SDU tester redningsdroner i Arktis
Sammen med Alexandra Instituttet og Arktisk Kommando har droneforskere fra Syddansk Universitet testet droner til redningsaktioner i Grønland og indsamlet data til AI-modeller, der kan hjælpe med at lokalisere nødstedte.
Enhver, der har set DR-dokumentarserien ’De arktiske reddere’, ved, at redningsaktioner i Grønland er relativt hyppige, ekstremt alvorlige, og at det kan være overraskende svært at finde dem, der har brug for hjælp, på verdens største ø.
Inden for en årrække kan redderne måske få hjælp af droner. I hvert fald har forskere fra Syddansk Universitet (SDU) i samarbejde med Alexandra Instituttet og Arktisk Kommando i pilotprojektet ARCSAR testet droner til brug ved redningsaktioner i arktiske områder.
- Det er ikke nyt, at man kan bruge droner i redningsaktioner, men vores mål var at undersøge, hvordan kommercielt tilgængelige droner klarer sig under arktiske forhold, forklarer projektleder Jussi Hermansen, der er seniorspecialist i SDU’s dronecenter.
- Der er mange steder i Grønland, hvor der ikke er et stabilt GPS-signal, kulden dræner batteriet hurtigere, og is og sne kan sætte sig på rotorbladene. Alt det kan være en udfordring for dronerne. Ved at afprøve dronerne i det faktiske miljø kan vi finde ud af, hvordan vi kan forbedre dem.
AI som hjælp
Ud over at teste brugbarheden af almindelige hyldevaredroner i Grønland indsamlede forskerne også data fra dronernes sensorer og varmesøgende kameraer. Det skal bruges til at træne en AI-model, der kan hjælpe med at lokalisere nødstedte.
- Vi ville gerne vide, hvornår vores sensorer virker bedst, og hvornår de fejler. Termiske kameraer kan let overse nogen, f.eks. hvis klipperne bagved er varme, eller hvis vandet reflekterer lyset. Det kan man kun finde ud af ved at teste det i virkelige scenarier, siger Jussi Hermansen.
Hen over 32 flyvninger viste sig et tydeligt billede af, at de varmesøgende kameraer virker bedst om morgenen og aftenen, hvor solen ikke forstyrrer, og hvor omgivelserne er afkølede, så menneskers kropsvarme står tydeligere frem.
Med en AI vil man delvist kunne automatisere eftersøgningen. Systemet vil selv kunne analysere billederne fra de varmesøgende kameraer og udpege de steder, hvor redderne skal kigge.
Selvflyvende redningsdroner
I det hele taget er det ambitionen, at dronerne med tiden skal kunne flyve mere eller mindre autonomt og i realtid sende billeder og information tilbage til helikopteren.
Tanken er også, at dronerne – inspireret af teknologier brugt i forsvarssammenhænge – skal kunne lette fra helikopteren, selvgennemsøge et område og derefter vende sikkert tilbage til helikopteren via et net eller et kabel. På den måde vil redderne kunne afdække et meget større område.
Potentielt vil dronerne også kunne bruges andre steder i verden, f.eks. i bjerge eller under skovbrænde, hvor der er behov for at finde mennesker i vanskeligt fremkommeligt terræn eller over store distancer.
Flyvningerne foregik i september 2025 lidt uden for Nuuk og var et pilotprojekt, der havde til hensigt, dels at samle data til AI-modellerne, dels at gøre sig erfaringer, i forhold til hvordan man kan forbedre både hardware og software i droner, så de kan bruges til arktiske redningsaktioner. Næste skridt i projektet bliver at gå fra eksperimentelle flyvninger til af afprøve systemerne i praksis.