Adskiller mænd og kvinder sig i deres brug af sundhedsvæsenet efter alvorlige helbredsproblemer?
Kvinder lever gennemgående længere end mænd, men de rapporterer samtidig oftere en lavere selvvurderet helbredstilstand. Dette såkaldte mand-kvinde-paradoks inden for sundhed og overlevelse rejser et centralt spørgsmål: Hvorfor lever kvinder længere, men føler sig mindre sunde?
Vores nye forskning bidrager med indsigt i en mulig forklaring på dette paradoks. Når personer udsættes for pludselige og alvorlige helbredschok – såsom hjerteanfald eller slagtilfælde – viser mænd og kvinder markante forskelle i deres anvendelse af sundhedsvæsenet. Ved at anvende omfattende danske sundhedsdata og et solidt forskningsdesign finder vi, at mænd i betydeligt omfang øger deres brug af sundhedsydelser – særligt konsultationer hos almen praktiserende læger samt forbruget af lægemidlet statiner – i de fem år efter sådanne hændelser. Kvinder derimod øger deres brug af sundhedsvæsenet langt mindre, selv om de oftere rapporterer et dårligere helbred.
Vores undersøgelse bygger på landsdækkende administrative registre, som omfatter stort set alle borgeres kontakt med det danske, universelle sundhedsvæsen – fra konsultationer hos almen praktiserende læger og hospitalsindlæggelser til udlevering af receptpligtig medicin. Dette omfattende datagrundlag gør det muligt at følge mænd og kvinder over en længere årrække og sammenligne deres brug af sundhedsydelser før og efter alvorlige helbredschok – uden at være afhængig af spørgeskemadata eller selvrapporteret adfærd.
Resultaterne udfordrer den udbredte opfattelse af, at kvinder generelt er mere aktive brugere af sundhedsvæsenet. Tværtimod peger vores fund på det modsatte, når det drejer sig om reaktioner på alvorlige helbredshændelser. Efter et hjerteanfald eller slagtilfælde stiger mænds konsultationer hos almen praksis med cirka 72 procent i forhold til niveauet før hændelsen, mens kvinders stigning er omkring 35 procent. Mænd er desuden langt mere tilbøjelige til at påbegynde eller fortsætte statinbehandling – en central forebyggende behandling efter hjerte-kar-hændelser – hvor brugen af statiner stiger med over 1.300 procent blandt mænd sammenlignet med cirka 1.150 procent blandt kvinder. Til gengæld er kønsforskellen mindre, når det gælder hospitalsindlæggelser, som i mindre grad påvirkes af personlig beslutning eller lægens skøn. Dette tyder på, at forskellene primært udspringer af variationer i sundhedssøgende adfærd og medicinske beslutningsprocesser snarere end af underliggende forskelle i helbred eller adgang til behandling.
Men hvad kan årsagen være? Svaret er komplekst. En del af forskellen afspejler mænds større tilbøjelighed til at opsøge opfølgende behandling og hente recepter, herunder statiner, men også udbudssiden kan spille en rolle: kvinder synes at få disse medikamenter ordineret sjældnere end mænd, selv når de medicinske forhold er tilsvarende. Resultatet skyldes ikke forskelle i overlevelse eller alvoren af helbredschok, hvilket udfordrer antagelsen om, at kvinders længere levetid og dårligere selvrapporterede helbred automatisk fører til mere aktiv sundhedssøgende adfærd. For bedre at forstå kønsforskellene i brugen af sundhedsydelser efter alvorlige helbredshændelser undersøger vi flere mulige forklaringer og udelukker faktorer som forskelle i overlevelse, husstandsforhold og kohorteeffekter.
Det er særligt bemærkelsesværdigt, at disse forskelle fremtræder i Danmark – et land med universel sundhedsdækning og høj grad af ligestilling mellem kønnene. Dette peger på, at kulturelle og adfærdsmæssige faktorer spiller en central rolle. Hvis sådanne forskelle gør sig gældende selv i et af verdens mest lige sundhedssystemer, er det sandsynligt, at de er endnu mere udtalte i lande, hvor adgangen til behandling i højere grad afhænger af indkomst eller forsikring.
Disse resultater har væsentlige implikationer for sundhedspolitikken. Målrettede strategier, som tager højde for mænds og kvinders adfærd efter alvorlige helbredschok – samt hvordan sundhedsprofessionelle reagerer på dem – kan bidrage til at reducere behandlingsforskelle og forbedre langsigtede helbredsresultater for alle. Mere generelt er forståelsen af de subtile adfærdsmæssige og institutionelle faktorer bag kønsforskelle i brugen af sundhedsydelser afgørende for at opnå lighed i sundhed. Vores forskning opfordrer beslutningstagere, sundhedsprofessionelle og forskere til at udvikle mere nuancerede og evidensbaserede tilgange, der imødekommer både mænds og kvinders behov.
