Fem principper kan styrke din kommunes erhvervspolitik
Hvordan udvikler danske kommuner en god erhvervspolitik? Lektor, Mads Bruun Ingstrup, giver fem principper, som kommunerne bør anvende i deres arbejde med at udvikle erhvervspolitikker.
Hvert år udkommer Dansk Industris erhvervsklimaundersøgelse, hvor 93 af landets 98 kommuner bliver målt og vejet af virksomheder på en række dimensioner som eksempelvis infrastruktur, sagsbehandling, skatte- og afgiftsniveau samt image. Siden undersøgelsen blev gennemført første gang i 2010, er virksomhedernes tilfredshed med kommunernes erhvervsfremmeindsats steget med 10 procentpoint.
Dialogværktøj
Ifølge lektor, Mads Bruun Ingstrup, er undersøgelsen et godt dialogværktøj til at forbedre den enkelte kommunes erhvervspolitik. Omvendt mener han, at undersøgelsen bygger på en traditionel silotænkning, der ikke tager højde for kommunernes særegne omstændigheder.
- Ikke alle kommuner har de samme forudsætninger for at klare sig godt i Dansk Industris undersøgelse. Særligt udpræget bosætningskommuner og landdistriktskommuner har det svært.
Hvad er erhvervsfremme?
Erhvervsfremme dækker over, hvordan offentlige og private aktører kan styrke erhvervslivet. Erhvervsfremme er mere end blot at vejlede den enkelte virksomhed, da erhvervsfremme også handler om at vejlede grupper af virksomheder, netværk og klynger.
”En god erhvervspolitik er én, som tager udgangspunkt i det lokale erhvervslivs nuværende styrker og svagheder, og som tør prioritere samt udstikke den fremtidige kurs
1. Tag udgangspunkt i konteksten
Når en kommunal erhvervspolitik skal udvikles, skal man tage udgangspunkt i konteksten. Man skal som kommune tage højde for, om man er en landkommune eller bykommune, og om kommunen er en udpræget bosætningskommune eller erhvervskommune. Hvilke mål, der kan og bør opstilles i en erhvervspolitik afhænger af, hvilken type kommune som er i fokus.
2. Der skal være plads til alle typer af vækstambitioner
Der skal være plads til forskellige vækstambitioner i en erhvervspolitik. Mads Bruun Ingstrup opdeler virksomheder som gazeller og pandaer. Gazeller er virksomheder, der løber efter at øge deres omsætning, øge deres antal af medarbejdere og øge deres indtjening hurtigt, hvorimod pandaer er virksomheder, som enten ikke ønsker at vokse eller kun vil vokse langsomt.
3. Ikke alle erhverv er lige vigtige
Ikke alle erhverv skal prioriteres ens. Det er helt i orden, hvis en kommune i sin erhvervspolitik vælger at satse på ét eller flere erhverv. Dog skal man ikke sige nej tak til virksomheder, som ikke lige passer ind i de særligt prioriterede erhverv.
4. Sammentænkning er afgørende for succes
Nøglen til en god erhvervsfremmeindsats handler også om at sammentænke flere politikområder eksempelvis kulturpolitik, arbejdsmarkedspolitik og bosætningspolitik med erhvervspolitikken. Det er væsentligt at sammentænke politikområder, for det er netop dét, som i længden gør en kommune attraktiv at bo i og drive virksomhed i.
5. Både bredde og specialisering er væsentlig
Der skal være en stor bredde af virksomheder i en kommune. Den kommunale erhvervspolitik skal både kunne rumme det snævrere fokus på udvalgte erhverv og dertil specialiserede erhvervsfremmeindsatser samt det bredde erhvervsfokus og generelle erhvervsfremmeindsatser.
Hvilke erhvervspolitikker findes der?
Erhvervspolitik er et politisk instrument, som basalt set skal styrke erhvervslivets konkurrenceevne. Erhvervspolitik kan opdeles i to grupper: Defensiv og offensiv. Den defensive erhvervspolitik handler om at støtte erhverv, der er i nedgang. Den offensive erhvervspolitik handler om at støtte erhverv, der er i opgang.
Mads Bruun Ingstrup anbefaler, at man integrerer alle fem principper i en kommunes erhvervspolitiske arbejde, da de alle fem påvirker hinanden. Nogle af principperne er mere relevante end andre for den enkelte kommune, men Mads Bruun Ingstrup håber, at de kan være gode sigtelinjer for, hvordan man bør indrette sin erhvervspolitik i en kommune.
Mød forskeren
Mads Bruun Ingstrup er lektor på Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse på SDU. Han forsker i territorial forretningsudvikling, hvilket dækker over emner som regionale virksomhedsnetværk, erhvervsklynger, relationsledelse og erhvervsfremme.