Skip to main content

Det sociale studieliv

Udover introduktionsforløbet tilbyder Syddansk Universitet også adskillige muligheder for socialt engagement og fritidsaktiviteter ved siden af studiet. Hver af de fem campusbyer byder både på alsidige fritids- og sportsaktiviteter og et livligt natteliv. Du har også gode muligheder for at finde et studierelevant job til at supplere SU’en.

På SDU Odense kan du kaste dig over et væld af fritidsaktiviteter ved siden af studiet, bl.a. Filmklubben med spændende kvalitets film, et topmoderne fitnesscenter samt de mange eliteidrætsfaciliteter, der er tilgængelige. På SDU Odense finder du også partipolitiske foreninger, faglige og sociale netværk, fester og fredagsbaren med plads til 500 studerende.