Skip to main content
studieintensitet

Generation Z er flittige, fornuftige og målrettede...

Men hvorfor har mange videregående uddannelser så udfordringer med studieintensitet og studerende, der tilsyneladende driver den af, bliver væk fra undervisningen og falder fra? Her er tre vigtige pointer om nutidens studerende, som er afgørende for deres engagement i at uddanne sig.

Af Susan Grønbech Kongpetsak, , 11-10-2018

Den nuværende generation af unge er ambitiøse, ansvarlige og næsten for flittige, det påviser ungdomsforskningen igen og igen. Og det i en grad, så man har været nødt til at pille spørgsmålet “kører du nogensinde formålsløst rundt på knallert?” ud af ungdomsundersøgelserne. Det var slet ikke relevant i forhold til nutidens unge.

Men på universiteterne er oplevelsen ofte den modsatte. Der er problemer med studieintensiteten, og en del af de studerende bliver væk fra undervisningen eller falder fra.

Det paradoks og hvad der kan gøres ved det, holdt Rune Mastrup Lauridsen, leder af studievejledningen, et tankevækkende og inspirerende oplæg om på Humanioras årlige ledelsesseminar på Huset i Middelfart.  

Her tegnede han et signalement af de studerende på universitetet i dag, og kom med sit bud på, hvad der skal skrues på i undervisningen, hvis de unges motivation for at uddanne sig skal fastholdes.

Dette er hans tre vigtigste pointer:

 

De unge er utålmodige

- Forandringer er det eneste konstante, så unge i dag lever med meget korte tidshorisonter, også på grund af sociale medier. Tidligere kunne man godt sige til studerende, at de ville kunne se pointen med det hele om tre år, når de var blevet bachelor. De unge i dag kan slet ikke operere med tre- eller femårsplaner, men er optaget af næste skridt – hvad er der sket den seneste uge? Og så tager vi næste skridt derfra. Feedback er helt central for den ambitiøse generation Z, fordi de bruger den til at navigere efter, så de kan gøre det bedre allerede i morgen.

 

De unge er individualiserede

-Generation Z er den første generation, der er rendyrket individualiseret. De har haft individuelle elevplaner hele vejen op gennem uddannelsessystemet og er ansvarlige, ambitiøse og tager selv ansvar for deres fremtid. Det betyder også, at de altid spørger what’s in it for me? De er nødt til at kunne se meningen og formålet med det, de går og laver på studiet. Derfor er der behov for, at underviserne er meget skarpe på, hvordan undervisningen giver mening i forhold til andre fag og tidligere semester. Det kan være en fordel at inddrage de studerende i meningsarbejdet på studiet. De er vant til selv at være med til at definere mening og formål og elsker det. Samtidig er de unge opvokset med dialog og inddragelse i øjenhøjde fremfor en mere gammeldags opdragelse. Det er forklaringer og argumenter, som virker på dem, ikke autoriteter og at skrue bissen på.

 

De unge vil anerkendelse

-Nutidens unge har et gigantisk behov for feedback og anerkendelse. Det er en helt naturlig omgangsform for dem lige at signalere: “Hej, jeg har set dig og hvor er det godt, at du er her”. Det er bl.a. det, som de foretager sig på de sociale medier. Hvis de oplever fravær af opmærksomhed og anerkendelse, så føler de, at man ikke kan lide dem. Det kan man selvfølgelig sagtens slå hen, som noget de føler. Men dén følelse giver dem mindre lyst til at komme til undervisning og gør dem nervøse til eksamen. Det er ikke noget godt udgangspunkt for at fastholde motivationen for at uddanne sig.

Det betyder ikke, at de studerende skal overdænges med ros, men underviserne er nødt til at vise, at de ser de studerende og værdsætter, at de er en del af holdet. Derfor er det vigtigt, at underviserne hilser på de studerende, lærer deres navne og bruger pauserne på at tale med dem og spørge, hvordan det går med studierne. 

 

Hvad så nu?

Rune Mastrup Lauridsen sluttede oplægget med at opfordre til at tage fat på de kulturændringer, der skal til at forløse det potentiale, som de studerende tydeligvis har.

-Vi står med en ambitiøs og ansvarlig generation, som vil knokle og udvikle sig, hvis de rette betingelser er tilstede. Arbejdsgiverne har indset, at de får et stort afkast ud af at justere deres omgangsform og feedback mm. til de unge medarbejdere. Skal vi gøre det samme?

Og flere studier bl.a. Historie, Filosofi Amerikanske Studier har allerede taget opfordringen op og er i gang med at indarbejde en langt tydeligere forventningsafstemning med de studerende i forhold til fremmøde og engagement i undervisningen, ligesom andre initiativer er sat i gang på andre studier.

Rune Mastrup Lauridsen holder i løbet af efteråret en håndfuld oplæg om de studerende, vi har, på institutmedarbejdermøder og fagmiljøer på Humaniora.


Redaktionen afsluttet: 11.10.2018