Skip to main content

Idræt i laboratoriet | Træningsprojekt – test og præstationsoptimering

En person arbejder på en bærbar computer med måleudstyr tilsluttet, mens en atlet løber op ad en trappe i baggrunden. Skærmen viser et program til dataopsamling, sandsynligvis i forbindelse med en fysisk præstationstest. Miljøet ligner en sportshal eller et testcenter.

Emneområder

  • Aerobe max-tests
  • Test af maksimal muskelstyrke
  • Sammensætning af træningsprogram

Mulige test:

  • Bruce test (inkl. direkte måling af VO2-max)
  • Watt-max test (inkl. direkte måling af VO2-max)
  • Darcus dynamometri (isometrisk muskelstyrke)
  • Muskelstyrketests i SDU’s FitnessLab

Det lærer dine elever

Dette tilbud skal ses som en mulighed for, at dine elever kan få en unik oplevelse med testning og udvikling af træningsprogrammer, som led i Idrætsfagets træningsprojekt på gymnasiet.

Tilbuddet kan med fordel inkludere to besøg på SDU, hvor det første besøg byder på et teoretisk oplæg, test af eleverne forud for deres træningsintervention samt udvikling af træningsprogrammer som eleverne skal følge under deres træningsintervention.

Andet besøg inkluderer test af eleverne efter deres træningsintervention samt databehandling og diskussion af elevernes testresultater.

Eleverne får mulighed for at vælge om de ønsker en aerob max-test eller en muskelstyrketest.

Gennem det teoretiske oplæg på første besøgsdag får eleverne en generel forståelse for test af maksimal muskelstyrke og aerobe max-test. Dette oplæg vil desuden indeholde relevant teori inden for muskelfysiologien samt kroppens kredsløb og iltoptagelse. Denne teori kan eleverne knytte til de tests som de ønsker at gennemføre, samt det træningsprogram som de ønsker at udvikle.

Praktisk information

Varighed:

  • Besøg 1: Aktiviteten varer ca. 5 timer.
  • Besøg 2: Aktiviteten varer ca. 4 timer.

Tidsrummet kan tilpasses, afhængigt af hvor mange elever I ønsker der bliver testet, og kan evt. afvikles på én dag såfremt I laver en indirekte pre- eller post-test hjemme.

De praktiske moduler afvikles i vores moderne laboratorier og idrætsfaciliteter, som vi meget gerne vil vise frem for potentielle studerende samtidig med, at de kan få nogle lærerige timer.

Alle aktiviteterne indeholder som udgangspunkt et kort oplæg om uddannelserne i Idræt og Sundhed samt en guidet tur rundt i instituttets faciliteter på SDU.

Aktiviteten kan med fordel kombineres med et fagligt oplæg fra en relevant forsker. Kontakt os for at høre nærmere herom. 


Se også vores øvrige idrætstilbud

Fakta

Målgruppe: Gymnasium /Højskole /Efterskole
Fag: Idræt /sundhed /anatomi /biologi
Type: Øvelser
Sted: SDU Odense
Varighed: Halvdags
Antal deltagere: Aftales
Pris: Gratis
Booking: Kontakt os

Kontakt/Booking

Skriv til Søren Svane Hoyer på:
rundvisning@health.sdu.dk

Angiv følgende ved booking:

  • Hvilket tilbud du ønsker at booke
  • Skolens navn
  • Årgang og studieretning
  • Antal elever
  • Ønsker til dato og tidsrum for besøg
  • Øvrige kommentarer

Sidst opdateret: 05.01.2026