Dyr behandling skal gives til de rigtige patienter

Af Marianne Lie Becker, mlbecker@health.sdu.dk. 

Forskere på SDU og OUH har fundet en metode til at vurdere, hvem der får mest glæde af ny dyr behandling for brystkræft.

For nogle patienter med fremskeden brystkræft har en kombinationsbehandling med to lægemidler vist sig bedre til at bremse sygdommen end andre behandlinger.

Det drejer sig om kombinationen af et nyt lægemiddel, en såkaldt CDK4/6-hæmmer, der lægges oven i den velkendte anti-østrogen behandling. Kombinationsbehandlingen har vist rigtig gode resultater og er godkendt i USA, men endnu ikke i Europa. Det forventes den at blive i løbet af 2016.

– Både i danske og internationale forsøg har vi set, at behandlingen med det nye lægemiddel sammen med anti-østrogen behandling har en god effekt på nogle. Men behandlingen er dyr, så der er behov for viden om, hvem der vil kunne få gavn af kombinationen, siger Henrik Ditzel, professor på Syddansk Universitet og overlæge på Odense Universitetshospital.

Jo højere, jo værre

Sammen med ph.d.-studerende Carla Alves har han fundet frem til et protein CDK6, der kan fortælle, om en patient vil få gavn af den nye behandling.

– Vi har undersøgt tumorer fra patienter, der har fået anti-østrogen behandling med midlet Fulvestrant. Og vi kan se, at de kvinder, der har et højt niveau af CDK6-molekylet, højest sandsynlig vil få størst gavn af behandlingen med CDK4/6-hæmmer, forklarer Carla Alves.

Kvinderne med højt CDK6-niveau har generelt en dårligere prognose for overlevelse, fordi CDK6 er udtryk for høj resistens over for den anti-østrogene behandling.

Et længere liv

– De kvinder, vi har set på, er alle brystkræftpatienter, som har udviklet metastaser, hvilket vil sige, at brystkræften har spredt sig og ikke kan helbredes. Her kan vi behandle for at forlænge livet, og det arbejder vi hårdt på at blive endnu bedre til.

– Med den nye behandling kan vi sandsynligvis forlænge livet yderligere, hos dem, der hurtigst udvikler resistens, mener Henrik Ditzel.

Han forudser, at der vil være stor interesse for den nye behandling, når den bliver godkendt i Danmark. Og at hospitalerne vil opleve et pres fra patienterne for at få den.

Præcisionsmedicin

Den nye metode vil kunne bruges til at vurdere, hvem der kan få gavn af og derfor bør tilbydes behandlingen.

Nationalt er der stor fokus på molekylære undersøgelser til målretning af behandling. Også på OUH/SDU, hvor man er ved at etablere et center for præcisionsmedicin, så man kan blive endnu bedre til at forudsige hvem der skal tilbydes hvilken behandling.

– Hvis vi kan vise, at en behandling højst sandsynlig ikke vil virke, men kun give bivirkninger, mens en anden behandling højst sandsynlig vil virke, skal vi selvfølgelig vælge den, siger Kim Brixen, direktør på OUH.

– Vi mangler bare ofte analysemetoder til at kunne forudsige dette, og det er der, Ditzel og hans kollegaers forskning kan ændre fremtiden.