Skip to main content

Idræt i laboratoriet | Anaerob max-test

En mandlig atlet løber op ad en trappe i en bygning under en fysisk test, mens måleudstyr og sensorer på stativer er placeret langs trapperne. Flere personer står i baggrunden og observerer, muligvis som en del af et testhold eller træningsgruppe.

Emneområder

  • Anaerob effekt
  • Anaerob kapacitet
  • Anaerob vs. aerob energifrigørelse
  • Musklens opbygning
  • Muskelfibertyper
  • Stretch shortening cycle

Mulige test:

  • Countermovement jump
  • Bosco springtest
  • Wingate cykeltest
  • Margaria trappetest

Det lærer dine elever

Under det teoretiske oplæg vil eleverne opnå en generel forståelse for den anaerobe energiomsætning, samt hvordan denne adskiller sig fra den aerobe energiomsætning. De centrale begreber anaerob effekt og kapacitet vil blive gennemgået og sættes i perspektiv til de valgte anaerobe tests, som efterfølgende gennemføres.

Under de forskellige tests vil eleverne spille centrale roller, som forsøgspersoner og/eller test-ledere. Før og under testene vil eleverne få en gennemgang af testenes metode og protokol. Efterfølgende diskuterer eleverne de opnåede resultater, og sammenholder dem med den relevante teori, der blev gennemgået tidligere på dagen. 

Praktisk information

Aktiviteten tager 3-4 timer. Tidsrummet kan tilpasses, afhængigt af hvor mange elever I ønsker der bliver testet.

Dagen kan eventuelt fungere som en ekstraordinær opstart af jeres forløb i klassiske og nye idrætter eller som et input undervejs i et forløb. 

De praktiske moduler afvikles i vores moderne laboratorier og idrætsfaciliteter, som vi meget gerne vil vise frem for potentielle studerende samtidig med, at de kan få nogle lærerige timer.

Alle aktiviteterne indeholder som udgangspunkt et kort oplæg om uddannelserne i Idræt og Sundhed samt en guidet tur rundt i instituttets faciliteter på SDU.

Aktiviteten kan med fordel kombineres med et fagligt oplæg fra en relevant forsker. Kontakt os for at høre nærmere herom. 


Se også vores øvrige idrætstilbud

 

Fakta

Målgruppe: Gymnasium /Højskole /Efterskole
Fag: Idræt /sundhed /anatomi /biologi
Type: Øvelser
Sted: SDU Odense
Varighed: Halvdags
Antal deltagere: Aftales
Pris: Gratis
Booking: Kontakt os

Kontakt/Booking

Skriv til Søren Svane Hoyer på:
rundvisning@health.sdu.dk

Angiv følgende ved booking:

  • Hvilket tilbud du ønsker at booke
  • Skolens navn
  • Årgang og studieretning
  • Antal elever
  • Ønsker til dato og tidsrum for besøg
  • Øvrige kommentarer

Sidst opdateret: 05.01.2026