Thankgod Nnaji modtager Skibsteknisk Selskabs hæderslegat
Masterstuderende Thankgod Nnaji fra SDU hædres af Skibsteknisk Selskab for sit arbejde med genbrug af batterier fra verdens første fuldt elektriske bilfærge. Prisen betyder, at han for første gang i to år kan rejse hjem til sin familie i Nigeria – og bringer ham tættere på drømmen om en fremtid i Danmark.
Skibsteknisk Selskabs hæderslegat blev i går tildelt til Thankgod Nnaji, der er masterstuderende ved Center for Industriel Elektronik ved SDU i Sønderborg.
Den unge nigerianer modtager prisen for sin forskning i, hvordan brugte færgebatterier kan få et langt og effektivt “andet liv”. Det er et arbejde, som kan spare rederier for store summer.
Thankgod Nnaji modtager i forbindelse med prisen 15.000 kroner, der betyder, at han nu har mulighed for at rejse hjem hen over julen.
“Det er to år siden sidst. Jeg glæder mig helt enormt til at se min familie igen,” siger han. “Det betyder alverden.”
Når ét led svigter: Nnaji arbejder med færgens mest kritiske organ
Thankgod Nnaji arbejder på færgen Ellen, der dagligt sejler mellem Ærø og Als. El-færgen har sejlet i over fem år på ren el, hvilket begynder at kunne aflæses på de enorme batterier, der befinder sig i færgens bug. Akkurat som vi kender det fra vores mobiltelefon, så mister alle batterier nemlig kapacitet over tid.
Færgens batterisystem består af såkaldte batteristrenge. En batteristreng er en lang kæde af mange enkeltceller, som er koblet sammen for at levere den høje spænding og store energimængde, der skal til for at drive en elektrisk færge frem over havet.
En batteristreng er en lang kæde af mange enkeltceller, som er koblet sammen for at levere den høje spænding og store energimængde, der skal til for at drive en elektrisk færge frem over havet.
Hvis blot én af disse celler bliver svag, kan det påvirke hele strengen – præcis som en enkelt defekt pære kan få en hel julelyskæde til at svigte. Derfor kræver myndighederne, at hver streng skal være over 75 procent i “state of health” for at måtte bruges.
Og det er her, Thankgod Nnaji gør en forskel.
Tester batterier 64 gange hurtigere end normalt
Traditionelt tager en fuld helbredstest af en enkelt battericelle omkring 16 timer. Det bliver uoverskueligt, når hundredvis af celler skal kontrolleres.
Nnaji har udviklet en korrelationsprotokol baseret på EIS-diagnostik, som han nu anvender i renoveringsarbejdet på Ellen. Denne metode gør det muligt at vurdere en battericelles tilstand (SOH) på blot 10–15 minutter i stedet for de sædvanlige 8 timer.
“Vi har kunnet forudsige en celles tilstand næsten perfekt,” forklarer han. “Det betyder, at vi kan udskifte de svage celler og bevare resten – i stedet for at skrotte en hel streng.”
Hans vejleder, lektor Henrik Andersen, er imponeret:
“Thankgod er analytisk stærk og ekstremt dedikeret. Hans metode kan forlænge batteriernes levetid med flere måneder – og det er mange penge i færgedrift. Det er derfor, vi har søgt midler til en ph.d. til ham.”
Derudover har Nnaji udviklet en temperaturafhængig model, der kan forudsige, hvordan slidte battericeller opfører sig ved kulde, normal temperatur og varme. Det gør det muligt at planlægge, hvordan batterierne kan bruges sikkert i nye sammenhænge, for eksempel som stationære energilagre.
Et nyt liv til brugte batterier – og en grønnere fremtid til skibsfarten
Når batterierne ikke længere er gode nok til at drive en færge, har de stadig en stor mængde energi tilbage. De kan få et “second life” som stationære lagre til f.eks. solceller eller vindmøller.
Men kun hvis man forstår deres præcise tilstand.
“Nnajis modeller og målemetoder kan blive afgørende, når tusindvis af maritime batterier skal genbruges fremover,” siger Andersen. “Det her er ikke bare et projekt for Sønderborg – det er noget, hele industrien holder øje med.”
Fra storbyen Enugu til Danmark – og han ønsker at blive
Thankgod Nnaji kom til Danmark på et statsligt stipendium, fordi SDU har et af Europas stærkeste miljøer inden for effektelektronik.
“Jeg har en enorm interesse for effektelektronik. Det er kernen i den grønne omstilling, så jeg undersøgte det indgående og fandt ud af, at CIE i Sønderborg var det bedste sted at tage min master-uddannelsen. Og jeg har ikke fortrudt. Heller ikke selvom det er ret koldt og jeg var meget søsyg på de første sejladser med færgen Ellen,” griner Thankgod Nnaji.
At gå fra en by med to millioner mennesker til Sønderborgs stille gader har dog været en kontrast, indrømmer han.
“Der er… færre mennesker,” siger han med et grin. “Men jeg er glad for at være her. Jeg vil gerne blive i Danmark og arbejde i dette felt.”