Nyhedsbrev august 2025: Brug rummet! – om det fysiske læringsrum som medspiller i din undervisning

Semesterstarten står for døren, og med den følger nye hold, nye fag og nye muligheder. Men har du overvejet, hvordan det fysiske læringsrum kan blive en aktiv medspiller i din undervisning?

Af Rie Troelsen, riet@sdu.dk, 18-08-2025

Det fysiske rum er mere end bare rammer – det er en ressource, der kan understøtte læring, engagement og samarbejde. Dette nyhedsbrev giver dig inspiration og konkrete tips til, hvordan du kan bruge rummet aktivt og udvikle din didaktiske rumlige kompetence.

Hvorfor overhovedet tænke på det fysiske læringsrum?

Forskning viser, at det fysiske rum kan have en effekt på både de studerendes motivation, engagement og læringsudbytte. Men selvom der er empirisk bevis for, at rummet har en direkte og positiv effekt på læringsudbyttet, peger størstedelen af forskningen på, at rummet virker gennem den pædagogik, der anvendes i rummet, som dermed påvirker læringsudbyttet.

Rummet i sig selv kan altså ikke forbedre læringsudbyttet, men det kan fremme den pædagogik, der anvendes i rummet, i retning af mere aktiv læring og dermed påvirke læringsudbyttet. Læringsudbyttet er derfor snarere et resultat af et komplekst samspil mellem individer, deres omgivelser, interaktioner og selve læringsprocessen (Leijon et al., 2022).

Det betyder, at underviseren spiller en afgørende rolle. Et rum kan stimulere til aktivitet, samarbejde og refleksion – men kun hvis underviseren tager styringen og planlægger med rummet som en del af sit undervisningsdesign. Med andre ord kræver det en didaktisk rumlig kompetence.

Hvad er didaktisk rumlig kompetence?

Vi har alle en rumlig kompetence, som vi bruger til fx at orientere os på et kort, lægge puslespil og visualisere abstrakte begreber. I undervisningssammenhæng handler det om underviserens evne til at være bevidst om og aktivt bruge det fysiske læringsrum til at understøtte pædagogiske intentioner.

Alle undervisningsrum har en indbygget pædagogik – kaldet built pedagogy – som påvirker, hvordan undervisning og læring foregår. For eksempel signalerer lange rækker af borde med stole, der alle vender op mod et kateder en traditionel, monologisk undervisningsform, mens grupper af borde fordelt ud i hele rummet med stole på hjul inviterer til samarbejde og interaktion.

Evnen til at forstå og udnytte det fysiske undervisningsrum til pædagogisk fordel kræver, at underviseren kan aflæse rummets signaler og indbyggede pædagogik og tilpasse indretningen, så den understøtter læringsaktiviteterne.

I en didaktisk rumlig kompetence ligger ikke alene evnen til at aflæse rummets signaler og indbyggede pædagogik, at tilpasse indretningen til egen pædagogisk fordel, men også at integrere dette i designet af undervisningen. Derfor handler didaktisk rumlig kompetence om at kunne stille følgende spørgsmål til sin undervisning (Leijon, Malvebo & Tieva 2021):

Hvad er formålet med undervisningen – og hvordan relaterer det sig til rummet?
Hvordan skal undervisningen foregå – og hvordan understøtter rummet det?
Hvad lærte du om undervisningen – og om rummet?

Omsat til konkrete tips til dig, som gerne vil eksperimentere med det fysiske rum i din undervisning og opbygge en didaktisk rumlig kompetence:

Gør dig klart, hvad du vil med undervisningen

Start med målet: Hvad skal de studerende lære, og hvordan skal de lære det? Skal de studerende diskutere, samarbejde, præsentere eller reflektere? Tænk over, hvilken adfærd undervisningen indebærer – og hvordan rummet kan understøtte den. Skal underviseren kunne bevæge sig frit? Skal de studerende kunne se hinanden? Skal der være plads til gruppearbejde?

Indret dig, så det understøtter dine mål

Placering af borde og stole sender signaler om, hvordan undervisningen skal foregå. Overvej forskellige opstillinger: grupper i halvcirkel, debatopstillinger, stationer eller fælles arbejdsområder. Husk, at fleksibilitet i rummet kræver fleksibilitet i din underviserrolle – og omvendt.

Nogle lokaler har begrænsninger – men der er ofte flere muligheder, end man tror. Tjek lokaleoversigter, spørg kolleger, eller inddrag de studerende i indretningen. Man kan også bruge gangarealer, whiteboardfolie eller flytte dele af undervisningen udendørs. Brug det akademiske kvarter til at ommøblere, eller lad de studerende hjælpe. Det skaber – udover at mindske arbejdsbyrden for underviseren – også ejerskab og forståelse for undervisningens formål hos de studerende.

Evaluér situationen

Tag et mentalt eller konkret billede af undervisningsrummet, og giv dig selv tid til at fastholde dine oplevelser af situationen: hvor i rummet foregik den ønskede adfærd (ikke) – og hvordan kan det optimeres til næste gang? Notér evt. helt konkret på billedet angivelser af, hvor i rummet der foregik aktivitet, diskussioner, eftertænksomhed, præsentationer osv.

Nyhedsbrevet her har været en opfordring til at bruge det fysiske læringsrum som en aktiv medspiller i undervisningen. Fordi det – på linje med instruktioner og faglig forberedelse – kan guide de studerende i retning af at nå de ønskede læringsmål. Fordi rummet kan fungere som et pædagogisk redskab, der udpeger og understøtter de arbejdsformer, som underviseren har planlagt. Og fordi det kan hjælpe underviseren til at indtage den ønskelige underviserrolle.

Vil du vide mere?

Læs mere i Journal of Learning Spaces eller besøg netværket Rum för lärande.

Referencer

Leijon, M., Malvebo, E., & Tieva, Å. (2021). It is time for DiSCo - A theoretical model for didactic spatial competence. Journal of Learning Spaces, 10 (3), 72–77.

Leijon, M., Nordmo, I., Tieva, Å., & Troelsen, R. (2022). Formal learning spaces in higher education – A systematic review. Teaching in Higher Education, 1-22.