbejde, hvor teori og praksis går hånd i hånd. Du deltager i klassiske forelæsninger, hvor de teoretiske grundprincipper bliver præsenteret. Du arbejder også med stoffet i mindre holdtimer og på workshops. Der indgår både gruppearbejde og projektorienteret undervisning, ofte med mulighed for at samarbejde med virksomheder eller forskningsmiljøer.

Uddannelsen lægger vægt på en vekselvirkning mellem selvstændigt arbejde, samarbejde i grupper og tæt kontakt med undervisere. Du får praktisk erfaring gennem laboratorieøvelser og eksperimentelt arbejde, og du lærer at anvende avancerede beregnings- og simuleringsværktøjer

Ofte stillede spørgsmål