Fokus på kvinder og familiehistorie i holocaust

Aftener med oplæg og debat om kvinde-KZ-lejren Ravensbrück, kvindelige fanger i Auschwitz og  jødisk kvindeliv i Nazityskland er eksempler på dette fokus. Og der er kvindelige læger blandt de fanger, som blev tvunget til at fungere som læger i KZ-lejre, og som portrætteres af medicinhistorikeren Sari Siegel fra University of Southern California på et møde den 28. oktober.

- Når vi fortæller historien generelt, handler den ofte mest om mænd. Ved at stille skarpt på kvinderne og familien får vi nogle andre sider af historien med, som er meget vigtige for at få den fulde forståelse, siger lektor Therkel Stræde, der er arrangør af debataftenerne.

En forsker vil fortælle om danske kvinder i Ravensbrück, der blev sendt til lejren fordi den tyske besættelsesmagt mente, at de var politiske aktivister, eksempelvis den odenseanske kunstmaler Astrid Blumensaadt. En af de danske kvinder blev deporteret med sin 2-årige søn og de to levede i månedsvis i KZ-lejrens uhyggelige cellefængsel. Drengen - Ib Katznelson, nyligt pensioneret efter en karriere som økonom i centraladministrationen - kommer til Odense og fortæller om sin tidlige barndom bag fængselsmurene og kampen for at finde ud af, hvad det egentlig var, han og moderen oplevede.

Et andet arrangement vil handle om, hvordan det er at have holocaust som et kapitel i sin familiehistorie. Her kommer franskfødte Jacques Hersh, hvis forældre anbragte ham i skjul som barn for selv at deltage i de franske partisaners væbnede kamp mod nazisterne. Og SDU’s egen Mikael Rothstein fortæller om sine oplevelser med at være barn af forældre, der flygtede fra Danmark til Sverige under besættelsen.

Som altid er der let forplejning til møderne, og derfor er tilmelding nødvendig på therkel@sdu.dk

Du kan også følge netværkets aktiviteter og konkrete datoer for arrangementer på facebook.