To generationers kamp mod tegneserier
Siden begyndelsen af 1800-tallet har pædagoger og kultureliter tordnet mod underholdningsprodukter, der med betegnelser som kolportagelitteratur, underlødig litteratur, kulørt underholdning, nedbrydende kultur og lignende allerede ved navngivningen er blevet mærket som skadevoldende. Fælles for de forskellige kulturprodukter, der har været i søgelyset, er, at de i hvert fald siden 1800-tallets midte tillige hyppigt har været betegnet som "amerikanske". Blandt flere egentlige kampagner vendt imod "underlødige" kulturprodukter udspillede den voldsomste sig i 1950'erne, vendt mod de på den tid meget populære tegneserier. Kampagnen udgik fra USA, hvor man med psykiateren Fredric Wertham som fremmeste talsmand mente, at serierne var udtryk for uamerikansk virksomhed. Herfra bredte den sig til så godt som alle vestlige lande, hvor serierne i tråd med de enkelte landes allerede etablerede tradition blev opfattet som typisk amerikanske. Hovedtræk i kampagnens danske forløb er opridset i Søren Hein Rasmussens artikel Tegneseriekrigen (2006). 1950'ernes engelske og tildels australske og new zealandske kampagner mod tegneserier er mere dybtgående udredt i Martin Barker: A Haunt of Fears (2006, 1. udg. 1984), den amerikanske bl.a. i Amy Kiste Nybergs Seal of Approval (1998).
Den internationale, og hermed også den danske, kampagne mod tegneserierne døde ud i 1950'ernes slutning, men genopstod i Danmark igen et tiår senere, nu med en ny, erklæret venstreorienteret generation af unge pædagoger som skolelæreren Torben Weinreich i spidsen. Denne kampagne har hidtil ikke været genstand for nogen historisk analyse.
Jeg arbejder på to større artikler
1) En undersøgelse af sammenhængen mellem de to danske kampagner med en særlig opmærksomhed på udviklingen i argumentationen for tegneseriemediets skadelighed. Centralt her står opfattelsen af, hvad der var "amerikansk" og hvilken valør det "amerikanske" havde.
2) En undersøgelse af glidningen i opfattelserne i de forskellige nationale sammenhænge, kampagnerne især i 1950'erne udspillede sig i. Det forekommer interessant, at de samme eksempler fra de samme produkter kunne tjene som bevis for såvel uamerikansk som amerikansk, eller for henholdvis fascistisk, kommunistisk, liberalistisk og kapitalistisk tankegang. Med andre ord: Produkternes betydning bestemmes i høj grad af produkternes brugere.