Skip to main content

Idræt i bevægelse | Teambold - boldspil & teamudvikling

Med Idræt i bevægelse | Teambold - boldspil & teamudvikling tilbyder vi muligheder i flere arenaer og med fokuspunkter, der kan varieres efter jeres ønske.

Emneområder

  • Teamudvikling
  • Motivation
  • Sportspsykologi
  • Kaosboldspil
  • Spilfaser

Det lærer dine elever

Kaosboldspil er mere end bare mål og afleveringer. Det er en arena for samarbejde, udvikling af kompetencer som hold, at spille hinanden gode og sammen opnå mere end man kan hver for sig.

I boldspilarenaen vil eleverne arbejde med teamudvikling og motivation i holdsport. Hvordan får man et hold af individer til at arbejde sammen? Hvordan udnytter man forskellige ressourcer på holdet? Hvordan sikrer man størst mulig udvikling og læring?

Praktisk information 

Emnet er bygget op omkring det pædagogiske koncept ’Teambold’, som er udviklet på SDU med henblik på god anderledes undervisning i boldspil og teamudvikling. Dagen vil være en blanding af praksis i spillet ultimatebold med træning, kampe samt teoretiske oplæg.

Dagen kan eventuelt fungere som en ekstraordinær opstart af jeres boldspilsforløb eller som et input undervejs i et forløb.

Aktiviteten tager min. 3 timer. 

De praktiske moduler afvikles i vores moderne laboratorier og idrætsfaciliteter, som vi meget gerne vil vise frem for potentielle studerende samtidig med, at de kan få nogle lærerige timer.

Alle aktiviteterne indeholder som udgangspunkt et kort oplæg om uddannelserne i Idræt og Sundhed samt en guidet tur rundt i instituttets faciliteter på SDU.

Aktiviteten kan med fordel kombineres med et fagligt oplæg fra en relevant forsker. Kontakt os for at høre nærmere herom. 


Se også vores øvrige idrætstilbud

 

Fakta

Målgruppe: Gymnasium /Højskole /Efterskole
Fag: Idræt /sundhed /anatomi /biologi
Type: Øvelser
Sted: SDU Odense
Varighed: Halvdags
Antal deltagere: Aftales
Pris: Gratis
Booking: Kontakt os

Kontakt/Booking

Skriv til Søren Svane Hoyer på:
rundvisning@health.sdu.dk

Angiv følgende ved booking:

  • Hvilket tilbud du ønsker at booke
  • Skolens navn
  • Årgang og studieretning
  • Antal elever
  • Ønsker til dato og tidsrum for besøg
  • Øvrige kommentarer

Sidst opdateret: 29.12.2025