Erhvervslivet ønsker nyuddannede med kernefaglighed og digital tæft

Af Jan Guldager Jørgensen, prodekan for uddannelse ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet og Christian Kronborg, Studieleder på økonomi- og matematikøkonomuddannelsen på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet.

Danmark er blandt de mest digitaliserede lande i verden. Digitaliseringen har transformeret både organisationer, erhvervslivet og den private sfære og efterspørgslen på arbejdsmarkedet efter dimittender med tydelige digitale kompetencer er fremtrædende.

Integration af digitale kompetencer i de samfundsvidenskabelige uddannelser er ikke et valg, men en nødvendighed. Digitalisering er også en samfundsvidenskabelig disciplin. På Det Samfundsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet tror vi på, at en systematisk indsats for at integrere digitale kompetencer i vores uddannelser vil gøre vores dimittender bedre i stand til at bidrage til løsning på de komplekse udfordringer, som virksomheder og offentlige organisationer står over for. De samfundsvidenskabelige uddannelser har historisk set været gode til at bygge bro mellem fagligheder. Men uden en forståelse af den digitale teknologi og viden om dens betydning, som erhvervslivet og det offentlige efterspørger, risikerer vi at tabe terræn.

En opgørelse udarbejdet i 2020 af konsulenthuset HBS Economics for Dansk Industri (DI) viser, at der i 43 % af alle jobopslag rettet mod samfundsvidenskabelige kandidater til den private sektor efterspørges en digital profil. Det er altså ikke længere kun it-specialister, der skal drive digital omstilling, men i stigende grad også generalister, der med afsæt i en solid, samfundsvidenskabelig faglighed kan agere digitale integratorer, hvorved de kan arbejde i spændingsfeltet mellem teknik og samfundsvidenskabelige discipliner som eksempelvis statskundskab, økonomi, jura og ledelse. Internationale virksomheder som f.eks. Carlsberg bekræfter konkret i ovenstående rapport et stigende behov for dimittender, der både er digitalt kompetente og som har en kommerciel tankegang. Dimittenderne behøver ikke være tekniske eksperter, men de skal formå at stille de rigtige spørgsmål ift. virksomheders og organisationers udvikling i relation til digitalisering, automatisering og data. En repræsentant fra Carlsberg giver udtryk for, at sådanne dimittender med forretnings- og kundeforståelse en og en digitalt orienteret profil ikke hænger på træerne.

Kunstig intelligens som “pushfaktor"

I november 2022 trådte en markant spiller på banen, da Open AI gjorde chatbotten ChatGPT frit tilgængelig for offentligheden. Denne udvikling blev en “game-changer” globalt set - ikke mindst for de videregående uddannelsesinstitutioner. Udviklingen stiller krav til både uddannelsesinstitutionerne om at formulere nye retningslinjer, og til de studerende, der skal navigere i en ny digital virkelighed. Også underviserne skal forholde sig til, hvordan de kan integrere kunstig intelligens (AI) i undervisningen, så de studerendes forståelse herfor øges. Det er en svær opgave, for teknologien udvikler sig med stor hast.

Lad os slå det fast: Digitale kompetencer indebærer andet og mere end kunstig intelligens (AI). Men udviklingen viser, at teknologien er afgørende for de kompetencer, vi gerne vil give dimittenderne. Konsulenthuset HBS Economics, der i parentes bemærket er ophavspersoner til begrebet “digitale integratorer”, fremhæver da også, at kunstig intelligens f.eks. kan lave kodearbejde, men understreger: “Det stiller krav til den studerende om at have blik for, hvordan man kan bruge data og – ikke mindst - hvilke forbehold, man skal tage i den forbindelse”. Dansk Erhvervs AI-koalition udkom i 2024 med anbefalinger vedrørende AI. Anbefalingerne tager afsæt i den analyse, at der i fremtiden bliver behov for dimittender, der har indsigt i de etiske og demokratiske dilemmaer, AI stiller os overfor. På den baggrund anbefaler koalitionen at gennemføre et “digitaliseringstjek/AI-tjek” af alle uddannelser.

Vi skal udvikle uddannelserne for at forme fremtiden

At tænke kritisk, at kunne løse problemer og at “lære at lære” er klassiske samfundsvidenskabelige kernekompetencer. Vigtigheden heraf træder endnu tydeligere frem i en tid, hvor digitalisering og herunder kunstig intelligens fylder en så stor del af hverdagen som for de studerende på universitetet, ansatte på arbejdsmarkedet og borgere i samfundet.

Det er en kerneopgave at sikre, at vores dimittender skaber værdi for og med samfundet. Som uddannelsesledere på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Syddansk Universitet arbejder vi derfor løbende med at tilpasse uddannelserne til samfundets behov. Vi har intensiveret arbejdet med at understøtte integrationen af digitale kompetencer på tværs af alle vores bacheloruddannelser. Konkret arbejder et udvalg, med afsæt i forskningsmæssig viden, med forslag til sammensætning af et introducerende fagmodul til alle vores (nye) kommende bachelorstuderende. Modulet skal ruste de samfundsvidenskabelige studerende til netop at koble indsigter i data og teknologi med den konkrete faglighed inden for økonomi, statskundskab, erhvervsøkonomi, jura og journalistik. Vi vil i faget arbejde videre med erfaringer fra projektet: “Fremtidens uddannelser”. Her danner såkaldte nanomoduler, der er korte læringsforløb som f.eks. podcasts, videoer, tekster, quizzer, afsæt for de studerendes læring.

I en rundspørge udarbejdet af Deloitte (Deloitte Global 2024 Gen Z Survey) blandt danskere i Generation Z (børn og unge født fra 1996-2012) svarer 22 % af de unge, der har valgt en videregående uddannelse fra, at de ikke ser videregående uddannelse som en mulighed for at erhverve sig kendskab til hurtigt udviklende teknologier. Med denne kronik vil vi gerne understrege, at studerende hos os vil opleve, at digitalisering og teknologi er en integreret del af deres uddannelser. Derfor er vi i høj grad forpligtet til at sikre at det sker.

Denne kronik er bragt i JYSK Fynske Mediers Erhverv+ den 20. marts 2025