Stor stigning i børn og unges forbrug af antidepressiv medicin

Fra 2005-2012 er antallet af danske børn og unge, der får udskrevet antidepressive lægemidler, steget med 60 procent. Det viser et nyt multinationalt studie publiceret i det internationalt anerkendte tidsskrift European Neuropsychopharmacology.
 
Studiet er det første af sin art, som systematisk har sammenlignet forbruget af antidepressiv medicin blandt børn og unge (0-19-årige) i fem vestlige lande: Danmark, England (UK), Holland, Tyskland, og USA over en syvårig periode. De største stigninger i forbruget blev observeret i Danmark (+60.5%), England (+54.4%) og Tyskland (+49.2%).
 
Den internationale forskningsgruppe er ledet af dr. med. Christian Bachmann, Department of Child and Adolescent Psychiatry, Kings College London, og den danske repræsentant i gruppen er Lise Aagaard, professor i klinisk farmakologi, SDU. Det danske bidrag til projektet har været særligt værdifuldt, idet de danske forbrugsdata repræsenterer nationale data fra en hel befolkning, mens data fra de øvrige lande kun repræsenterer udvalgte dele af befolkningen.Undersøgelsen viser, at 11.774 ud af i alt 1.203.817 danske børn og unge i 2012 fik udskrevet antidepressive lægemidler.

Det anbefalede medikament bruges ikke

Vejledningen fra Sundhedsstyrelsen siger, at lægemidlet fluoxetin er førstevalg til behandling af depression hos børn og unge, da de øvrige markedsførte præparater kun har vist ringe eller ingen dokumenteret effekt i patienter under 25 år.

Alligevel viser lægemiddelstatistikregisteret, at præparatet citalopram er det mest populære valg, når lægerne sætter blyanten på receptblokken.
 
- Denne udvikling er overraskende, og den omfattende brug af lægemidler uden godkendte indikationer og uden aldersgruppeangivelser, også kaldet off-label ordinationer er bekymrende, idet viden om disse lægemidlers effekt og langtidsbivirkninger er ukendt. Derfor bør man af principielle grunde altid anvendte godkendte lægemidler til behandling af børn og unge, mener Lise Aagaard.

Fakta:

De Europæiske og Amerikanske sundhedsmyndigheder fremsatte i henholdsvis 2004 og 2005 advarsler mod brugen af antidepressiv medicin til børn og unge pga. manglende viden om lægemidlernes effekt, og risikoen for opståen af alvorlige bivirkninger, såsom selvmord, fjendtlighed og aggression.
Det aktuelle studie viser ikke, på hvilken diagnose patienterne har fået udskrevet medicinen, hvilke doser som er udskrevet, om flere præparater er blevet udskrevet samtidig, hvor mange patienter som ophører med behandlingen pga. manglende effekt og eller bivirkninger, samt hvorvidt patienterne tidligere har prøvet andre behandlingsformer, f.eks. psykoterapi, eller modtager dette samtidig med medikamentel behandling.

Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 9194 af 11/4 2013 om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser angiver, at det er en speciallæges opgave at vurdere, hvorvidt et barn eller ung under 18 år har behov for medikamentel behandling af en psykisk lidelse. Medikamentel behandling af børn og unge skal tillige ske på en klar og entydig indikation. Såfremt den medikamentelle behandling er blevet fastlagt at en speciallæge, men den vurderes at skulle fortsætte af patientens praktiserende læge, skal dette tydeligt fremgå af journalen. Vejledningen angiver ligeledes, at fluoxetin er førstevalgspræparat ved behandling af depression i børn og unge, da de øvrige markedsførte præparater kun har ringe eller ingen dokumenteret effekt på unge under 25 år. Hvis der efter to måneders medikamentel behandling ikke er observeret noget væsentlig klinisk bedring, anbefales skift af præparat, og hvis der fortsat ikke er nogen effekt skal behandlingen ophøre.