Vis mig din have, og jeg skal sige dig….
Her er historien om vores haver. Den lærer os et og andet om menneskets forhold til naturen. Ligesom to årtiers forskning i havernes kulturhistorie har lært lektor Karin Esmann Knudsen en hel del.
Ude i danskernes haver er der ting, som ikke sættes spørgsmålstegn ved i denne tid. Græsset skal slås, der skal forårsplanter i krukkerne og så kan de første tegn på forår nydes. Men har du nogensinde tænkt over, at vores fasttømrede haveritualer hviler på en tusindårig - ja nok endnu længere - historie om menneskets forhold til naturen?
Mange af de elementer, som prioriteres i nutidens haver – højbede, pergolaer og interesse for vilde planer – har rødder helt tilbage i middelalderen, hvor munkene indrettede lukkede klostergårde - nøje planlagt med bibelske referencer - hvor der kunne dyrkes grøntsager og medicinske urter og findes ro til meditation og religiøse samtaler.
Og i dag står vi på tærsklen til et helt nyt kapitel i havehistorien, nemlig det lektor Karin Esmann Knudsen fra Institut for Kulturvidenskaber kalder civilisationens uorden. Her søger flere og flere i haven at skabe lidt balance i en verden, hvor alle ved, at den er rivende gal med både biodiversitet og klima.
Middelalderens haver
- I middelalderen indrettes klosterhaverne efter Guds orden. Der findes skriftlige kilder og haveplaner fra 800-tallet.
- Alt i disse haver peger opad. Antallet af bede bestemmes af antallet af engle. I centrum af haven er en brønd med fire udløb, der mimer de fire floder fra Skabelsesberetningen.
På haveopdagelse
Karin Esmann Knudsen ved mere end de fleste om, hvordan havernes kulturhistorie er filtret sammen med menneskets forhold til naturen, for hun har brugt de seneste to årtier på at udforske haveanlæg i det meste af Europa og nærstudere bunkevis af litterære værker om haver og mennesker og deres indbyrdes forhold.
Og nu er det årelange forskningsprojekt blevet til det 600 sider store værk "Paradis på jord – havernes kulturhistorie”.
- Haver er fyldt med betydninger og symboler på menneskets forhold til naturen, det har altid været noget mennesker har dyrket. Oprindeligt betyder have, det hegnede sted, hvor vi former naturen efter kulturelle normer. Vores forhold til haven hænger nøje sammen med urhistorien om, at menneskets blev smidt ud af paradisets have for at gøre os til herre over vores egen verden, forklarer Karin Esmann Knudsen.
Til nytte eller til lyst
Og gennem havernes kulturhistorie kan man se forskellige tiders forståelse af, hvordan man bedst formede naturen. Karin Esmann Knudsen opdeler i bogen havehistorien i fire store perioder;
ca. 400- ca. 1400 Guds orden arrangeret i klosterhaver, ca. 1400-1700 Menneskets orden formet i renæssancehaver og senere barokhaver og fra begyndelsen af 1700-tallet Naturens orden udfoldet i de engelske landskabshaver. Fra slutningen af 1900-tallet kan man tale om Civilisationens uorden, hvor mange gør op med ordenen i haven og lader den være vild med vilje.
- Haven defineres som den tredje natur – efter naturen og agerbruget – og er en særlig æstetisk bearbejdning af naturen, som styres af de gældende normer, derfor veksler det mellem perioderne, om den er til nytte, til lyst eller til at iscenesætte, hvor meget man kan. Og lige nu er det i høj grad til debat, om paradis på jord er det velordnede eller der, hvor arterne kan gro selv.
Renæssancehaver
- I renæssancen vokser fra 1500-tallet en anden type have frem, der formes efter menneskets orden. Det er en sanselig lysthave, der hylder naturens guddommelige orden og antikkens hedenske guder bl.a. gennem formklipning, linjer og strukturer. Vand spiller også her en vigtig rolle, men i en langt mere kontrolleret form, hvor der gøres meget ud af fontæner mm.
- Denne type haver udvikles i barokken til en langt mere kontrolleret have, som man kender den fra Versailles, hvor menneskets kontrol bliver så udstrakt, at man kan få vandet til at springe, når kongen går forbi.
- Der bliver jo stadig ikke set med milde øjne på dem, der bare lader haven stå, så mælkebøtterne kommer ind til naboen. Vores syn på den rigtige have er fortsat meget ordentlig og kontrolleret og præget af Vis mig din have og jeg skal sige dig, hvem du er. Og det er en vanskelig balancegang, for hvis man bare lader haven gro vildt, så gror den i træ”
Men det ændrer ikke på, at det nye kapitel er i gang med at folde sig ud i mange hjørner af verden – både i haver, parker, litteraturen og kunsten, understreger Karin Esmann Knudsen.
Eksempelvis i et hjørne af den ellers meget velordnede Parc Andre Citroen i Paris, hvor planterne får lov at vokse vildt. Ligesom man flere steder ser grønkål og roser vokse side om side i byernes parker i en uordentlig sammenblanding af nytte- og prydhave eller i Aros-udstillingen ”The Garden”.
- Der bliver jo stadig ikke set med milde øjne på dem, der bare lader haven stå, så mælkebøtterne kommer ind til naboen. Vores syn på den rigtige have er fortsat meget ordentlig og kontrolleret og præget af Vis mig din have og jeg skal sige dig, hvem du er. Og det er en vanskelig balancegang, for hvis man bare lader haven gro vildt, så gror den i træ”
Men det ændrer ikke på, at det nye kapitel er i gang med at folde sig ud i mange hjørner af verden – både i haver, parker, litteraturen og kunsten, understreger Karin Esmann Knudsen.
Eksempelvis i et hjørne af den ellers meget velordnede Parc Andre Citroen i Paris, hvor planterne får lov at vokse vildt. Ligesom man flere steder ser grønkål og roser vokse side om side i byernes parker i en uordentlig sammenblanding af nytte- og prydhave eller i Aros-udstillingen ”The Garden”.
Engelske landskabshaver
- I starten af 1700-tallet anlægges de første engelske landskabshaver, som er inspireret af oplysningstidens tanker. I forhold til havekunsten betyder dette et opgør med den menneskekontrollerede have, der hylder magten. Man indretter i stedet haver efter naturens orden med store græsplæner, grupper af træer og vandløb, der glider stille af sted. Haven er helt åben uden indhegning – kun en fordybet grøft afgrænser haven.
- Med tiden udvikler denne type haver sig til de mere ekspressive romantiske haver, som vi kender fra berømte danske haveanlæg. Skønt indrettet efter naturens orden er der dog en høj grad af iscenesættelse også i denne havetype.
En nødvendig bevægelse
Og hun både håber og tror, at hensynet til biodiversitet og klima får bedre plads end hidtil i den havehistorie, vi er i gang med at skabe i disse år.
- Jeg tror de her bevægelser er i gang, fordi de er nødvendige, og der er flere og flere, som kan se at forandringerne i vores måde at omgås naturen på er nødvendige. Her er haven for et lille sted, hvor man faktisk kan gøre noget for at give plads til det vilde og være med til at ændre holdninger.
Så derfor er opfordringen klar fra Karin Esmann Knudsen, hvis du har ekstra tid til at gøre noget i haven i disse corona-tider:
- Prøv at indrette et hjørne med en vild græsplane, plant eller så nogle markblomster, og lade noget kvas ligge et hjørne og se hvad der sker, hvis man giver lidt plads til naturen.
Demokratiske haver
- I slutningen af 1800-tallet sker en demokratisering af haverne som grønne områder til gavn og glæde for befolkningen i de opvoksende storbyer. Det resulterer i anlæggelsen af parker efter den engelske landskabshaves principper. Også præstegårdshaverne og de første villahaver er inspirereret af denne haveform.
- Med den yderligere urbanisering opstår gennem 1900-tallet og til i dag bevægelser som havebybevægelsen, kolonihavebevægelsen og bevægelser for urban gardening i oprettelsen af taghaver, fælleshaver etc. Alt sammen haver for de mange og forsøg på at skabe en grøn balance som modvægt mod Civilisationens uorden.
Mød forskeren
Karin Esmann Knudsen er lektor ved Institut for Kulturvidenskaber og har for nylig udgivet bogen "Paradis på jord". Havernes kulturhistorie på baggrund af to årtiers forskning i havekultur.