Vejledning til studienævnsmedlemmer
Det Samfundsvidenskabelige Fakultet vil gerne byde dig velkommen til studienævnet og takke dig for, at du har valgt at engagere dig i studienævnsarbejdet og stille dig til rådighed for de uddannelser, som studienævnet varetager.
Denne hjemmeside er udfærdiget for at give især nye studienævnsmedlemmer et indblik i de opgaver, et studienævn varetager, et overblik over gældende lovgivning og regler på området samt en kort beskrivelse af, hvilke krav og forventninger der er til medlemmernes arbejde.
Studienævnsarbejdet samt de love, rammer og regler, der knytter sig til studienævnet, er beskrevet på flere niveauer:
1) Bekendtgørelse af lov om universiteter (universitetsloven). LBK nr. 391 af 10. april 2024
2) Vedtægt for Syddansk Universitet 2022
3) Standardforretningsorden for de kollegiale organer ved Syddansk Universitet, godkendt den 9. december 2022
4) Studienævnets praksis.
Som medlem af et studienævn har man pligt til at sætte sig ind i gældende lovgivning, hvorfor det anbefales løbende at holde sig orienteret om ændringer i lovgivningen. Alle love kan søges via retsinformation.
Som medlem at studienævnet skal du have adgang til en række it-systemer, som du skal bruge i dit arbejde. Du kan læse mere om systemer og adgang her.
§ 18. Rektor nedsætter et eller flere studienævn, herunder for at sikre de studerendes og de videnskabelige medarbejderes medbestemmelse på og medinddragelse i uddannelse og undervisning.
Stk. 2. Hvert studienævn består af et lige stort antal repræsentanter for det videnskabelige personale og de studerende, som vælges af og blandt henholdsvis det videnskabelige personale og de studerende.
Stk. 3. Studienævnet vælger af sin midte blandt det videnskabelige personale en formand og blandt de studerende en næstformand.
Stk. 4. Studienævnet har foruden de i vedtægten fastsatte opgaver til opgave at sikre tilrettelæggelse, gennemførelse og udvikling af uddannelse og undervisning, herunder
1) at kvalitetssikre og kvalitetsudvikle uddannelse og undervisning og påse opfølgning af uddannelses- og undervisningsevalueringer,
2) at udarbejde forslag til studieordning og ændringer heri,
3) at godkende plan for tilrettelæggelse af undervisning og af prøver og anden bedømmelse, der indgår i eksamen,
4) at godkende ansøgninger om merit, herunder forhåndsmerit, og om dispensation, og
5) at udtale sig inden for sit område i alle sager af betydning for uddannelse og undervisning og drøfte forhold om uddannelse og undervisning, som rektor forelægger.
Stk. 5. Studielederen har til opgave i samarbejde med studienævnet at forestå den praktiske tilrettelæggelse af undervisning og af prøver og anden bedømmelse, der indgår i eksamen. Studielederen godkender opgaveformulering og afleveringstidspunkt for kandidatspecialet samt i tilknytning hertil en plan for vejledningen af den studerende.
Stk. 6. Studienævnsformanden kan i særlige tilfælde godkende ændringer i studienævnets afgørelser om forhåndsmerit.
Uddrag af vedtægt for Syddansk Universitet
Studieleder
§ 23. Studielederen har til opgave sammen med studienævnet eller -nævnene at forestå den praktiske tilrettelæggelse af undervisning og af prøver og anden bedømmelse, der indgår i eksamen. Studielederen godkender opgaveformulering og afleveringstidspunkt for kandidatspecialet samt i tilknytning hertil en plan for vejledningen af den studerende.
Stk. 2. Studielederen skal rekvirere undervisning hos relevante institutter i henhold til studienævnets beslutning.
Stk. 3. Studielederen skal sammen med studienævn og i samarbejde med relevante institutledere følge op på evaluering af uddannelse og undervisning. Studielederen skal endvidere sammen med studienævn og under relevante institutlederes ansvar sikre en løbende evaluering af undervisningen.
Stk. 4. En studieleder, der ikke er formand for studienævnet, deltager i studienævnets møder som observatør.
Studienævn
§ 38. Studienævnet har til opgave at sikre tilrettelæggelse, gennemførelse og udvikling af uddannelse og undervisning.
Stk. 2. Studienævnet udarbejder forslag til studieordninger og ændringer heri og videresender dem til dekanens godkendelse efter høring i det eller de berørte institutter, jf. § 46.
Stk. 3. Studienævnet skal have lejlighed til at udtale sig om forslag til ændring af bestående og til nye uddannelsesbekendtgørelser. Studienævnet skal have lejlighed til at udtale sig om forslag til generelle regler for eksamen, karaktergivning, undervisning og merit samt om alle sager af betydning for uddannelse og undervisning. Desuden skal nævnet drøfte forhold om uddannelse og undervisning, som rektor eller den, rektor bemyndiger hertil, forelægger.
Stk. 4. Studienævnet skal godkende studielederens plan for tilrettelæggelse af undervisning og af prøver og anden bedømmelse, der indgår i eksamen.
§ 39. Studienævnet skal påse, at samordningen af studiets enkelte dele finder sted, således at enkelte fag eller discipliner ikke ændres i urimeligt omfang. Nævnet skal ligeledes påse, at den undervisning, der gives, og de eksamenskrav, der stilles, svarer til uddannelsens mål og de fastsatte eksamensfordringer.
Stk. 2. Studienævnet skal kvalitetssikre og kvalitetsudvikle uddannelse og undervisning, herunder inddrages i evaluering af uddannelse og undervisning, og påse, at der sker en opfølgning af disse evalueringer.
§ 40. Studienævnet godkender ansøgninger om merit, herunder forhåndsmerit, og kan inden for de generelle retningslinjer dispensere fra uddannelsesbekendtgørelsen efter regler fastsat heri og fra studieordningens bestemmelser inden for bekendtgørelsens rammer.
§ 41. Studienævnet vælger af sin midte en formand og en næstformand fra henholdsvis valggruppe I og valggruppe III. Næstformanden deltager i tilrettelæggelsen af studienævnets arbejde. Valget af formand og næstformand skal godkendes af dekanen, jf. § 20, stk. 1.
Stk. 2. Inden for rammerne af standardforretningsordenen fastsætter studienævnet selv sin forretnings-orden. Forretningsordenen godkendes af rektor.
§ 42. Studienævnet består af et lige stort antal medlemmer valgt blandt de videnskabelige medarbejdere og lærere (valggruppe I) og valgt blandt de studerende (valggruppe III), i alt mindst fire og højst 10, der vælges af og blandt henholdsvis valggruppe I og valggruppe III, jf. § 20, stk. 1.
Stk. 2. Højst fem medlemmer vælges blandt de videnskabelige medarbejdere og lærere, der underviser inden for det pågældende studienævns område, og heraf må højst en være valgt uden for gruppen af heltidsansatte videnskabelige medarbejdere.
Stk. 3. Højst fem medlemmer vælges som repræsentanter for de studerende. Hvis lærerrepræsentationen er mindre end fem, vælges et tilsvarende mindre antal studerende.
Stk. 4. For medlemmerne valgt i valggruppe I er funktionsperioden fire år og for medlemmerne valgt i valggruppe III et år.
Stk. 5. Valg foregår i overensstemmelse med reglerne fastsat af bestyrelsen i henhold til § 44.
Generelt om de kollegiale organer
§ 28. De kollegiale organer udøver deres virksomhed i møder. Dersom alle medlemmerne er enige herom, kan sager dog afgøres ved skriftlig behandling.
Stk. 2. De kollegiale organer er beslutningsdygtige, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede. Beslutninger træffes ved almindeligt stemmeflertal blandt de fremmødte. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende, dog ikke i studienævn, hvor et forslag som udgangspunkt bortfalder ved stemmelighed, medmindre forslaget af hensyn til undervisningen er nødvendigt for universitetets virksomhed. Et sådant forslag går da til dekanens afgørelse.
Stk. 3. De kollegiale organers møder er offentlige, medmindre det på grund af sagens beskaffenhed eller omstændighederne i øvrigt findes nødvendigt, at behandlingen foregår for lukkede døre.
§ 29. Medlemmerne af de kollegiale organer har tavshedspligt med hensyn til oplysninger, som de i kraft af deres medlemskab bliver bekendt med, og hvis hemmeligholdelse ifølge sagens natur er påkrævet. Tavshedspligten ophører ikke med udtræden af det pågældende organ.
Stk. 2. Rektor og de øvrige ledere er undergivet de samme regler om inhabilitet som medlemmerne af de kollegiale organer, jf. forvaltningslovens § 3.
Stk. 3. Reglerne gældende for den offentlige forvaltning er i øvrigt gældende for både ansatte og udpegede ledere og for medlemmerne af bestyrelsen og for medlemmerne af de kollegiale organer, jf. universitetslovens § 1, stk. 2.